Den bedste bog, der nogensinde er skrevet om den tyske modstand, skrev den italienske jøde Primo Levi, der selv overlevede holocaust, om denne bog.
Alene i Berlin af tyske Hans Fallada udkom i 1947, men det er først i disse år, over 60 år senere, at den bliver oversat til flere sprog og læst i hele verden.
I 2010 udkom den i Storbritannien og blev hurtigt en bestseller med 100.000 solgte eksemplarer på bare tre måneder. Bogen sælger stort i USA, Frankrig og Israel. Nu er den omsider også udgivet på dansk.
LÆS OGSÅ: Tysk litteratur er inde i rivende udvikling
Romanen er skrevet over en virkelig historie og giver et skræmmende portræt af menneskeforagt og frygt i et diktatur. Den handler om et almindeligt ægtepar, Otto og Anna Quangel, der mister deres søn ved fronten i 1940. Tabet vækker en nagende tvivl om Hitlers kampagner, som de vælger aktivt at udleve med postkort og flyveblade, som de efterlader rundt om i Berlins gader. Gestapo får færten af deres aktiviteter og indleder en nervepirrende jagt på de to landsforrædere, mens krigen raser, og forræderiet breder sig omkring dem.
Bogen blev skrevet året efter krigens afslutning, mens Berlin stadig var præget af murbrokker, choktilstand og opgør med fortidens skygger og personer. Det var i skyggen af den store krig, Hans Fallada skrev sin sidste roman, som han aldrig nåede at se færdigredigeret og udgivet. Han døde kort tid efter udgivelsen. Bogen blev udgivet i det tidligere DDR med politisk motiverede rettelser. Det er først i en ucensureret og uforkortet udgave, at værket sidenhen er blevet berømt først i Falladas hjemland, sidenhen i resten af verden.
Det er en glemt klassiker, siger Jakob Kvist, kreativ direktør hos forlaget Peoples-Press, der udgiver bogen på dansk. Han blev først gjort opmærksom på bogen af manuskriptforfatteren Mogens Rukov, der havde læst den på tysk og mente, at det var den bedste bog, han længe havde bladret i.
Vi skyndte os at slå til. Det er en fantastisk bog, der kan det, store klassikere ofte kan, nemlig både at være enkel og samtidig tegne mennesker og stemninger fantastisk godt. Man bliver suget ind i bogen, så man føler sig til stede i Berlin under krigen. Man kan ikke lægge den fra sig, siger Jakob Kvist, der er sikker på, at mange danskere også vil blive glade for bogen, der formentlig får et langt liv.
Forældet bliver den tilsyneladende ikke.
Forfatteren blev født som Rudolf Ditzen, men arbejdede efter sin første roman under pseudonymet Hans Fallada. Han var i 1947 allerede en anerkendt forfatter til bøger som Ulv blandt ulve, der udkom på dansk i 1938. Da han døde i 1947 efter et liv fyldt med cigaretter, spiritus, sovemidler og morfin, efterlod han sig en lige så afhængig kone, en ekskone, tre børn og flere fængselsdomme.
Han debuterede i 1920 med ungdomsromanen Den unge Goedeschal og ændrede herefter sit forfatternavn for at dække over de synder, Rudolf Ditzen kastede om sig. Falladas eget liv var altså også dramatisk, ikke så meget på grund af krigen, men snarere som konsekvens af hans egen livsstil.
Fallada blev inspireret af den virkelige historie om arbejderægteparret Hampel og følger i store træk Gestapos journal over deres illegale aktiviteter, der førte til deres henrettelse den 8. april 1943.
Da han fik tilbudt Hampel-parrets akter af myndighederne, der gerne ville skildre tysk heltemod under Hitler-regimet, afslog han i første omgang af moralske grunde. Han havde ikke ydet modstand, men snarere tjent penge og levet godt under krigen.
Til gengæld havde han oplevet nazismen på nært hold og kendte til hverdagslivet under de helt usædvanlige betingelser.
Nogle læsere vil sikkert synes, at bogen indeholder alt for megen lidelse og død ... Forfatteren har tit haft svært ved at skulle tegne et så dystert et billede, men det ville have været løgn at gøre det mere rosenrødt, skriver Fallada om sin bog i oktober 1946.
Fallada begyndte at skrive på sin historie om det tyske modstandspar den 30. september 1946, dagen før dommene i Nürnberg-processen blev afsagt over en række af de største naziforbrydere, heriblandt Hermann Göring. Fire uger senere var Fallada færdig med sit manuskript på 866 maskinskrevne sider, som han afleverede til sit forlag. Tre måneder senere døde han af et hjertestop efter en overdosis morfin, 53 år gammel.
Det var først i 2002, hvor bogen udkom i en nyoversættelse i Frankrig, at den fik større international opmærksomhed. Det fik forlaget Aufbau Verlag, der i sin tid stod for Falladas bog, til at finde det originale manuskript frem fra arkivet og genudgive det helt uden ideologiske rettelser. Det er blevet til over en halv million solgte bøger i hele verden. Det er denne, uredigerede udgave, der nu foreligger på dansk.
Alene i Berlin anmeldes i Kristeligt Dagblad senere på måneden.