Flere job til de handicappede. Mener regeringen det alvorligt?

Regeringen bør betragtede borgere i flexjob som en del af arbejdsmarkedet og ikke som mennesker på overførselsindkomst, skriver direktør i Muskelsvindfoden Henrik Ib Jørgensen

Det er utroligt prisværdigt, at regeringen har intentioner om at øge beskæftigelsen for mennesker med handicap. Det har Muskelsvindfonden efterlyst i mange år, skriver direktør i Muskelsvindfonden Henrib Ib Jørgensen.
Det er utroligt prisværdigt, at regeringen har intentioner om at øge beskæftigelsen for mennesker med handicap. Det har Muskelsvindfonden efterlyst i mange år, skriver direktør i Muskelsvindfonden Henrib Ib Jørgensen. Foto: colourbox.com.

DER BLIVER IKKE SKABT væsentligt mere plads til forskelle på arbejdsmarkedet med regeringens forslag til reform af førtidspension og flexjob. Først og fremmest melder sig spørgsmålet om, hvor arbejdspladserne skal komme fra?

Dernæst kommer spørgsmålet om, hvorfor arbejdsgiverne overhovedet skal vælge et menneske med handicap frem for en anden til de få ledige job, der er i dag?

Det er utroligt prisværdigt, at regeringen har intentioner om at øge beskæftigelsen for mennesker med handicap. Det har Muskelsvindfonden efterlyst i mange år. Vi ser derfor som udgangspunkt også velvilligt på, at man nu vil indføre såkaldte ressource- eller rehabiliteringsforløb, der skal medvirke til, at de der kan arbejde, også kommer til det eller får en uddannelse, der kan kvalificerer dem bedre til arbejdsmarkedet. Vi er enige i, at vi får et fattigt samfund, hvis vi pr. automatisk sætter unge under 40 år på førtidspension.

Vi er også glade for, at de, der har en så omfattende funktionsnedsættelse, at arbejdsmarkedet aldrig bliver en mulighed, fortsat kan få en førtidspension. Vi glæder os også over, at de, der er på flexjob eller førtidspension i dag, kan fortsatte under den gamle ordning.

Men når disse ting er nævnt, er der mindst lige så mange elementer i regeringens oplæg, der er dybt bekymrende. Som udgangspunkt ville det for eksempel være klædeligt, hvis regeringen og de øvrige politikere betragtede borgere i flexjob som en del af arbejdsmarkedet og ikke som mennesker på overførselsindkomst.

For folk med omfattende fysiske funktionsnedsættelser som eksempelvis muskelsvind er flexjob ofte den eneste realistiske mulighed for at blive en del af arbejdsmarkedet. Og det er hverken befordrende for motivationen, tilliden eller selvværdet, hvis landets politiske beslutningstagere, som skal skabe incitamenter og forpligte virksomheder til at ansætte mennesker i flexjob, på forhånd har den indstilling, at jobbene ikke er rigtige job, og medarbejdere i flexjob ikke er ressourcer som alle andre, der kan bidrage til bundlinien.

Hvis man i stedet havde lanceret et udspil, hvor indgangsreplikken havde været vi har i Danmark en kæmpe uudnyttet ressource, vi gerne vil bringe mere i spil, havde melodien måske gået fra mol til dur.

Vi tvivler stærkt på, at forslaget om at gøre flexjob midlertidige vil virke beskæftigelsesfremmende for mennesker med omfattende fysiske funktionsnedsættelser. Vi tvivler stærkt på, at det er motiverende for mennesker med handicap, at kvalificere sig gennem en videregående uddannelsen, hvis udsigten til dårlig løn eller ligefrem ledighed er en fremtidsudsigt.

Vi tvivler på, at kvalificerede førtidspensionister med progrederende sygdomme som for eksempel muskelsvind vil løbe risikoen og blive en del af arbejdsmarkedet i stedet for at leve på pension, hvis udsigten til ledighed og et meget ringe forsørgelsesgrundlag er blevet betydelig større.

Flexjobordningen, som vi kender den i dag, er attraktiv for både medarbejdere og arbejdsgivere. Hvis man er født med en betydelig funktionsnedsættelse, som forhindrer en i at arbejde fuld tid, bliver både medarbejder og virksomhed kompenseret for de timer, man ikke arbejder.

Hvis man har taget en videregående uddannelse eller har gjort en god indsats, kan man blive belønnet for det i form af højere løn, uden at det bliver dyrere for det offentlige. Hvis man pådrager sig en funktionsnedsættelse senere i livet, er flexjobordningen med til at sikre, at man kan opretholde sin levefod og sin tilknytning til arbejdsmarkedet. Vi er i Muskelsvindfonden fuld af forståelse for, at man vil gøre en indsats for en stor gruppe mennesker, som i dag lever på førtidspension.

Men hvis man virkelig ønsker at styrke beskæftigelsen blandt mennesker med handicap, må man først og fremmest skabe jobbene gennem vækst og ved at forpligte arbejdsmarkedet. Dernæst skal man styrke flexjobordningen i stedet for at forringe den, fordi den er det bedste alternativ til førtidspension. Og så bør man kigge på at reducere omkostningerne i alle de meningsløse og såkaldt beskæftigelsesfremmende tiltag, samt i al den administration, der følger med.