Det er alt andet end et tilfælde, at de mange tusinde egyptiske demonstranter er strømmet i gaderne i dagene op til den første runde af dagens planlagte parlamentsvalg. Med afviklingen af første runde af parlamentsvalget har de kniven for struben. Langsomt ser de, at den revolution, de selv var med til at skabe mod den tidligere præsident, Hosni Mubarak, nu bliver overtaget af Det Militære Råd og måske også Det Muslimske Broderskab, hvis valgprognoserne holder og tildeler Egyptens islamister op til 50 procent af stemmerne.
LÆS OGSÅ: Broderskabet og hæren vil have valg nu
Amr Moussa, den ellers populære tidligere generalsekretær for Den Arabiske Liga, hoppede ind i kampen i går for at bløde op på situationen med en meddelelse om, at han vil fungere som rådgiver for den kommende regering. Men heller ikke det tilfredsstiller de mange tusinde demonstranter på Tahrir-pladsen.
Det er ikke kun det faktum, at demonstranterne føler, at militæret forsøger at klamre sig til magten, der vækker bekymring. De kommende måneder er politisk set ekstremt komplicerede. Flere valg skal afholdes i en kaotisk atmosfære. Ikke nogen god opskrift på en blød overgang fra Hosni Mubaraks autoritære styre, mener demonstranterne.
Andrew Reynolds, professor ved North Carolina Universitet, betegner den nuværende situation som grænsende til borgerkrig.
Parlamentsvalget vil ikke føre til demokrati, siger han.
Andrew Reynolds har studeret den egyptiske valglov og måden Det Øverste Militærråd har fordelt mandaterne på. Hans konklusion er lige så pessimistisk som demonstranterne på Tahrir-pladsen:
Valget vil næsten med sikkerhed blive en fiasko. Ikke på grund af svindel eller vold. Men fordi valgloven, som Militærrådet har skruet sammen, ikke vil repræsentere befolkningens stemmer.
Hans kritik af Militærrådets måde at håndtere sagen på rammer hårdt. Andrew Reynolds ser fejl fra ende til anden siden Hosni Mubaraks fald. Og det er de fejl og mangler, egypterne nu går til valg med.
En tredjedel af parlamentets 498 sæder er blevet tildelt forskellige distrikter i Egypten, der typisk er præget af stærke lokale mænd. Personer, der i mange tilfælde også spillede en rolle i det korrupte system under Mubarak, siger han.
Hvad angår resten af sæderne i parlamentet, skal de forskellige partier konkurrere i de nævnte distrikter. Det marginaliserer ifølge Andrew Reynolds de progressive og liberale partier, der anførte revolutionen mod Mubarak, fordi de ikke har haft tid til at organisere sig og forberede sig på valg.
Hans dystre konklusion er, at hvis det første valg efter revolutionen i det største arabiske land bliver en fiasko for demokratiet, så vil det få omfattende betydning for hele den arabiske verden.