Katolsk krise

Overgreb var begrænset problem

Omfanget af de overgreb, der har fundet sted inden for den katolske kirke, er ikke større, end omfanget af overgreb udenfor kirken.
Omfanget af de overgreb, der har fundet sted inden for den katolske kirke, er ikke større, end omfanget af overgreb udenfor kirken. Foto: Claude Prigent/PHOTOPQR/LE TELEGRAMME.

Pædofiliskandalen i den katolske kirke har trukket overskrifter i alverdens medier med god grund. Herhjemme førte pressens fokus på katolske præsters seksuelle krænkelser af unge mænd til, at kirken selv bad uafhængige advokater kortlægge problemet.

En 102 sider lang rapport blev offentliggjort tidligere på måneden. Den beskriver 39 sager fra 1890 til i dag, heraf flest blufærdighedskrænkelser. Den kritiserer kirken for at have været for langsom til at etablere en beredskabsplan og et såkaldt fagetisk råd.

LÆS OGSÅ: Kvinder misbruges mere end børn i alverdens kirker

Men de færreste har hæftet sig ved, at undersøgelsen utallige gange understreger, at omfanget af seksuelle krænkelser inden for den katolske kirke i Danmark ikke har været større end uden for kirken.

Kirken er ikke paradis på jord, men en afspejling af den virkelighed, alle kender til. I går skrev vi om en ny bog, der hævder, at det ikke er børn eller unge mænd, men kvinder, der udsættes for 95 procent af seksuelle krænkelser i verdens kirker. En interessant justering af perspektivet på et følsomt emne.bjer