Kalkunsteg og pumpkin pie (græskartærte), familie og football (amerikansk fodbold). Det er hovedingredienserne i amerikanernes største nationale højtid, Thanksgiving (taksigelse), som fejres over hele landet i dag.

Men selvom den årlige taksigelsesfest i dag er en sekulær affære, der mestendels forbindes med sociale sammenkomster, dekadente madorgier og tv-sport, er den et vigtigt stykke amerikansk kulturhistorie med stærke kristne rødder. Mange amerikanske familier vil da også indlede dagens festmåltid med en bordbøn, der takker Gud for årets velsignelser, ligesom der er tradition for, at USAs præsident udsender en erklæring med taksigelse til Gud.

Historien bag Thanksgiving

Den første Thanksgiving fandt angiveligt sted i 1621 i Plymouth-bosættelsen i det nordøstlige USA. Året forinden var 102 engelske pilgrimme ankommet med det i dag berømte Mayflower-skib, og efter en særdeles barsk vinter, der tog livet af halvdelen af nybyggerne, fik de hjælp af de indfødte wampanoag-indianere til at lære at dyrke jorden, fange fisk og undgå giftige planter. I efteråret takkede de Gud for en god høst ved at invitere wampanoag-ledere til en tre dage lang fælles fejring, der formentlig inkluderede et festmåltid af vilde kalkuner, græskar og majs, og i midten af 1600-tallet var Thanksgiving blevet tradition i New England-regionen.

Pilgrimmene var en blanding af anglikanere, puritanere og kirkelige separatister, der havde brudt med den engelske statskirke, og Thanksgiving udsprang af to skikke, som de bragte med sig. Den ene var den gamle engelske tradition for muntre, sekulære høstfester, og den anden var puritanernes tradition for religiøs taksigelse med fokus på bøn og fromhed.

For puritanerne, der bekendte sig til reformatoren Jean Calvins strenge religiøse lære, handlede en sand taksigelse om bøn og gudfrygtighed. Eftersom de ikke ville foregribe Guds vilje, blev Thanksgiving i pilgrimsæraen aldrig en ritualiseret helligdag, og i stedet for at feste gik præster og menigheder i kirke og brugte dagen på åndelige beskæftigelser.

Den religiøse betydning af Thanksgiving begyndte imidlertid at falme, da 1600-tallets dogmatiske puritanisme blev afløst af 1700-tallets mere kosmopolitiske strømninger.

Højtideligheden blev yderligere sekulariseret, da den store amerikanske folkevandring vestpå bragte det, som indtil da havde været en regional New England-tradition, til andre dele af den store nation.

Det tog imidlertid 200 år for Thanksgiving at blive en national folkehøjtid.

Vendepunktet kom i midten af 1800-tallet, da husholdningsguru og trendsetter Sarah Josepha Hale, der var redaktør for det populære kvindemagasin Godeys Ladys Book, faldt over en beretning om fejringen i Plymouth i 1621 og udløste en landsomspændende Thanksgiving-feber ved at fylde spalterne med artikler om begivenheden.

Hale, der var bekymret over splittelsen i det amerikanske samfund, så Thanksgiving som en patriotisk mærkedag, der kunne forene amerikanerne om fælles dyder og værdier. I 1858 appellerede den foretagsomme redaktør til USAs præsident om at gøre Thanksgiving til en officiel national højtid, og fem år senere fik hun sin vilje.

Ifølge nogle historikere lagde Sarah Josepha Hale fundamentet for en national tradition, som ikke har meget at gøre med den oprindelige taksigelsesfest. Ligesom julen for mange mennesker i dag handler mere om gaver og nisser end om Jesus, handler Thanksgiving ofte mere om materiel overflod end taksigelse.

Mad og nydelse spiller da også en helt central rolle i dagens festlighed, hvor de fleste amerikanere vil proppe sig med farseret kalkunsteg, tranebærsauce, majsbrød, søde kartofler, græskartærte, pekantærte og et utal andre kalorierige retter, der formentlig kun minder svagt om pilgrimmenes og wampanoag-indianernes oprindelige festmåltid i 1621.

Den amerikanske Thanksgiving finder altid sted den fjerde torsdag i november.