Hvert år modtager 1400 danskere behandling på det særlige specialhospital for polio, trafik og ulykkeskadede på Fjeldhammervej i Rødovre.
Her hjælper et tværfagligt hold af speciallæger, fysio-terapeuter, diætister og socialrådgivere rygmarvsskadede og ofre for trafikulykker med ambulant behandling. Centret har også opbygget en særlig behandling for de godt 7000 danskere, som lider af senfølgerne efter polio. For selvom det sidste poliotilfælde i Danmark blev konstateret i 1976, får flere danskere i disse år konstateret eftervirkninger af sygdommen i en sen alder.
LÆS OGSÅ: Epilepsihospitalet Filadelfia får økonomisk førstehjælp
Men reelt nedprioriteres behandlingen af den type patienter. Det mener direktøren for Landsforeningen af Polio-, Trafik- og Ulykkesskadede, Philip Rendtorff.
Vi modtager 37 millioner kroner om året fra statens særlige fritvalgsramme, og denne ramme er ikke blevet forhøjet de seneste 10 år. Vores udfordring er, at mange patienter gerne vil i behandling, men ikke kan få den, forklarer Philip Rendtorff.
I denne uge fik epilepsi-hospitalet i Dianalund en ekstrabevilling på 40 millioner kroner. Det skete efter mange ugers medieomtale af hospitalets helt særlige indsats for blandt andet at hjælpe udviklingshæmmede med epilepsi.
Det er udmærket, at de epilepsiramte får penge, men bevillingen til Filadelfia rokker ikke ved, at flere andre patientgrupper på de foreningsejede hospitaler er kommet i klemme. Patienter med kroniske sygdomme som sklerose, gigt og senfølger af ulykker nedprioriteres, mens for eksempel kræftområdet er blevet opprioriteret. Mange af disse patienter er helt afhængige af den specialviden, der findes på de særlige foreningsejede sygehuse, ellers kan de ikke få behandling, siger formanden for foreningen Danske Patienter, Lars Engberg.
Professor i sundhedsøkonomi Kjeld Møller Pedersen, der også er bestyrelsesformand for epilepsihospitalet Filadelfia, forstår godt frustrationen.
Alle de foreningsejede hospitaler har det dilemma, at der er flere patienter, som har brug for behandling, end rammen fra staten giver mulighed for at behandle. Man burde nok se på, om støtten fra staten er fulgt med tiden. Når tilbuddene til patienterne findes på et foreningsejet specialsygehus, og de offentlige hospitaler ikke har tilsvarende hjælp, kommer patienterne i klemme. Men regionerne er i deres gode ret til at prioritere, at de ikke vil sende patienter til foreningsejede sygehuse på egen regning, siger Kjeld Møller Pedersen.
Sundhedsøkonom Jakob Kjellberg fra Dansk Sundhedsinstitut (DSI) afviser til gengæld, at de foreningsejede sygehuse har grund til at klage.
En privat virksomhed, som leverer sundhedsydelser, vil altid mene, at der kan komme flere kunder. Regionerne har deres budgetter at forholde sig til, og de skal tage brede hensyn. Alle vil have mere i det her samfund, og der er mange konkurrerende behov i sundhedsvæsenet. Patientforeningerne er sat i verden for at gavne netop deres gruppes sag, siger Jakob Kjellberg, der samtidig medgiver, at samfundets prioriteringer til en vis grad bestemmes af de enkelte patientgruppers evne til at råbe op.
Når Filadelfia får støtte, er det blandt andet, fordi de har været gode til at gøre opmærksom på deres sag. Man kan for eksempel også kun tage hatten af for Kræftens Bekæmpelse, når man ser på den måde, de har løftet kræftområdet på. Hvis alle skulle have løftet deres specielle område lige så meget, ville samfundsøkonomien vælte. Det er et af demokratiets vilkår, at nogle patientgrupper er bedre til at kommunikere deres synspunkter end andre. Alternativet ville være, at teknokrater skulle styre sundhedsvæsenet uden demokratisk debat, og det ønsker vi heller ikke, siger Jakob Kjellberg.
Direktør Philip Rendtorff mener stadig, at samfundet har en etisk forpligtelse til at prioritere de polio-og ulykkesramte.
Mange af vores patienter er svært handicappede mennesker med lammelser. Uden behandling får de deres kroniske tilstand forværret med yderligere smerter og funktionsnedsættelser og konsekvensen er, at mange må forlade arbejdsmarkedet.