Opiumsmarken lyser lyserødt og grønt. Farverne glider sløret ind og ud af hinanden, men bliver brudt af seks soldater med fuld udrustning og geværer over skulderen, der krydser den lysende mark. Maleriet af Mathilde Fenger hænger på Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot. Det er flankeret af to soldateruniformer i et lyseblåt rum med flere meter detaljeret stuk, der går fra toppen af væggene og runder op i loftet.
LÆS OGSÅ: Historieformidler med udsyn
Det Nationalhistoriske Museum har netop åbnet udstillingen Krig i Kunsten. Her kan man finde Mathilde Fengers 26 oliemalerier fra Afghanistan og Simone Aaberg Kærns tegninger fra både Afghanistan og borgerkrigen i Libyen, krydret med gamle bataljemalerier fra krige, der fandt sted for flere hundrede år siden, samt Thomas Kluges maleri fra 1998 af krigen i Bosnien.
I stueetagen holder Mathilde Fengers oliemalerier til. De er delt tematisk op i de forskellige rum, der er malet i hver sin farve fra dyb mørkeblå til blodrød. Et par etager oppe finder man resten af udstillingen. Fenger og Aaberg Kærn er med vilje adskilt, fordi de behandler krigstemaet meget forskelligt, fortæller museumsdirektør Mette Skougaard.
Mathilde Fengers oliemalerier er hverdagssituationer i livet som soldat, sygeplejerske og feltpræst i Afghanistan, mens Simone Aaberg Kærns tegninger ofte inkluderer blod, våben og eksplosioner, både fra Afghanistan og Libyen.
Bataljemalerier, altså slagmalerier, der skildrer feltslag, enten i deres helhed eller som løsrevne scener, er blevet malet siden antikken. Men efter krigen i 1864 bevægede få kunstnere sig ud felten for at male, og krigene i 1900-tallet blev oftere dækket af pressefotografer end af malere. Traditionen med bataljemaleri vil museet tage op igen, for ifølge Mette Skougaard giver det krigene nogle andre dimensioner, end når journalister og pressefotografer dækker dem. Tanken bag udstillingen er at sætte krig i perspektiv.
Krig er en del af vores historie. Som nationalhistorisk museum har vi som rolle at dokumentere den tid, vi lever i og 500 år tilbage. Afghanistan er også en del af vores historie. Vi kan bruge udstillingen til at blive klogere og få mere perspektiv på krig, siger Mette Skougaard.
Mathilde Fenger tog i 2010 til Helmandprovinsen i Afghanistan, det område, hvor de danske soldater holder til. Hun havde længe undret sig over, at den krig, der havde været i Danmark i dengang næsten 10 år, aldrig var blevet skildret af en billedkunstner. Det førte til en ansøgning til Hærens Operative Kommando om at komme til Afghanistan; en ansøgning, hun egentlig forventede et nej til. Da der kom et ja tilbage, blev hun både glad og overrasket. Hendes malerier viser soldaternes hverdag, for det kan ifølge Mathilde Fenger være lige så dramatisk som slagscener med blod og eksplosioner.
Langsommeligheden er tydelig i mine billeder. De små øjeblikke kan have lige så stor værdi, de kan larme lige så meget som deciderede slagscener, siger Mathilde Fenger.
Maleriet af soldaterne i opiumsmarken har en underliggende angst midt i skønheden. Den iboende angst var et stort fokus for Mathilde Fenger, for hun undrede sig over, hvordan soldaterne kunne leve med den. Når hun talte med de udsendte om, hvordan de håndterede angsten, var deres svar, at man ikke kan gå og være angst hele tiden, man må tage det, som det kommer.
På billedet går der seks soldater, som, selvom de er fuldt udrustede, står op mod en kæmpe økonomisk magtfaktor, som opiumsmarken er. Selvom de har veste og fuld udrustning på, er de skrøbelige alligevel. Billederne er stille, det kan godt være pæne billeder, men der er alligevel en tvetydighed i og med, at det kan have konsekvenser: Lige pludselig kan den smukkeste blomstermark blive til et sandt helvede, fortæller Mathilde Fenger.
I krigen i Afghanistan, hvor dronefly og vejsidebomber er blevet en del af dagsordenen, er fjenden mere usynlig end nogensinde før. Museet huser en stor samling af bataljemalerier, der viser, hvor tæt man var på fjenden for bare 100 eller 200 år siden, hvor man stod ansigt til ansigt, når der var kamp.
Men folk falder stadig i krigen, hvilket flere af Mathilde Fengers billeder illustrerer. Hun har malet den såkaldte rampeceremoni, hvor kister med døde soldater dækket af Dannebrog er på vej ind i enorme flyvemaskiner for at blive fragtet hjem til Danmark og familien.
På billedet kommer der små, bløde mennesker ud af et metalskrog. Billedet med rampeceremonien er næsten som Jonas og hvalen, hvor de slipper kisten ind i det store Hercules-skrog. På den måde er der mange symbolikker i de her store metaltingester, de har som transportmidler. Også når helikopterne flyver som kæmpestore metalfugle ud og henter dem, der skal hentes, siger Mathilde Fenger.
Mathilde Fengers billeder er hængt op tematisk. Det starter relativt blidt med billeder af sygeplejerskernes og lægernes arbejde og slutter i med malerier af rampeceremonien og et næsten sort billede med små, mørke mennesker i baggrunden og tre kister med Dannebrog på i forgrunden. Imellem det møder man soldaterne på patrulje og soldater, der holder møder med afghanerne via CIMIC, der er det civil-militære samarbejde, og ser undervisning af afghanske kvinder og soldater, der slapper af i lejren.
Til flere af malerierne kan man gennem en iPad, som man kan låne af museet, høre et interview med dem, der er på billedet. iPaden har et større katalog over udstillingen, der sætter Fenger og Aaberg Kærns nye krigsmalerier op mod den gamle bataljekunst, så man har mulighed for at se udstillingen i et historisk perspektiv. På samme måde står museet for andet år i træk bag en historiedyst for skoleklasser. I år er temaet krig, og dysten bliver naturligt kædet sammen med museets udstilling af krigskunst.
På museets tredje etage finder man Simone Aaberg Kærn, kunstneren, der er mest kendt for performanceflyvningen og dokumentarfilm om Afghanistan og samtidig står bag det symbolladede portræt af tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussen (V), hvor en flyvemaskine kommer ind bagfra. Hendes tegninger i udstillingen viser mere action end hverdag. Her er rødhårede soldater med blod og sår i ansigtet. De er tegnet efter soldaternes billeder af sårede afghanske mænd og derefter malet om til sårede danske soldater. En anden tegning viser orangeglødende eksplosioner på en gade i Libyen. Ved siden af hver tegning står en forklarende tekst, så man som tilskuer får flere dele af historien med. Et af dem beretter om unge, libyske soldaters skødesløse omgang ved våben, som dræbte mange af de unge, utrænede soldater under borgerkrigen. Ved siden af teksten finder man en tegning af en mand med et ladt gevær i den ene hånd og en tændt cigaret i den anden, alt imens han vader igennem et pløre af benzin. Man fornemmer, at Simone Aaberg Kærn har en dagsorden med sine billeder, og det samme har Mathilde Fenger.
Mit udgangspunkt er ikke at forherlige noget, men at få folk til at snakke sammen. Hvis billederne kan det, er jeg glad, siger Mathilde Fenger. Hun er glad for, at museet tager bataljekunsten op igen og viser krigen i Afghanistan, der ikke er afsluttet endnu.
Mange bataljemalerier er malet, efter at en krig er afsluttet. Men her er der er intet slutbillede, siger Mathilde Fenger.
Udstillingen kan opleves på Det Nationalhistoriske Museum i Hillerød indtil den 31. august 2012
