Merkel på udkig efter ny regeringspartner

Den nye tyske præsident, Joachim Gauck, er ikke i sig selv et problem for Merkel, men valget af ham skader regeringssamarbejdet mellem kanslerens CDU og det liberale FDP

Den tidligere østtyske borgerretsforkæmper Joachim Gauck bliver i morgen officielt valgt som tysk forbundspræsident. Her ses han i selskab med forbundskansler Angela Merkel. –
Den tidligere østtyske borgerretsforkæmper Joachim Gauck bliver i morgen officielt valgt som tysk forbundspræsident. Her ses han i selskab med forbundskansler Angela Merkel. –. Foto: Thomas PeterReuters.

I morgen vælges Joachim Gauck officielt til Tysklands nye forbundspræsident. Avisen Süddeutsche Zeitung vurderer, at forbundskansler Angela Merkel godt kan leve med en præsident som Gauck, selvom det oprindelig var det socialdemokratiske SPD og partiet De Grønne, der for to år siden foreslog Joachim Gauck til posten.

LÆS OGSÅ: En prædiken fra den nye forbundspræsident

Dette er på sin vis sandt, og faktisk kommer de to godt ud af det med hinanden. Merkel holdt festtalen, da Gauck for to år siden fyldte 70 år, og ægteparret Merkel blev flere timer ved hans fødselsdagsfest.

Så skønt Merkel ville have håbet på en anden afløser for den skandaleramte Christian Wulff, der trak sig tilbage for en måned siden, er det alligevel en acceptabel situation for kansleren.

Der er bare et andet problem i kølvandet på udnævnelsen af Gauck, og det er Merkels og hendes konservative CDUs forhold til regeringspartneren FDP. Det lille liberale parti fik gennemtrumfet valget af Gauck, og dét har efterladt dybe spor i regeringen. Det er et sår, som måske aldrig kan heles.

Angela Merkel har været regeringschef i vekslende regeringer i syv år. Først var hun sammen med SPD og nu med det liberale FDP. Grundstenen i de to flertalsregeringer var altid, at der eksisterede et godt samarbejde mellem hende og lederen af henholdsvis SPD og FDP.

Det fungerede da også rigtig godt med socialdemokraterne, men forholdet til FDPs ledere, først Guido Westerwelle og siden Philipp Rössler har været mere anspændt. Nu skal klimaet ifølge flere tyske aviser være så dårligt imellem CDU og FDP, at partierne kun træffes, fordi de nu engang er tvunget til at mødes.

FDP står så svagt i meningsmålingerne, at det er et spørgsmål, om partiet overhovedet kan få stemmer nok til at komme i parlamentet ved næste valg, der finder sted senest i september 2013.

I øjeblikket har det lille parti slet ikke råd til at risikere, at der udskrives valg i utide. Derfor troede mange politikere i CDU, at de ikke behøvede at tage hensyn til partiet, da der skulle diskuteres kandidater til præsidentposten. Det var en stor fejl.

FDPs leder Philipp Rössler har, lige siden han overtog ledelsen af partiet i maj 2011, været udsat for massivt pres. Mange partifæller mente ikke, at han besad de rigtige lederevner, og derfor var han nødt til at markere sig i forholdet til Merkel.

Rössler satte alt på spil, inklusive regeringssamarbejdet, for at få Gauck til præsident og han vandt.

Nu har Philipp Rössler vist, at han har mere rygrad, end mange har tiltroet ham, og han er blevet styrket internt i sit eget parti. Det er en helt ny, selvbevidst Rössler, der står frem i medierne. Sandsynligvis vil han blive mere og mere rebelsk, jo dårligere meningsmålinger FDP får.

Vicekansler Rösslers dans er en balancegang mellem praleri og provokation, skriver avisen Süddeutsche Zeitung om FDPs leder.

Mange CDU-folk oplever det som et stort prestigetab, at Rössler praktisk talt har dikteret partiet, hvem der skal være landets nye præsident, og nogle konservative politikere råber ligefrem på hævn. For eksempel har CDUs indenrigspolitiske ordfører Wolfgang Bosbach truet FDP med følgende ord: Man mødes altid to gange i livet.

Det er et ordvalg, der mest af alt minder om stemningen ved en revolverduel i en gammel westernfilm, men budskabet er klart:

Fremover vil CDU gøre alt for at sætte sin politik igennem i regeringen, og der vil ikke blive taget særlige hensyn til FDPs ønsker.

Merkel har med sikkerhed allerede nu tiden efter det kommende parlamentsvalg for øje. Hun ønsker fortsat at være kansler, men hvis FPD ikke bliver stort nok til at kunne danne en flertalsregering med unionen, kan hun blive tvunget til at indgå regeringssamarbejde med SPD. Derfor vil vi ikke opleve en Angela Merkel, der graver for dybe kløfter mellem sit eget parti og SPD. Det kan derimod blive en meget hård tid for det lille FDP.