Mange har måske prøvet at klippe birkegrene under havearbejdet efter en lang vinter og har opdaget en klar væske, der løber fra de beskårede ender. De blødende birkegrene er helt normale i disse forårsmåneder, hvor birkebladene springer ud, og saften stiger i birken. Den stiger så meget, at man kan tappe den piblende væske og drikke den.
LÆS OGSÅ: Bierne tager frugter og blomster med i døden
Mennesker på især den nordlige halvkugle har tappet saft fra birketræer i tusinder af år og anvendt den som sundhedsdrik, til madlavning, øl- og vinbrygning, i parfumer og meget mere. I skovrige områder i Sverige har skovarbejdere slukket tørsten med store mængder birkesaft, og også samer i Skandinavien og indianere i Nordamerika har tappet saften fra birketræet og brugt den som læskedrik. Herhjemme har de senere års fokus på nordiske råvarer ført til en stigende interesse for den søde saft, der anvendes på gourmetrestauranter og i øl.
Birkesaft indeholder de næringsstoffer, som birken skal bruge for at vokse som for eksempel fruktose, glukose, frugtsyrer, aminosyrer, C-vitaminer, kalium, kalcium, fosfor, magnesium, mangan, zink, natrium og jern. Forskere ved universitetet i Lund undersøger i øjeblikket, om birkesukker ud over at smage godt også kan gøre gavn i kræftmedicin. Men fødevareinstituttet har endnu ikke nøjagtige data om saftens virkninger og anbefaler, at man indtil videre lader professionelle tappe træerne i større mængder.
Derfor kan man sagtens smage saften ifølge Naturstyrelsen, der på sin hjemmeside anbefaler at skære i en 1,5 til 2 centimeter tyk birkegren, som sidder på selve stammen, og stikker grenens ende ned i en flaske. Saften smager bedst afkølet, men man kan også koge den ind, hvilket gør den endnu sødere og til sidst til sirup.
Sæsonen for birkesaft varer fra cirka starten afmarts og slutter ved udgangen af maj. Hvis du ikke har et birketræ hjemme i haven, er det helt lovligt at tage ud i Naturstyrelsens skove og klippe en gren af et træ, så længe det er over 10 meter højt.