Græshoppen og fuglen
Hvordan klarer en undertrykt, tvangsgift, analfabetisk kvinde sig i et mandsdomineret samfund i Beirut i 1930erne? Hun snor sig, hun lærer at spinde, hun snyder og lyver og bedrager og bevarer et tindrende godt humør fuldstændig i strid med alle vedtagne regler.
Den libanesiske forfatter Hanan al-Shaykh er vokset op i en traditionel muslimsk familie, men som journalist og forfatter blev hun af sin mor kraftigt opfordret til at skrive moderens historie, hvilket hun har gjort i bogen Græshoppen og fuglen.
TEMA: De største værker
Moderen, Kamila, flyttede som niårig med familien til Beirut i 1934, og allerede som 11-årig blev hun tvangsforlovet og gift med sin stedsøsters enkemand. Under voldsomme, pinagtige protester. Hun skal vise sig at være en sand mester i at undslå sig og gøre oprør; men giftermålet var ikke til at bremse, selvom hun gjorde, hvad hun kunne for at forhale det. Kamilas mand, der var mange år ældre end hun, var streng og nærig, så hun gjorde alskens krumspring for at lokke lidt penge ud af ham. Det er naturligvis forbryderisk, men Kamila var noget af en overlever og i stand til at udtænke taktiske manøvrer, så hun kunne gå på natklub eller i biografen.
Det var netop i biografens mørke, hvor romantiske film besang den ægte kærlighed, hun hentede sine drømme og indre styrke. Ofte sammen med Muhammed, som hun havde mødt som 13-årig, og som hun blev inderligt forbundet med. Forkasteligt er det naturligvis, at hun blev forelsket i en anden mand end sin ægtemand, men igennem årene bevarede Kamila og Muhammed deres venskab, der udviklede sig til et kærlighedsforhold, og endelig fik hun den skilsmisse, hun så længe havde ønsket sig. Den oprørske pige blev til en gammel, oprørsk kone med en hel del børn og børnebørn, rejste hid og did mellem USA og Libanon og altid med selvstændighed og viljestyrke. En kvinde, der besad en egen integritet, voldsomt provokerende handlinger og sidst, men ikke mindst en benhård vilje. Hun var en kvinde, der måske flyttede nogle grænser for, hvad en kvinde bliver nødt til at gøre for at overleve et rigidt, kvindefjendsk samfund. Hun snoede sig, gjorde hun.
Maria Sjøqvist
Hanan al-Shaykh: Græshoppen og fuglen. Oversat af Jens Christiansen. 295 sider. 299,95 kroner. Forlaget Sohn.
Baba Jaga
Alderdommen er ikke for tøsedrenge. Det kan de fleste blive enige om. Ikke mindst de gamle damer, der hos Dubravka Ugreic bliver usynliggjort, når de som en sæk runkne æbler triller af sted med deres rollator. Men det ville være dumt at skue hunden på hårene. For bag det rynkede ydre finder man, i hvert fald i Baba Jaga lagde et æg, nogle krappe kællinger, der nok forstår at sætte deres vilje igennem. Kroatiske Dubravka Ugreic gendigter myten om Baba Jaga og lader hendes moderne efterkommere befolke sin roman, der er den tiende i en international myteserie, hvor en række forfattere genfortæller en myte efter eget valg. Baba Jaga lagde et æg falder i tre højst forskellige dele, hvor det er lettest at elske de to første. Første del er fortalt i en stramt realistisk jeg-form, hvor fortælleren er den aldrende Babas datter. Romanens anden del, der har en alvidende fortæller og et langt mere satirisk og surrealistisk tilsnit, beretter om Baba og hendes to jævnaldrende veninders ferieophold på et postkommunistisk wellness-resort. Her får Ugreic skabt nogle helt igennem kostelige karakterer med en kant, der er til at få øje på. Den metafiktionelle tråd, der lægges ud i romanens anden del, får lov at vokse sig stor og monstrøs i tredje del, der dels fremstår som et mytologisk/etymologisk/folkloristisk leksikon, dels som en kommentar til de to foregående dele. Og hvis man har forelsket sig i de krappe kællinger og følt med datteren, der forsøger at adsprede sin mor, der blot ønsker at købslå med døden og sidder i sit liv som i et tomt venteværelse, er det svært at engagere sig i den noget påklistrede og udvendige akademiske diskussion om slavisk mytologi.
Og det er brandærgerligt, for Dubravka Ugreic rejser med sin roman en række vigtige spørgsmål om, hvorvidt det overhovedet er muligt at ældes med værdighed, når ens samfundsmæssige kursværdi falder, i takt med at alderen stiger, og der tilsyneladende ikke længere er brug for en.
Lotte Kirkeby Hansen
Dubravka Ugreic: Baba Jaga lagde et æg. Oversat af Claus Clausen. 346 sider. 299 kroner. Tiderne Skifter
Skygger
Et barn køres ihjel, og bilisten flygter. Det er det dramatiske udgangspunkt i Henriette Rostrups portræt af et menneske, der kommer så langt ud eksistentielt og socialt som det synes muligt. Romanen er en afsøgning af det skæbnesvangre: Begivenheden, der for altid ændrer alt for et menneske. Benedikte er en kvinde med succes, mand og barn i baglandet og med udsigt til en karriere som lokalpolitiker foran sig. Alt det smuldrer for hende, da hun en aften med regn og dårlig sigtbarhed kører hjem efter et møde. Siddende med det påkørte barn foran sig, træffer hun af årsager, hun ikke gør sig klart det forkerte valg og efterlader barnet døende. Ulykken ses af en anden af romanens tre hovedpersoner, Rana, der fortæller det til sin mor. Hun beder hende imidlertid om intet at sige af hensyn til faderen, der er traumatiseret flygtning og skyr mennesker med uniform. Datteren bærer derefter sin tunge viden alene og isolerer sig fra kammerater og forældre. Rana og en lærer på skolen bliver brikker i Benediktes deroute; hun martres af skyldfølelse og af den løgn, hun lever under. Det er en voldsom undergang, Benedikte gennemløber. Spørgsmålet er, om vi tror på en så hurtig og eklatant deroute; den vold, som Benedikte tyr til i et forkvaklet forsøg på at sone, udfordrer vores realitetssans og forekommer ekstrem. Romanens portræt af Benedikte får derfor snarere karakter af en undergangsvision end af genkendelig realisme, og som sådan fungerer den effektivt. Spændingsværdien er høj, romanen velskrevet, og ind i det knugende mørke af skyld og afmagt levner forfatteren plads til en lille tro på kærlighedens modstandskraft.
Vibeke Blaksteen
Henriette Rostrup: Skygger. 303 sider, 299,95 kroner. Rosinante.