Et nyklippet og levende museum i hovedstaden

MED BILLEDSERIE Botanisk Have i København har fået et tiltrængt ansigtsløft og fremstår nu mere åben og smukkere end nogensinde før i tråd med den oprindelige haveplan

Landskabsarkitekt og slotshaveekspert Jens Hendeliowitz har gjort meget ud af at forbedre tilgængeligheden rundt om i haven, hvor alle stier, store som små, er blevet istandsat.
Landskabsarkitekt og slotshaveekspert Jens Hendeliowitz har gjort meget ud af at forbedre tilgængeligheden rundt om i haven, hvor alle stier, store som små, er blevet istandsat. Foto: Cæciliie Philipa Vibe Pedersen.

Det var datidens store kunstmæcen, der stod bag opførelsen, og det er nutidens store kunstmæcen, der står for istandsættelsen. Brygger I.C. Jacobsen og A.P. Møller har med en periode på 140 år mellem sig sikret, at Danmark har et historisk samlingssted for studier og nydelse af planter og blomster midt i København.

LÆS OGSÅ: Havens skatkamre

I går var der indvielse af den nyrenoverede have, der de seneste tre år har været præget af larmende traktorer og travle gartnere med landskabsarkitekt og slotshaveekspert Jens Hendeliowitz i spidsen. Han har forvandlet den gamle have med hjælp fra A.P. Møllers fonds donation på 17 millioner kroner. Det er der kommet en meget pænere og mere indbydende have ud af.

Det var kong Christian IV, der i 1600 gav universitetet lov til at videreføre klosterhavernes arbejde med medicinske planter. Og det var godt nok også staten, der i 1871-1872 afsatte 35.000 rigsdaler til en ny botanisk have på Øster Vold. Men det var det private initiativ, Bryggeren, der fik sat anlæggelsen rigtigt i gang.

Haven havde på grund af pladsmangel flyttet adresse inden for voldene tre gange på 274 år. Endelig fandt man ren luft og jord på volden ved Kongens Have, der ikke længere havde nogen militærstrategisk betydning. En kommission brugte 13 år på at udarbejde et ubrugeligt udkast til anlæggelsen af haven på de 21 tønder land, og brygger Jacobsen overtog det ufærdige arbejde og gjorde det til en hjertesag. Han fik idéen til de tre cirkelformede væksthuse af glas med det store palmehus i midten med udsigt over hele byen for enden af den høje vinketrappe.

Landskabsgartner H. Flindt stod for havens udformning, og de planer har Statens Naturhistoriske Museum, som Botanisk Have i dag hører til, beholdt og overladt til arkitekt Jens Hendeliowitz. Han har brugt de oprindelige planer til over for forskere og gartnere at argumentere for, at træer skulle skæres og stier flyttes.

Først og fremmest er Botanisk Have blevet meget mere åben. Bevoksning er klippet til, så der er smukke vuer til søen i midten og de gamle bygninger i og uden for haven.

Haven er udvidet med 10.000 kvadratmeter ved at inddrage Observatoriehøjen i hjørnet ved Øster Voldgade over for Statens Museum for Kunst. Det er indre bys højeste punkt, og herfra er der nu udsigt til det tidligere Kommunehospital og indre bys mange tårne og spir på den modsatte side.

Alle stier er blevet istandsat, og haven har fået flere rekreative områder, hvor havens gæster nu må slå sig ned. Der er nye vandingsanlæg, formidlingsdrivhuse og en lille træbrygge ved søen. Haven har fået en brombærhave med en samling af brombær og pæoner. I denne sektion er der også aktiviteter for børn og undervisning i de gamle drivhuse.

Adgangen til haven er forbedret med en ny indgang ved Observatoriehøjen over for Rosenborg Slot. Og så er havens lille butik flyttet fra indgangen ved Øster Farimagsgade til den lille fredede rødstensbygning ved Nørreport.

I sin forvandling mangler Danmarks have for sjældne planter og botaniske oplevelser nu kun sit nye naturhistoriske museum, der åbner i 2017 og samler Zoologisk Museum, Geologisk Museum og Botanisk Have. Det er det største og mest ambitiøse danske museumsbyggeri i nyere tid til en samlet værdi af 1,4 milliarder kroner. Byggeriet er finansieret af offentlige midler og private fonde.

Bart de Wever har som mål, at Flandern skal være en uafhængig medlemsstat i Europas Forenede Stater. --
Bart de Wever har som mål, at Flandern skal være en uafhængig medlemsstat i Europas Forenede Stater. -- Foto: Cæciliie Philipa Vibe Pedersen
Rejseberetningen, der udkom første gang i 1755, blev en international milesten i opdagelsen af det moderne Egypten og gen-opdagelsen af det gamle. – Foto fra bogen.
Rejseberetningen, der udkom første gang i 1755, blev en international milesten i opdagelsen af det moderne Egypten og gen-opdagelsen af det gamle. – Foto fra bogen. Foto: Cæciliie Philipa Vibe Pedersen