Kunstquiz bør også være for publikum

TV & radioanmeldelse af Leif Hjernøe

TV & radioanmeldelse af Leif Hjernøe.
TV & radioanmeldelse af Leif Hjernøe. Foto: .

LAD DET VÆRE skrevet her og straks: Jeg ser så vidt muligt altid Kunstquiz på DR K. Enten søndag aften klokken 21 eller i morgen, altså onsdag, klokken 22.25. Det er altid interessant at prøve sin egen kunsthistoriske paratviden af og især at høre og se, hvordan specialister klarer sig med samme slags forsøg.

Efter at have set den seneste udgave af quizserien må det imidlertid være på sin plads at komme med nogle hjertesuk og forslag til tiltrængt forbedring. Programmet er præget af nogle tidstypiske svagheder. Deltagerne er tydeligvis godt underholdt og fagligt forsvarligt serviceret, men hvad med os seere?

LÆS OGSÅ: Et tiltrængt studie i dannelse

Vi ser rigtig meget til studievært Adrian Hughes, der siden september 2010 har tilrettelagt Kunstquiz. Til gengæld ser vi så godt som ingenting til de fire danske kunstmuseer Arken, Statens Museum for Kunst, ARoS og Louisiana, hvorfra der på skift nu er sendt i over to sæsoner.

Vi ser også rigtig meget til besætningerne af de to konkurrerende hold. De består senest af hold 1: kunstkritikeren Bente Scavenius, maleren Jesper Christiansen samt museumsinspektør Anna Krogh. Og hold 2: kunstkritikeren Trine Ross, maleren Martin Bigum og vurderingseksperten Niels Raben.

Alle er særdeles sympatiske og besidder sammenlangt en imponerende viden. Seerne er virkelig i godt selskab. Stemningen i museumslokalet er munter, og deltagerne hygger sig gevaldigt. Men igen: Hvad med os seere? Og vigtigst: Hvad med de viste værker og deres ophavsmænd og -kvinder?

I søndags fik vi da lov til sådan lige at se værker af den tysk-engelske maler Frank Helmut Auerbach (født 1931), den danske maler og grafiker Kehnet Nielsen (født 1947), de ligeledes danske billedkunstnere Anders Moseholm (født 1959) og Lise Malinovsky (født 1957) samt billedhuggeren Hein Olaf Heinsen (født 1935).

Det lykkedes mig også lige at få noteret så meget af navnene på den amerikanske Edward Kienholz (1927-1994) og den svenske maler Olle Baertling (1911-1981), at jeg bagefter kunne verificere dem via nettet. Hurtigt skulle det gå, som alt andet i Kunstquiz.

Og det er synd og skam. Hvorfor ikke meget tydeligere og længerevarende skilte med navne og årstal? Og hvorfor skal der hele tiden klippes fra de talende holdrepræsentanter til de viste billeder, vel at mærke sådan, at seerne hele tiden ser meget mere på de første end på de sidste?

Særligt irriterende er det, når seerne ikke får lov til ordentligt at se på deltagernes forsøg på at give tegnede signalementer af kunstværker. Det må da være udsendelsens hele idé og mening, at seerne får lejlighed til at gætte med på så vidt muligt samme vilkår, som holddeltagerne gør det eller?

Tilrettelæggerne af Kunstquiz kunne i det mindste lave en hjemmeside med gengivelser af kunstværkerne og deres data som en tiltrængt servicering af de sikkert rigtig mange i forvejen underforsynede kunstinteresserede seere.

Leif Hjernøe er forfatter og foredragsholder