Der er nyt under stjernerne

I en stor satsning lader Bibelselskabet forfatteren Bjarne Reuter genfortælle udvalgte historier fra Bibelen. Det gør han med respekt og nænsomhed. Men hvorfor egentlig Bjarne Reuter?

Bjarne Reuter har kastet sig ud i opgaven med den alvor, respekt og meddigtning, enhver bibeltekst bør læses med. –
Bjarne Reuter har kastet sig ud i opgaven med den alvor, respekt og meddigtning, enhver bibeltekst bør læses med. –. Foto: Leif Tuxen.

Bibelen, der engang blev fortalt i små bidder under stjernerne med ørkensand i øjnene og bare tæer i sandalerne, er nu landet midt i informationssamfundets buldrende bits, hvor more is more og enhver stilstand er en tilbagegang. I hvert fald set gennem et trængt markeds oplagsbriller! Derfor bliver vi i disse år staveligt oversvømmet af nye bibeludgivelser: illustreret, versificeret, fortolket, forkortet, for(nu)dansket. Bibelen som e- og lyd. Bibelen til iPhone og iPad. Bibelen for børn, unge, voksne, tunge drenge og lette shoppere.

LÆS OGSÅ: En moderne reaktionær

I dag udkommer endnu en udgave af den store , genfortalt af den vel eneste danske forfatter, der i national gennemslagskraft kan sammenlignes med Matador: Bjarne Reuter. Den tidligere skolelærer fra Brønshøj, som siden debuten i 1975 er blevet far til nogle af de mest elskede figurer i nyere dansk børnelitteratur, har gjort Bella Bio til et udødeligt sted på landkortet og i de senere år bevæget sig succesfuldt ind i voksenverdenen. Hvor var vi dog uden Bjarne Reuter?

Men hvorfor ham, tænkte jeg alligevel forræderisk med Bogen i hånden. For sådan hedder den slet og ret: Bogen. Og hvorfor nu? Hvilke redaktionelle overvejelser ligger bag? Hvad har man søgt efter? Det farlige, det overraskende, det skudsikre? Hvis noget da er sikkert i bøgernes verden. Jeg er ikke troende, men jeg har heller aldrig lukket døren, fortæller Bjarne Reuter selv i et interview. Jeg lader den stå på klem som en mulighed.

Men valget er slet ikke så skævt. Bjarne Reuter har fortolket sine udvalgte tekster med stor sans for fortællingens magi. Og med en ikke mindre respekt for de kugler, der kan ramme ham bagfra: Jeg ved jeg går ind i en gammel, gammel fin lejlighed og begynder at flytte rundt på møblerne. Det skal man være forsigtig med. Der er nogen, der synes, de skal stå, som de altid har stået. Det må jeg sige, nu hvor jeg er færdig at det gør de ikke.

Lad det være sagt straks: Så farlige er disse fortolkninger nu ikke. Frygt ej! Vi er som forventeligt i både gode og sikre hænder. Og vigtigere: Bjarne Reuter skriver et dansk så ørenært og mundtligt, at man igen føler sig hensat til sandalerne, stjernerne og ørkensandet! Han skal bare lige varmes op først.

Bogen følger med andre ord god skik og kronologi. Der er nye overskrifter a la En folketælling, en stjerne og en jomfrufødsel eller Tre benægtelser og et hanegal, men hver gang med omhyggelige henvisninger til de steder i Bibelen, historierne er hentet fra. Desværre er indholdsfortegnelsen en eklatant rodebutik, der slet ikke tilgodeser forfatterens fine flow. Hvem finder dog på den slags? Men talt efter er der 27 kapitler fra Det Gamle Testamente, 29 fra Det Nye. Og dertil et par supplerende kommentarer og vignetter.

Nogen voldsom ommøblering er der altså ikke tale om! Snarere virker starten bortset fra den poetiske indledning en smule vaklende. Skal sprogtonen være ny eller gammel? Mytologisk eller moderne? Det giver en del blandede stilarter og lidt sjusk i sætningskonstruktionerne. Som når vi læser, at Gud hørte Kain og bad ham ikke blive slave af sin misundelse eller min ulykke skar den kølle, som endte min brors dage. Og når vi nu er ved det sproglige, så burde korrekturen have fanget tid for at fejre og antiparti.

Men langsomt stiger formkurven. Og igennem hele første del af Det Gamle Testamente har Bjarne Reuter en smuk fornemmelse for den udvælgelse, der som en meningsbærende strøm får patriarken, troen og folket til at smelte sammen. Mest imponeret er jeg dog over, at Reuter aldeles uforskrækket kaster sig ud i de helt tunge historier: Abrahams offervandring og Jobs prøvelser. I sidstnævnte vover forfatteren endda at lade Gud og Djævelen gøre en slags status bagefter. Måske kan jeg noget med bylder og orkaner, konkluderer Satan, men når det kommer til sorg og fortvivlelse, er der ingen, der overgår dig, Herre. Først nu forstår man, hvorfor stadig nye stemmer skal fortolke den gamle tekst. For nu berøres også vi på nye måder. Sorgen er Guds, ikke Djævelens.

Det samme sker langt senere, da Reuter lader Jesus sige på korset: Min Gud, min Gud, hvor er du?. Et lille vrid i teksten og jorden åbner sig.

Til gengæld springer Bjarne Reuter forbavsende let hen over et par andre sværvægtere. Den brændende tornebusk. Og ikke mindst Jakobs kamp. Her må man ty til originalen for at opleve det, man i mere dristige fortolkninger ville kalde det hellige!

I Det Nye Testamente udvikler forfatteren en større og større narrativ frihed. Personerne i lignelserne får deres egne navne, Thomas opfordrer i et animeret øjeblik Jesus til at gøre vinunderet bare én gang til (more is more!), Bjergprædikenen lægges umiddelbart inden indtoget i Jerusalem, hvor der desværre tabes en væsentlig pointe om lovens opfyldelse (ikke overholdelse, som der står!), og vi hører, at der er 16 personer ved den sidste nadver, fordi også Maria Magdalene, Johanna og Susanna er blandt disciplene. Endelig overværer vi samtalerne mellem den vægelsindede Pilatus og den langt mere hårdkogte Kajfas. Vi korsfæster ikke mennesker, fordi de går på vandet, forsøger Pilatus sig. Skønt han ved, slaget er tabt.

Indtil nattehimlen sænker sig, morgenen gryr, og vi med forfatteren i hånden opdager, at porten blot åbner sig mod en helt ny begyndelse.

Så lad også mig starte forfra: Hvorfor Bjarne Reuter? Fordi han sagde JA! Det er i sig selv stort. Fordi han turde have døren på klem i et helt år under arbejdet. Fordi han kastede sig ud i opgaven med den alvor, respekt og meddigtning, enhver bibeltekst bør læses med. Og fordi han dermed viser, at disse historier skal fortælles igen og igen forsigtigt eller farligt alt efter temperament.

For der er meget nyt under stjernerne.

Kristeligt Dagblad bringer i morgen et interview med Bjarne Reuter om en.