Udfordringen har for mig bestået i det rationelle ved at være troende

Folketingsmedlem Joachim B. Olsen (LA) forstår udmærket de rationelle argumenter imod tro. Men troen og bønnen har været et fundament i hans liv, som han nødig ville være foruden

Troen fik Joachim B. Olsen med sig på den katolske skole, han gik i som barn. Og siden har han ikke villet undvære den. Særligt bønnen anbefaler han, hvis man spørger ham om et åndeligt råd.
Troen fik Joachim B. Olsen med sig på den katolske skole, han gik i som barn. Og siden har han ikke villet undvære den. Særligt bønnen anbefaler han, hvis man spørger ham om et åndeligt råd. . Foto: Søren Staal.

Joachim B. Olsen har haft en imponerende karriere som kuglestøder, hvilket har kastet flere medaljer af sig, blandt andet da han vandt EM-guld i 2005. I dag repræsenterer han Liberal Alliance i Folketinget.

Gennem hele hans løbebane som både atletikudøver og folketingsmedlem har bønnen været det, der har givet ham styrke og ro i livet.

LÆS OGSÅ: Andagt giver åndehul på Christiansborg

Hvordan vil du beskrive din tro?

Jeg er troende, men det er et meget personligt forhold mellem Gud og mig. Jeg er ikke på nogen måde missionerende, og det er ikke noget, jeg taler meget om selvom jeg selvfølgelig taler med mine børn om det og læser i børnebibel med dem. Troen har givet mig det udgangspunkt, at jeg skulle tage mig af det nære i mit liv, mens noget andet tog sig af det universelle.

Bøn har givet mig et udgangspunkt og et fundament, som er stærkt. Jeg forstår udmærket godt alle rationelle argumenter imod tro, men jeg har ikke noget behov for at skulle retfærdiggøre den eller indgå i diskussioner om det.

Hvordan var forholdet til religion i dit barndomshjem?

Der blev ikke talt meget om det. Det var en meget almindelig familie, hvor man af tradition blev døbt, konfirmeret og gift i kirken, men der var ikke nogen teologisk diskussion. Der blev ikke bedt derhjemme, så fadervor var noget, jeg lærte i skolen. Min mor vil nok betegne sig selv som troende, men min far er det ikke.

Hvad har udfordret din tro?

Det har ikke været en lige vej, og jeg tvivler stadig. Som barn havde jeg også perioder, hvor det fyldte mere end andre gange. Nogle udfordres måske af, at de beder om noget, som de ikke får, eller fordi de er ude for ulykker eller mister familiemedlemmer. Men de to ting har jeg aldrig forbundet.

Jeg har aldrig bedt om at vinde en medalje sport var jo mit liv eller hjælp til det, for jeg har aldrig forbundet det med noget, som Gud ville blande sig i.

Udfordringen for mig har bestået i det rationelle og intellektuelle ved at være troende. Det rationelle i at tro på, at det er en bog, Bibelen, som vi tror på. For hvorfor lige den, og hvorfor ikke Ringenes Herre? Hvad er det rationelle i at tro på det? Det rationelle argument kan jeg godt forstå, men jeg kan bare ikke komme det nærmere, end at troen på Gud har givet mig et fundament og en styrke, som jeg ikke ville være foruden.

Jeg kan godt indgå i en teologisk diskussion, men det er bare ikke det, jeg synes, der er interessant ved at tro. Det er personligt, og jeg har ikke noget behov for at udbrede det eller forkynde det.

Det har hjulpet mig i situationer med at træffe rigtige beslutninger, som har vist sig at være rigtige for mig. Det er et værdisæt, som jeg finder rigtigt. Jeg er af den opfattelse, at nogle værdier er bedre end andre. Jeg er ikke kulturrelativist, og jeg mener, at de værdier, den kristne tro hviler på, er bedre end andre. Og det mener jeg, at man kan fremføre nogle rationelle argumenter for.

Hvad har formet den tro, du har i dag?

Rent konkret skyldes det, at jeg gik i katolsk privatskole, hvor jeg blev præsenteret for kristendommen, og hvor man fordybede sig i det. Der blev min tro grundlagt. Overordnet set har jeg holdt fast i min barnetro. Selvom jeg har tvivlet, er jeg vendt tilbage til den.

Man bliver prøvet i sit liv, og der gav noget så simpelt som at bede en bøn mig en ro. De værdier, som kristendommen hviler på, næstekærligheden og hele kærlighedsbudskabet, ligger der et håb i, som har gjort mig i stand til at leve livet i nuet. Det har givet mig en værdsættelse af livet og mod til at leve. Og en tro på, at der sidenhen er noget større: et liv efter døden.

Hvordan gør din livsanskuelse en forskel i din hverdag?

Jeg tror mest af alt, at det kommer til udtryk ved, at jeg føler, at min opgave er at have blik for det nære. Omsorg for min egen og mine venner og families lykke. Det, der tilhører Gud, er omsorgen for menneskeheden. Det er alt for diffust for os individer. Det må han tage sig af. Dybest set tror jeg, at vi mennesker er alt for svage til at tage sig af det.

Vores opgave er mere simpel og passer til vores natur. Det drejer sig om vores egen og vores venners lykke, og det er dér, man gør allermest gavn. Det er ofte, når mennesker får idéer om, at de kan skabe et utopia og lykke på vegne af alle mennesker, at det går frygteligt galt, om det så er kommunisme eller nazisme.

Samtidig er det et værdisæt, man får med sig, og alle danskere er påvirket af de værdier, vi som nation har fået med os ved at have en kristen kultur- og værdiarv. Jeg synes, at kærlighedsbuddet er en ledetråd, som guider en til at tage beslutninger og viser en, hvad der er rigtigt og forkert. For mig hjælper troen mig med at besinde mig, når jeg skal tage konkrete beslutninger. Det er en klar kilde til at træffe en rigtig beslutning.

Hvem er et forbillede for dig i eksistentielle spørgsmål?

Jeg har ikke som sådan forbilleder, selvom mange har inspireret mig. Folk som har været tæt på mig. Jeg har aldrig haft religiøse forbilleder, men de religiøse mennesker, som jeg har set op til, og som har bekræftet mig i det rigtige i at være troende, har altid været mennesker som har haft et positivt livssyn.

Jeg har aldrig været tiltrukket af mørke, indremissionske mænd, men derimod af mennesker, som på en eller anden måde har formået at være positive, udadvendte og samtidig troende. Når troen udvikler sig til noget, hvor det bliver livet efter døden, man ser frem til, og frelsen, man har fokus på, gør det efter min opfattelse, at man lever et indskrænket liv.

Det har aldrig tiltrukket mig, når det bliver humorforladt og fordømmende. Ikke fordi jeg repræsenterer en laissez faire-holdning, for der er rigtige og forkerte ting. Men der er altså også nogen, der formår at tale om kærlighedsbudskabet og næstekærligheden, som jeg synes, er det eksistentielle budskab. Den fordømmende og missionerende form for kristendom har jeg ikke været tiltrukket af.

Jeg har aldrig følt noget behov for at retfærdiggøre min tro og derfor heller aldrig et behov for at indgå i diskussion med en ateist om det rationelle om at være troende. For det er et spørgsmål om tro.

Hvad er det bedste åndelige råd, du nogensinde har fået?

Jeg ved ikke, om det kendetegner et åndeligt råd, men det bedste åndelig råd har for mig været at have fokus på bønnen. At slappe af en gang imellem, puste ud og bede en bøn. Om det så er, før man går i seng, eller hvornår det er. Det er noget helt centralt for mig, og jeg synes, at der ligger en enorm værdi i bare at sige fadervor. Det er det bedste: at koncentrere sig om bønnen. Det er der, man kommer ind til kernen og føler roen, og ud af den kommer styrken.