Uden statens indblanding ville mediebilledet i Danmark se betragteligt anderledes ud. Staten ejer landets to store tv-stationer, DR og TV 2, og det er statspenge, der driver alle radiokanaler med et vist redaktionelt indhold, både DRs og Radio24syv.
Staten ejer imidlertid ikke dagbladene, men har siden 1700-tallet støttet udbringningen af dem som et led i folkeoplysningen. Indtil for få år siden gik støtten til PostDanmark, der omdelte aviser til nedsat takst. I dag betales distributionsstøtten direkte til det enkelte dagblad.
LÆS OGSÅ: Nedskæringer på mediestøtten kan skade den demokratiske debat
Den støtte vil regeringen lave om på. Det kan der være fornuft i, for mediebilledet er skiftet. Dagblade er i dag i høj grad også digitale, og nye digitale tjenester beriger det samlede mediebillede.
Det er mediernes bidrag til nyhedsformidlingen og den demokratiske debat, der gør dem støtteværdige. Ugebladet Se og Hør skal ikke have støtte. Det skal derimod dagblade og væsentlige digitale nyhedsmedier, der udkommer med et publicistisk sigte. Uden støtten ville mediebilledet være fattigere, fordi Danmark er for lille et land til på markedsvilkår at have den mangfoldighed af medier, som vi i dag kan glæde os over.
Samme konklusion drog fag- og branchefolk i Dyremose-udvalget under ledelse af den tidligere politiker og erhvervsmand Henning Dyremose. Udvalget blev nedsat af den forrige regering for at komme med forslag til en ny støtteordning.
Her blev der skabt enighed om en model, der blandt andet fordeler støtten efter, hvor meget det enkelte medie bruger på at skabe redaktionelt indhold. Rapporten fra udvalget havde sigende overskriften Demokratistøtte.
Med baggrund i rapporten forhandler regeringen nu om en ny mediestøtte. Kulturminister Uffe Elbæk (R) har meddelt, at han vil sende endnu flere penge til digitale initiativer på internettet, end rapporten foreslår. Uffe Elbæk er begejstret for underskoven af nye initiativer og vil støtte tiltag med bare et par ansatte.
Samtidig forlyder det, at der også skal spares. Måske helt op til 80 af de 400 millioner kroner, der hvert år går til dagbladene.
Regeringen vil altså smørre en mindre støtte ud på flere støttemodtagere. Det kan koste de små provinsaviser og dagblade som Information og Kristeligt Dagblad livet.
Dagbladene er stort set alle i front med deres digitale aktiviteter. De fremstilles ofte i debatten som gamle medier, men de er på samme tid gamle og nye medier. På papir henvender de sig til den ældre del af befolkningen, mens især yngre mennesker bruger avisernes mange digitale nyhedstjenester.
Fordi aviserne har mange læsere på papir og ofte endnu flere brugere digitalt, er de dagsordensættende for nyhedsstrømmen. 7 ud af 10 nyheder opstår på dagbladenes redaktioner, viser en undersøgelse. Lyt bare til Radioavisen hver morgen, der citerer lystigt fra netop aviserne. Selv mindre aviser som denne er i den digitale nyhedsverden en stor spiller sammenlignet med mange af de små selvstændige nettjenester. Dagbladene rummer bred debat og modsigelse, hvilket ofte ikke er tilfældet på de mindre internettjenester og blogs, der typisk henvender sig til meningsfæller og ligesindede. Herfra bakker vi op om, at væsentlige digitale indholdstjenester på nettet skal kunne få støtte. Men for at være væsentlige skal de have en vis størrelse.
Hvis den fremtidige mediestøtte ikke fordeles med omtanke, risikerer regeringen at slå værdifulde papiraviser og deres digitale tjenester ihjel. Samtidig sættes nye og små netaviser og blogs på offentlig støtte. Det vil være helt perspektiv- og meningsløst. bjer