Har du lyst til at gøre en forskel for verdens forældreløse børn, så meld dig som frivillig hos SOS Børnebyerne.
Hvad kan jeg lave som frivillig?
SOS Børnebyerne har 50 lokalgrupper fordelt rundt om i landet. Arbejdet i en lokalgruppe går i høj grad ud på at gøre SOS Børnebyerne synlig i lokalområdet og samle penge ind til vores arbejde. Det gøres gennem forskellige arrangementer, indsamlinger og events, som de frivillige selv har stor indflydelse på. Det kan f.eks. være indsamling ved valg, gækkesjov, torvedage, udstillinger, støttekoncerter og foredrag det er kun fantasien, der sætter grænser.
Hvor meget tid skal jeg bruge som frivillig?
Det er op til dig, hvordan du vil engagere dig og hvor meget tid, du vil bruge som frivillig. Nogle frivillige bruger et par timer om ugen, andre giver en hånd med et par gange om året ved større arrangementer.
Udover at hjælpe forældreløse og sårbare børn får du som frivillig nogle hyggelige stunder, et godt netværk og muligheden for at deltage i seminarer og kurser.
Tilmelding og kontakt
Du kan læse mere om det frivillige arbejde på www.sosbornebyerne.dk og melde dig som frivillig hos frivilligkoordinator Charlotte Henriques, 33 73 02 33, ch@sosbornebyerne.dk.
Lidt om os
SOS Børnebyerne er med sine over 2.000 projekter i 133 lande verdens største private børneorganisation. SOS-børnebyer, ungdomshuse, børnehaver og socialcentre hjælper ca. én million mennesker. Vores fokus er altid langsigtet hjælp til forældreløse og sårbare børn: Med en tryg opvækst i en SOS-børneby og en uddannelse er der større håb for fremtiden. For både børnene og deres lokalsamfund. Læs mere om SOS Børnebyernes arbejde på www.sosbornebyerne.dk