Den lange vej til asyl

Asylsøgere i Danmark får deres skæbne afgjort af Flygtningenævnet, som i kraft af sin domstolslignende karakter er tæt på urørlig. Kristeligt Dagblad giver et overblik over nævnets virke

Asylsøgere i Danmark får deres skæbne afgjort af Flygtningenævnet, som i kraft af sin domstolslignende karakter er tæt på urørlig. Kristeligt Dagblad giver et overblik over nævnets virke
Asylsøgere i Danmark får deres skæbne afgjort af Flygtningenævnet, som i kraft af sin domstolslignende karakter er tæt på urørlig. Kristeligt Dagblad giver et overblik over nævnets virke. Foto: KASPAR WENSTRUP.

Hold fast, for nu bliver det teknisk. Men ikke desto mindre yderst afgørende for flygtninge, der søger asyl i Danmark. Herunder den 24-årige afghaner Mohammad Ayoubi, der som kristen konvertit netop har fået afslag på asyl.

LÆS OGSÅ: Dansk asylpraksis bryder konventioner

Forenklet set er der to led, inden en asylsag havner hos Flygtningenævnet:

1) Politiet afhører asylsøgeren og nedfælder forklaring.

2) Udlændingestyrelsen bedømmer asylsøgerens sag til enten ophold eller afslag.

Ved nogle afslag opfatter Udlændingestyrelsen asylsøgningen som direkte grundløs, hvorfor sagen sendes videre til Dansk Flygtningehjælp, som enten giver medhold i afslaget eller vurderer, at sagen skal gå videre til Flygtningenævnet. Almindelige afslag fra Udlændingestyrelsen går direkte til nævnet, hvor asylvurderingen foregår således:

Ved hver sag nedsætter Flygtningenævnet en dømmende tremands-gruppe, som består af en advokat, en dommer og en repræsentant for Justitsministeriet. Disse tre personer afgør asylsøgerens sag.

Folketinget kan ikke blande sig i afgørelsen, da nævnet er et uafhængigt, domstolslignende organ, men en afvist asylsøger kan via en advokat bringe sin sag videre for enten Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol eller for FNs Menneskerettighedskomité. Disse to instanser kan udtale kritik af den danske afgørelse, hvorefter sagen genoptages i Danmark. Ofte med det resultat at afslaget på asyl omgøres til en opholdstilladelse.

Det lyder for den uindviede som en kompliceret omgang. Og det er det også, forklarer Jens Vedsted-Hansen, juraprofessor ved Aarhus Universitet og tidligere medlem af Flygtningenævnet. Især når nævnet skal vurdere sager med flygtninge, der søger asyl efter at være konverteret til kristendommen, pointerer han.

Jens Vedsted-Hansen anerkender, at nævnet kan have en vis frygt for, at der udvikler sig et tagselvbord for konvertit-asylsøgere, men i sagen om afghanske Mohammad Ayoubi knækker filmen for nævnet, mener han.

Hvis Flygtningenævnet vurderer, at der er tale om en oprigtig ændring af den religiøse opfattelse hos asylsøgeren, og at der er risiko for forfølgelse ved tilbagevenden til hjemlandet, hvis konversionen bliver kendt af myndigheder eller af private grupper, så mener jeg ikke, at der er nogen vej uden om at give asyl.

Flygtningenævnet vurderer i flere sager, at asylsøgeren rent faktisk er konverteret til kristendommen, men hvis det er foregået hemmeligt i hjemlandet eller først efter ankomsten til Danmark, mener nævnet oftest, at asylsøgeren ikke risikerer personlig forfølgelse i hjemlandet. Og tildeler derfor ikke asyl. Men det er en uholdbar praksis, mener Jens Vedsted-Hansen:

Ifølge FNs Menneskerettighedskonvention rækker religionsfrihed klart ud over den indre overbevisning. Erklæringen omfatter ikke kun friheden til at bekende sig til en religion efter eget valg, men også friheden til at give udtryk for sin religion. Religionsfriheden er ufravigelig, hvilket gør den særlig vigtig i de asylsager, hvor der er risiko for krænkelse af denne menneskerettighed.