Hvad betyder de danske EU-forbehold?

Danmark er uden for EU's forsvarspolitik, euroen og EU's retslige samarbejde. Desuden træder unionsborgerskabet ikke i stedet for det nationale statsborgerskab i Danmark

Logoet for Danmarks EU-formandskab
Logoet for Danmarks EU-formandskab.

På trods af de fire forbehold, kan Danmark godt varetaget formandskabet i EU-sager om økonomi- og finansspørgsmål, når Rådet mødes i den samling, som hedder Økonomi og Finans.

Euroforbeholdet betyder dog, at Danmark ikke deltager i den såkaldte eurogruppe, hvor de 17 lande, som har euro, mødes. Gruppen mødes som regel dagen inden møderne i Rådet for Økonomi og Finans, og derfor er de væsentligste punkter på disse møder allerede behandlet i eurogruppen inden mødet i Rådet.

På de dele af forsvarsområdet, som endnu ikke hører ind under det faste formandskab, vil Danmark dog skulle give formandsopgaven videre til et andet medlemsland.

Danmarks retsforbehold forventes umiddelbart ikke at påvirke det danske formandskab, selv om området for det danske retsforbehold er blevet større efter Lissabontraktaten.

Unionsborgerskabsforbeholdet har ikke længere nogen praktisk betydning, da en tilsvarende formulering er blevet indført i traktaten og nu gælder for alle EU's medlemslande.

Kilde: Folketingets EU-oplysning