Morgenkaffe, te, juice, yoghurt, havregrød, æg, ost, brød, cornflakes med mere Og så den daglige vitaminpille.
Mange danskere starter dagen med at tage en multivitaminpille fra morgenstunden. Bare for en sikkerheds skyld!
LÆS OGSÅ: Helsekostbutikker afsløret i vildledning
For det kan vel ikke skade?
Vitaminer og mineraler indgår i kroppens stofskifteprocesser og er en forudsætning for, at vi kan holde os sunde og raske. De er en slags molekylære hjælpestoffer, der er afgørende for, at kroppen kan optage og udnytte maden korrekt. Bortset fra D-vitamin, som dannes i huden ved hjælp af sollys, så er kroppen ikke selv i stand til at danne vitaminer, men skal have dem tilført via kosten.
På den ene side er vitaminer og mineraler livsnødvendige i de rigtige doser. På den anden side ved vi, at et for stort indtag kan være direkte skadeligt, siger cand.brom. Gitte Gross, afdelingschef på FoodDTU, Fødevareinstituttet, hvor der forskes i fødevaresundhed.
Hun vil gerne punktere myten om, at nutidens fødevarer skulle være udpinte og fattige på de essentielle næringsstoffer på grund af mange års intensivt landbrug.
Det er en påstand uden hold i virkeligheden. De data, vi har adgang til, kan ikke dokumentere den påstand. Der er naturligvis variationer grundet forskelle i sorter, klima og dyrkning. Men sådan har det altid været. Samlet set har vi i vores del af verden en unik adgang til mange forskellige fødevarer af god kvalitet.
Når nogle påstår, at vi alle mangler vitaminer og mineraler, og at vore fødevarer er udpinte, handler det nok mere om, at der er mange økonomiske interesser i det her marked. Der eksisterer en stor industri, som gerne vil skabe et billede af, at hele befolkningen har et behov for ekstra vitaminer og kosttilskud, siger Gitte Gross.
Troen på vitaminpillens fortræffelighed er ikke af nyere dato. Mange midaldrende danskere kan huske tilbage på en skoletid, hvor man hver dag fik udleveret en vitaminpille sammen med den daglige kvarte liter mælk.
I efterkrigstiden gav vitaminpillen mening. Men i dag er den oftest overflødig for de fleste raske mennesker med en normal appetit og en bare nogenlunde varieret kost, siger Gitte Gross.
Fødevareinstituttet har med mellemrum gennemført undersøgelser af, hvad danskerne spiser af kød, fisk, grønsager, mælk, brød, ost, frugt med mere. Den seneste undersøgelse, Kostundersøgelsen fra 2005-2008, viser, at danskernes kost med undtagelse af D-vitamin og jern har et rigeligt eller acceptabelt indhold af vitaminer og mineraler.
Når det gælder D-vitamin, kan hele befolkningen have gavn af et tilskud i vinterhalvåret. Og tildækkede kvinder og ældre, der får meget lidt sollys, bør tage D-vitamintilskud hele året rundt. Det er vigtigt, at børn får nok D-vitamin, da D-vitaminmangel kan medføre syge og bløde knogler.
Hos voksne øger D-vitaminmangel risikoen for blandt andet knogleskørhed. D-vitamin er nemlig afgørende for, at kroppen kan optage calcium fra kosten. Fødevarestyrelsen anbefaler, at fødevarer som mælk og fedtstoffer beriges med D-vitamin. Siden foråret 2011 har danske forbrugere på anbefaling fra Fødevarestyrelsen kunnet købe D-vitaminberiget mælk i supermarkedet.
For jerns vedkommende er det særligt kvinder i den fertile alder, der er i underskud og kan have behov for ekstra jerntilskud, oplyser Gitte Gross.
Herudover er det især småtspisende ældre og småbørn, som i perioder spiser ensidigt og for eksempel kun vil have spaghetti og hvidt brød, jeg vil anbefale en daglig vitaminpille, siger Gitte Gross.
Man kender i dag 13 vitaminer. De fedtopløselige vitaminer: A, D, E og K-vitamin. Og de vandopløselige vitaminer: C, B-vitaminer (B1, B2, B6 og B12), folsyre, biotin, niacin og patothensyre. De vandopløselige udskilles igen via urinen, hvis man skulle få for meget.
Anderledes ser det ud med de fedtopløselige, som optages sammen med fedtholdig kost og deponeres i fedtvævet, hvorfor de ved overdreven indtagelse kan føre til forgiftninger.
Det var mangelsygdomme som skørbug (mangel på C-vitamin) og beriberi (mangel på B1-vitamin), der i 1900-tallet førte til opdagelsen af de første vitaminer.
Danmark har en lang tradition for vitaminforskning, og den danske biokemiker Henrik Dam modtog i 1943 Nobelprisen i medicin for sin opdagelse af K-vitamin, som blandt andet har betydning for blodets evne til at størkne.
Den nyeste vitaminforskning viser, at vitaminer ikke bare er et værn mod mangelsygdomme, men at den rette vitaminbalance har stor betydning for vort generelle helbred.
Behovet for de enkelte vitaminer varierer lige fra få mikrogram til flere milligram om dagen. Den anbefalede dosis af vitaminer og mineraler har baggrund i De Nordiske Næringsstofanbefalinger. Anbefalingerne bliver revideret for tiden og nye anbefalinger kommer på gaden til næste år.
Medierne flyder jævnligt over af henholdsvis skrækhistorier og succesberetninger på vitaminfeltet. Den ene dag kan vi læse, at vitaminer slår os ihjel før tiden. Den næste dag skal vi allesammen spise mere af én bestemt slags vitaminer. Det får dog ikke Fødevareinstituttet til at ryste på hånden.
Historien har desværre vist os, at vitaminer og mineraler i for høje doser eller til den forkerte målgruppe kan have en sundhedsskadelig effekt. Hvis man holder sig til naturlige fødevarer med et naturligt indhold af vitaminer og mineraler, er det omvendt meget svært at få for meget af enkeltstoffer, siger Gitte Gross.
En overgang var det for eksempel på mode at tage store tilskud af antioxidanten beta-caroten, som er et forstadie til A-vitamin, og som findes i blandt andet gulerødder. Desværre havde tilskuddet den alvorlige bivirkning, at det øgede rygeres risiko for lungekræft.
Gitte Gross advarer om, at mange af de vitaminer og kosttilskud, man kan købe på dansksprogede hjemmesider og i helsekostbutikker, risikerer at indeholde langt højere doser end de præparater, der udbydes på apoteket.Ifølge Fødevarestyrelsen indtager seks ud af 10 danskere kosttilskud.
En livsstil, der forebygger D-vitaminmangel, er rig på fisk og solbadning med måde. Her anbefaler Sundhedsstyrelsen, at man får sol på ansigt, underben og underarme 5-30 minutter nogle gange om ugen i sommerperioden.
Ordet vitamin består af ordene vital = liv og aminosyre. Aminosyrer er organiske forbindelser, der indgår i dannelsen af proteiner.
Antioxidanter er betegnelsen for kemiske stoffer, for eksempel vitaminer og mineraler, som modvirker skadelig iltning af kroppens væv.A-vitamin (retinol): Kød, æg og mejeriprodukter. Desuden orange og mørkegrønne grøntsager.
B1-vitamin (tiamin): Kornprodukter, bælgfruger og linser. Desuden magert kød og mejeriprodukter.
B2-vitamin (riboflavin): Mejeriprodukter, fuldkornsprodukter, kød, blad-grønt, bælgfrugter og fisk. B3-vitamin (Niacin),: Kød, fisk, fjerkræ og fuldkornsprodukter.
B6-vitamini: Magert kød, grøntsager, fuldkornsprodukter og mælk.
B12-vitamin: Magert kød og fisk samt æg og mejeriprodukter.
C-vitamin: Citrusfrugter, bær, tomater, blomkål, kartofler og grønne bladgrøntsager.
D-vitamin: Æg, fede fisk og fede mælkeprodukter.
E-vitamin: Fedtstoffer, kornprodukter, æg, ost og mælk.
K-vitamin: Mørkegrønne grøntsager som avocado, broccoli, kål, spinat og vindruer. Derudover lever, nyre, mejeriprodukter, kornprodukter, kød og frugt.
Folsyre findes i: Bælgfrugter, grønne grønsager og lever. Desuden kornprodukter, frugt og mælkeprodukter.
Pantotensyre findes i: Kød, fuldkornsprodukter, broccoli, ærter og bønner er de bedste kilder. Derudover mælk, æg, lever og bælgfrugter.
Kilde: NetdoktorMineralerne er stoffer, der hjælper vitaminerne med at fungere eller indgår som byggesten i for eksempel knogler og tænder. Mineralet jern indgår i blodets hæmoglobin og forskellige mineralsalte i kroppens væske- og saltbalance med mere.
De vigtigste mineraler, som er nødvendige for at holde kroppen velfungerende, er:
Kalk, jod, jern, magnesium, fosfor, kobber, kalium, krom, natrium, selen og zink.
Kilde: Netdoktor