De britiske vælgere udeblev fra demokratisk eksperiment

Under 15 procent af vælgerne gad stemme på nye folkevalgte politikommissærer

Som lederskribenten i avisen The Guardian konstaterer, har briterne et politisk system, hvor offentligheden på en gang råber på reformer, og samtidig nægter de at tage del i dem, når de får dem.
Som lederskribenten i avisen The Guardian konstaterer, har briterne et politisk system, hvor offentligheden på en gang råber på reformer, og samtidig nægter de at tage del i dem, når de får dem.

Al begyndelse er svær. Sådan lyder forsvaret fra den britiske premierminister, David Cameron, efter sidste uges valg af folkevalgte politikommissærer i de 41 politikredse uden for London.

Et valg, der skulle have givet folket mere demokratisk magt over politiet. Men folket var i det store hele ligeglad, og i gennemsnit stemte under 15 procent af vælgerne.

LÆS OGSÅ: Nyt grus i den britiske EU-politik

Lavest var interessen i Staffordshire, hvor valgdeltagelsen var på 11,6 procent, og ved enkelte valgsteder oplevede de tilforordnede tilmed, at ikke en eneste vælger dukkede op.

Forud for valget har tv-reklamer ellers vist dramatiske billeder af forskellige former for kriminalitet med opfordring til, at vælgerne nu kunne være med til at bestemme, hvor indsatsen skulle lægges.

Valget, som fandt sted i torsdags, var tænkt som en del af en større demokratisk festdag. Efter planen skulle flere af landets store byer også have haft direkte valg af en borgmester. Men kun vælgerne i Bristol havde sagt ja til den mulighed, da spørgsmålet blev sendt til afstemning i forbindelse med valget i maj, som var en folkeafstemning, hvor vælgerne takkede nej til reformer af valgsystemet til parlamentet.

Som lederskribenten i avisen The Guardian konstaterer, har briterne et politisk system, hvor offentligheden på en gang råber på reformer, og samtidig nægter de at tage del i dem, når de får dem.

Borgmestervalget i Bristol trak dog lidt flere vælgere end politivalget, idet 28 procent af vælgerne afgav deres stemme.

Men valget var ikke gode nyheder for de etablerede partier, da den uafhængige kandidat George Ferguson løb med borgmesterposten. Det illustrerer, at vælgerne ved den slags direkte valg går efter farverige personer eller populære enkeltsager og ikke nødvendigvis kandidater fra det etablerede politiske system.

Den tendens gik også igen ved valget af politiske politikommissærer. Her stillede de politiske partier med deres kandidater til de nye poster. Men flere af posterne gik til uafhængige kandidater, hvoraf en stor del var tidligere politifolk. I Humberside var Labours tidligere vicepremierminister John Prescott den mest kendte politiske kandidat, som vælgerne fravalgte.

Et af de mere overraskende valg var i Surrey. Her var det en tidligere soldat, som havde gjort tjeneste i Irak, der fik posten. Nok fordi han også er kendt fra et tv-program, hvilket igen er et fingerpeg om, hvilken retning vælgerne peger, når de får direkte magt til at vælge.