Når kirkeminister Manu Sareen (R) i dag byder velkommen til konference på Christiansborg, indleder han en proces frem imod en ny form for styring af folkekirken. Det sker i Landstingssalen, hvor han har indbudt repræsentanter for kirkelige organisationer og teologiske strømninger for at drøfte, hvordan folkekirken fremover skal struktureres.
LÆS OGSÅ: Scener fra en styring af folkekirken
Og der er meget på spil. I årevis har folkekirken været kritiseret for ikke at have ledelsesorganer, der kan træffe de nødvendige beslutninger. Også i den seneste tids debat om, hvorvidt staten har forgrebet sig på folkekirkens indre anliggender med kravet om kirkelig vielse af homoseksuelle, har der været peget på en uklar ledelse.
KRONIK: Reform må rumme samspil med de frie folkekirkelige organisationer
Kritikken er blandt andet kommet fra teologiprofessor Svend Andersen, der også har været med til at udarbejde et forslag til kirkeforfatning fra Selskab for Kirkeret:
Vi har lige nu en situation, hvor politikerne er meget interesserede i at være medbestemmende om kirkens indre anliggender. Derfor er der i folkekirken nødt til at være et organ, som kan værne om de indre anliggender.
Processen ventes på et tidspunkt at føre til, at den kommission nedsættes, som regeringen lovede i sit regeringsgrundlag, da den tiltrådte i september 2011. Forløbet kan vare mange år, og resultatet kan blive en kirkeforfatning, som blev forudset i den såkaldte løfteparagraf i grundloven fra 1849.
Men startskuddet i dag på Christiansborg mødes også med skeptiske vurderinger. Manu Sareens program for konferencen kan tolkes, som om han overser folkekirkens frivillige kræfter i den vigtige proces, lyder det i en kronik i dag i Kristeligt Dagblad fra generalsekretær i KFUM og KFUK Kirsten Lund Larsen, formand for Dansk Diakoniråd Jens Maibom Pedersen og formand for Folkekirkelige Organisationers Fællesudvalg Birger Nygaard.
De peger på, at der ved konferencen i dag er programsat oplæg om den nugældende ordning ved Kirkeministeriets departementschef. Herefter får henholdsvis biskopper, Landsforeningen af Menighedsrådsforening og Præsteforeningen mulighed for at give udtryk for deres ønsker til en reform efterfulgt af tilsvarende fra de kirkelige retninger Grundtvigsk Forum, Indre Mission og Kirkeligt Centrum. Konferencen slutter med tre bud på en fremtidig styrelsesordning fra henholdsvis Selskab for Kirkeret, en sognepræst og en fremtidsforsker.
På vegne af de folkekirkelige børne- og ungdomsorganisationerne spørger vi: Hvor er der en stemme for de over 100.000 børn og unge, der udlever en god del af deres folkekirkelige trospraksis i disse organisationer?, lyder det i kronikken fra de tre.
Siden folkekirkens grundlæggelse i 1849 har det flere gange været forsøgt at oprette den styrelse til folkekirken, som er beskrevet i Grundloven. Men processen er indtil nu gået i vasken hver gang, hvorfor folkekirken aldrig har fået det varslede styrelsesorgan.