Sprogforsker Inge Lise Pedersen har dagen efter kyndigt redegjort for den sproglige udvikling i ordet ægteskab. Sprogbrugen har ændret sig og bliver i dag også brugt om forholdet mellem to af samme køn. Biskoppen udtaler sig ganske enkelt løsagtigt og mod bedre vidende, og det er utroværdigt.
LÆS OGSÅ: Biskopper nægter at udforme ritual for homoseksuelle
Gælder det mon også den anden del af begrundelsen for modstanden mod et ritual for homoseksuelle? Det kunne være interessant at høre biskoppens teologiske begrundelse for kirkens ægteskabsteologi, som den kommer til udtryk i det nævnte vielsesritual. Det skylder hun avisens læsere.
SELV HAR JEG SVÆRT VED at forstå, hvad det er for en ægteskabsteologi, biskoppen gør gældende. Hun vil bibeholde det gældende ritual for vielse. Dette ritual er fra 1992. Det er da en kort horisont for en ægteskabsteologi! Ritualet af 1992 afløste det forrige fra 1912, som igen afløste det fra 1897. Forståelsen af ægteskabet ændrer sig for hvert nyt ritual og afspejler samtiden.
I de bibelske læsninger, der anvendtes i 1897, var kvinden mandens medhjælp og i øvrigt underordnet manden. Parret blev endvidere mindet om, at børn var en naturlig del af forholdet med ritualordene om at blive frugtbare og mangfoldige. I 1912 er kvinden stadig mandens medhjælp, men bibelordene om at være underordnet manden er væk. I stedet understreges ægteskabets hellighed og ukrænkelighed, fordi ritualets ophavsmand, Sjællands biskop Peder Madsen, ville værne ægteskabet mod moderne tider, hvor skilsmisse kunne komme på tale.
Han var fremsynet, denne biskop. Men alligevel er skilsmisserne på godt og ondt blevet en del af vores moderne tid. Det ved biskop Rebel alt om også, at der intet kirkeligt problem er i det, når folk gerne vil giftes igen. For ægteskabsteologien har ændret sig fra 1897 til vore dage.
Vielsesritualet af 1992, som Rebel bygger sin ægteskabsteologi på, er temmelig tyndbenet og siger ikke så meget. Her er intet om over-/underordningsforhold, heller intet om børn som frugt af ægteskabet. Derimod er der ord om at blive ét kød og at elske hinanden, altså sex og kærlighed. Det er smukt, men afspejler alligevel det faktum, at ægteskabet ikke har den betydning og vægt, som det tidligere har haft. Derfor er der mange, der går ud og ind af ægteskabet. Det gør biskopper, provster, præster og folkekirkens medlemmer igen på godt og ondt.
Dette ægteskab vil Rebel reservere for sig selv og sine fastlåst på en teologisk forståelse, der bygger på vielsesritualet fra 1992. Her må ikke ske ændringer og slet ikke for bøsser og lesbiske, selvom ægteskabet rent sprogligt har ændret sig og vil jeg hævde også teologisk.
ÆGTESKAB ER forpligtet følgeskab, og det er jo fornøjeligt, selvom det også indimellem er svært, jævnfør det vittige hoved, der hævdede, at ægteskab er den eneste form for krigsførelse, hvor man sover sammen med fjenden!
Kirken har ændret syn på mange ting i tidens løb. Ligbrænding, skilsmisse, abort, homoseksualitet, ægteskab og så videre. Både sprogligt og teologisk er det derfor muligt i dag at tale om homoseksuelle parforhold som ægteskab.
Tilbage står indtrykket af en biskop (og flere andre), der ikke kan eller ikke vil tænke moderne livsformer sammen med kirke og teologi. Denne samtidsforskrækkelse skader kirken som folkekirke. Det er derfor godt, at der i bispekollegiet er biskopper med mere teologisk tyngde og godt, at vi har fået en dygtig kirkeminister.
Finn Vejlgaard er provst i Vanløse i Københavns Stift