Tag jer sammen! Drop klynkeriet og kom videre

I Kristeligt Dagblad i tirsdags udtalte Shaib Mansoor i debatten om skoleleder Birgitte Sonsby på Ejerslykkeskolen i Odense: Min søn skal ikke stemples, fordi han er mørk i huden.

Nu var det heller ikke det, skolelederen gjorde. Hun skældte ud med et meget uovervejet og unødigt generaliserende ordvalg på en flok drenge, som havde lavet ballede i skolen. Generaliserende på en religiøs baggrund, som i mange tilfælde har voldt problemer i forskellige sammenhænge, men ikke i en racistisk kontekst: Muslimer er ikke en race, som det ellers ofte og misforståeligt kan fremgå, men derimod en befolkningsgruppe, som bekender sig til religionen islam.

Heldigvis er flertallet af muslimer fornuftigt reflekterende mennesker, men også blandt muslimerne er der meget iøjnefaldende uroelementer, som i værste fald mangler opdragelse og opbakning hjemmefra, eller som på anden vis i bund og grund er utilpassede i det danske samfund.

For nylig var der i dagbladet Politiken et stort interview med rapperen Isam B, der selv har muslimsk indvandrerbaggrund. Han møder via sin musik og sine andre opgaver en del af de unge, der opfører sig som rødder og på alle måder misser mulighederne, som det danske samfund tilbyder dem vel at mærke, hvis de selv står op for det og får den rigtige support hjemmefra.

Isam B nævner også en del af problemet: at mange muslimske fædre svigter rollemodellen, tilstedeværelsen, nærværet og ansvaret over for deres drenge, undlader at lære dem koderne til at blive samfundsstøtter i stedet for samfundsforstyrrere og dermed bidrager til efterfølgende generationers marginalisering og forstærkning af offerrollen som altid krænkede og oversete.

Uanset om man er kristen, jøde, muslim eller ateist for den sags skyld, er der ingen grund til at trække racismekortet, hver gang der er problemer eller konflikter. Det undskylder ikke skolelederens udtalelse, men ærlig talt: Børnene er ikke skolens, de er forældrenes.

Fædre, mødre og unge: Tag jer sammen, drop klynkeriet og kom videre som voksne og som kommende voksne har I selv (omend forskellige) valgmuligheder i samfundet og dermed også medansvar for jeres egen deltagelse, status og indflydelse på jeres tilværelse i Danmark.

I kan spille med og få medvind og del i det gode i livet, eller I kan melde jer ud, spille imod og møde modstand, fordomme og alle de dårlige reaktioner. Hvad er mon det bedste og det sjoveste for alle i det lange løb?