Børnene husker stort set alle sammen nærmest fotografisk, hvordan det foregik, da deres forældre fortalte, at de skulle skilles. Én mindes, at der var stillet en kæmpe slikskål frem, som hvis det var en hyggeaften. En anden kan huske den meget dårlige stemning over rundstykkerne på morgenbordet.
LÆS OGSÅ: Kampen om den lykkelige skilsmisse
Olga var seks år, da hendes forældre en sommerdag kaldte hende og hendes lillebror ind i stuen for at fortælle, at mor og far ikke længere skulle være kærester.
Så vi blev rigtig kede af det. Mest mig, for min lillebror var jo ret lille og forstod ikke helt, hvad de fortalte os. Jeg tænkte på, hvor mor så skulle bo. Hvor far skulle være, og hvad der nu skulle ske med min lillebror og mig, fortæller Olga, der i dag er ni år.
Selvom hvert tredje danske barn under 18 år oplever, at mor og far går fra hinanden, oplever de som Olga også stadig en kæmpe sorg over pludselig at befinde sig i en konflikt mellem forældrene. Børnene skal omstille sig til en ny og ukendt hverdag, alt imens følelser og spørgsmål drøner rundt i kroppen. Derfor udgiver Dansk Psykologisk Forlag sammen med Center for Familierådgivning nu antologien Far, mor og skilsmissen. At være børnene i midten. En bog, hvor læserne blandt andet møder Olga og en lang række andre skilsmissebørn.
Bogens redaktør og medforfatter, Annette Due Madsen, er psykolog og leder af Center for Familieudvikling. Hun håber, at bogen vil få forældrene til at reflektere over, hvordan man kan skabe bedre tryghed og trivsel hos skilsmissebørnene. Og at forældrene bliver i stand til at lægge egne krav mere på hylden.
Vi ønsker at være talerør for børn, fordi de ikke kan tale deres egen sag. Der har været skilsmissebørn til alle tider, men der kommer flere af dem. Og mange børn har fået en udfordring, de skal mestre, i at skabe sammenhæng mellem to familier. Mellem mors og fars verden. Både praktisk og psykologisk skal de binde verdenerne sammen i deres egen personlighed, og det er bestemt ikke let. Som regel har forældrene jo ofte forladt hinanden på grund af manglende samarbejde og meget vanskelig kommunikation, siger Annette Due Madsen.
I 2007 blev lovgivningen ændret, så forældre i forbindelse med skilsmisse automatisk får fælles forældremyndighed over deres børn. Fælles forældremyndighed betyder, at forældrene må bestemme lige meget over børnene. En sympatisk tanke set fra forældrenes synsvinkel, men også en rigtig stor udfordring for mange skilsmissebørn. For nogle betyder det, at de flere gange om ugen må skifte base, hvor der er et andet værelse, en stedfar eller stedmor og måske også nye halvsøskende. Og ikke mindst sandsynligvis også et andet sæt husregler og et andet kodeks for opførsel.
En pige fortalte mig, at hun efterhånden fik en følelse af både at være gæst hos sin mor og hos sin far, fordi de begge havde skabt nye familier, mens deres fælles datter oplevede en stor følelse af rodløshed, fortæller Annette Due Madsen.
Bogens niårige Olga bor på skift syv dage hos sin mor og syv dage hos sin far, og det fungerer meget godt, men skiftene skal heller ikke være oftere, understreger hun.
Det er vigtigt at have god tid sammen hvert sted, for ellers savner man hele tiden den, man ikke er hos. Og man kan heller ikke rigtig lave legeaftaler, hvis man flytter for tit, for så når man ikke at være sammen med den af ens forældre, man bor hos, før man skal flytte igen. Sådan har min veninde det, og det er dumt, synes hun.
Netop denne lige tidsfordeling definerer Annette Due Madsen som et fagfelt, der skal meget mere opmærksomhed på.
Vi har slet ikke set nok af, hvad det indebærer hele tiden at skulle flytte frem og tilbage mellem fars og mors hjem. Og de fleste forældre ville ikke kunne overskue at skifte hjem hele tiden, men det er det, vi forlanger af vores børn. Barnet er blevet et kampområde, og forældrene slås ofte om at få nok af barnet. Dér ligger en stor udfordring.
Hun tilføjer, at det ikke er det samme, som at alle skilsmisser er traumatiske.
Nogle familier kan have stor glæde af, at far og mor går fra hinanden. Men vi må ikke underkende, at det er et tab, vi skal tage alvorligt, siger Annette Due Madsen, som mener, at det i nogle tilfælde er nødvendigt, at forældrene bliver bedre til at tilsidesætte deres egne krav.
Som voksne må vi være villige til at afgive nogle ting, til fordel for at vores barn kan få mere ro, siger hun.
I Olgas familie er der lavet klare regler, der også tager hensyn til Olga og hendes lillebror. Til arrangementer på Olgas skole har hendes forældre lavet en aftale om, at de begge møder op og lover, at de ikke bliver uvenner.
Det er ikke rart at høre på nogen, der skændes. Slet ikke, når det er ens forældre. Derfor skal voksne altså tale om de ting, de er uenige om, når deres børn ikke er der, eller når de sover, siger Olga.
Fra bogen Far, mor og skilsmissen. At være børnene i midten.