Det har været slået stort op, og det er nok gået de færrestes opmærksomhed forbi, at DR fra og med i går aftes har flyttet sendetidspunktet for TV Avisen til klokken 21.30.
DR's journalistiske flagskib er ikke bare blevet flyttet til senere på aftenen, men er også blevet relanceret med en række nye journalistiske tiltag.
Men de stort opslåede ændringer var ikke umiddelbart til at finde i går aftes klokken 21.30, lyder det fra Mark Ørsten, studieleder på journalistuddannelsen på Roskilde Universitet.
LÆS OGSÅ: TV Avisen flytter, fordi den er blevet mindre vigtig
"Generelt må jeg sige, at jeg er en smule skuffet. Jeg så ikke meget nyt i den nye TV Avis, der kunne understøtte de fanfarer, der har lydt om, at der nu sker afgørende ændringer," siger han.
Det, der trods alt var nyt, var små ting, mener han. Grafikken var en smule forandret. Værten stod lidt anderledes i billedet. Og så henvendte værten Kim Bildsøe Lassen sig til seerne på en anden måde.
"Det var en mere personlig henvendelsesform til publikum, hvor værten havde formuleringer som 'nu vil jeg straks tage jer med til...' Der var skruet op for intimiteten, hvilket man blandt andet så ved, at der blev lagt meget vægt på tilstedeværelsen. Man fornemmede, at DR's tilstedeværelse ude i verden nærmest var vigtigere end selve historien," siger Mark Ørsten og henviser til et indslag, hvor DR's korrespondent havde været i Syrien. Ifølge Mark Ørsten handlede indslaget dog mest om, at DR havde været i Syrien.
"Man blev ikke meget klogere på, hvad der egentlig var sket af nyt i Syrien," siger han.
Et af de nye journalistiske elementer i den nye TV Avis er, at den undersøgende og dagsordensættende journalistik nu har fået plads i hverdagen. Tidligere hørte det stof primært til i TV Avisens søndagsudgave.
I går blev den undersøgende journalistik introduceret med en historie om, at der florerer store mængder hash i de danske fængsler. Mark Ørsten mener ikke, at DR's historie bragte noget særlig nyt til tovs, da de fleste nok ved, at der findes narko i de danske fængsler.
"Men det er interessant at bemærke, at DR vælger kriminalstoffet, når de selvstændigt skal sætte en dagsorden. Det samme ser man hos TV2. Dermed begynder de danske tv-nyheder at ligne amerikansk tv," siger han.
Han forklarer, at en markant forskel på amerikanske og danske tv-nyheder tidligere har været, at amerikanske medier ofte har vægtet kriminalstoffet højest, hvor det politiske stof typisk har betydet mere i danske medier.
"Det er selvfølgelig for tidligt at tale om generelle træk ud fra et enkelt program. Men hvis kriminalstoffet bliver det område, hvor tv-nyhederne satser på at lave deres dagsordensættende journalistik, synes jeg, det er en dårlig tendens. Det fører os i retningen af mere forargelse i stedet for fordybelse. Og det bliver nyheder, der mere handler om nemme problemer i stedet for samfundets vigtige og strukturelle problemer," siger Mark Ørsten.
En anden af nyskabelserne i TV Avisen er, at DR har udpeget en række korrespondenter inden for blandt andet sundhed, politik og retsstof. De fungerer som en slags huseksperter for DR og udlægger nyhederne for seerne.
Introduktionen af korrespondenterne er primært et formspørgsmål, mener Erik Albæk, professor på Center for Journalistik på Syddansk Universitet.
I princippet kan værten lige så godt læse nyhederne op og sige det, som korrespondenterne siger. Sådan var det i gamle dage. Men det er hamrende kedeligt. Hvis fjernsyn skal fungere som billedmedie, er man nødt til, at der sker noget. Og det er hovedbegrundelsen for, at DR nu bruger korrespondenterne, siger han.
Rollen som korrespondent betyder, at journalisten træder ud af sin klassiske rolle som nøgtern formidler og i stedet fungerer som ekspert og fortolker nyheden. Det er en tendens, man i lang tid har set i de trykte medier, og som nu også gør sig gældende i tv-nyhederne, forklarer Erik Albæk.
Nogle gange kan man spørge om, hvad evidensen er bag de tolkninger. Det kan være problemet ved, at journalistik generelt er blevet mere fortolkende, siger han.
Der findes meget få studier af, hvordan seerne opfatter journalister som eksperter. Men Erik Albæk mener, man skal passe på med at gøre seerne dummere, end de er.
Jeg tror hurtigt, seerne vil forstå, at korrespondenterne ikke står for den såkaldte objektive sandhed, men at der er tale om en journalistisk formidling, siger han og henviser til da de første film blev vist i USA. Dengang forsøgte folk at løbe op til lærredet og bryde ind i handlingen. Men i løbet af kort tid fandt man ud af, at der var forskel på, hvad der skete i virkeligheden og på lærredet.