DEN 3. november skriver Kaj Mogensen i Kristeligt Dagblad, at jeg i mit indlæg om frelse og fortabelse den 26. oktober læste noget ind i Joh. 3, 16, som ikke stod der, når jeg sagde, at man går fortabt, hvis man ikke tror på Jesus. Han skriver også, at han tror, at der rent teoretisk findes en fortabelse, men at Gud Fader og Jesus slet ikke kan nænne at lade nogen gå fortabt, og at de henter alle fortabte mennesker ud af fortabelsen ind til det evige liv i himlen.
I modsætning til Kaj Mogensen følger jeg Jesu råd i Matt. 7, 24: Enhver, som hører disse ord og handler efter dem, skal ligne en klog mand, der har bygget sit hus på klippen. Klippen, som er et billede på Jesus, er det faste fundament. Derfor kaldes jeg for fundamentalist. Denne forståelse af ordet er desværre glemt, og ordet bruges oftest negativt som udtryk for fanatisme. Kaj Mogensen bygger sin opfattelse på, hvordan han synes, en kærlig gud bør være, uden hensyn til om han bygger på klippen eller på sand, som personen i Matt. 7, 26 gjorde.
Jeg truer ikke med fortabelsen for at få nogen til at tage imod Jesus som deres Frelser, og jeg taler kun sjældent om den, men fordi Jesus jævnligt nævner fortabelsen, er vi nødt til at forholde os til denne mulighed.
I Matt. 23, 33 siger Jesus til de skriftkloge og farisæerne: Slanger! Øgleyngel! Hvordan vil I undgå at blive dømt til Helvede?. Matt. 7, 13-14 taler om den smalle port til frelse og den brede port til fortabelse. Mon Jesus lyver?
Ingen ved, hvordan evigt liv i himlen er. Vi ved bare, at det er ubeskriveligt vidunderligt. Tilsvarende ved ingen, hvad evig fortabelse er. Kun at det er noget, vi bør søge at undgå. Det beskrives som en ildsø, som et mørkt sted, hvor der er gråd og tænders gnidsel, som et mørkt sted, hvor Gud slet ikke er. Det er billedtale ligesom Åb. 21 og 22.
Johannesevangeliet er det sidste af evangelierne, og det beskriver Jesus fra en mere åndelig synsvinkel. Det jordnære var beskrevet af de tre første evangelister. Fortabelsen beskrives ikke, men antydes som mulighed.
Gud beskrives som kærlig (Joh. 3, 16), men ikke blød og vattet. Joh. 3, 36 siger: Den, der tror på Sønnen, har evigt liv; den, der er ulydig mod Sønnen, skal ikke se livet, men Guds vrede bliver over ham.
Joh. 5, 24 antyder også fortabelsens mulighed: Den, der hører mit ord og tror ham, som har sendt mig, har evigt liv og kommer ikke for dommen, men er gået over fra døden til livet.
Evangeliet er, at skønt Gud er vred, og vi alle står strafskyldige over for Gud, har Han i sin store kærlighed givet os et håb i Jesus. Af kærlighed til dig og mig bar Jesus hele din og min straf, da han ofrede sit liv på korset. Ved i tro at tage imod denne gave bliver vi født på ny og bliver nye skabninger. Guds vrede forsvinder, vi bliver i stand til at se Guds rige og til at kunne komme ind i det (Joh. 3, 3-5).
Lad alle os, som i tro har taget imod denne uvurderlige gave, bede for vort land og dets præster om en åndelig vækkelse bygget på Ordets klippegrund.
Erik Fanøe, læge, Sankt Ibs Allé 45, Taastrup