Velgørende gaver får u-lands-familier ud af fattigdommen

I seks år har danskerne foræret venner og familie geder, høns og fodbolde, hvilket har hjulpet mange fattige i udviklingslandene. Folkekirkens Nødhjælp har undersøgt, hvad gaverne har betydet for familier i en landsby i Uganda

50-årige Winfred i Uganda fik i foråret 2011 to geder og en køkkenhave fra Folkekirkens Nødhjælp, hvilket betyder, at hun i dag kan forsørge sig selv og sine fem børnebørn.
50-årige Winfred i Uganda fik i foråret 2011 to geder og en køkkenhave fra Folkekirkens Nødhjælp, hvilket betyder, at hun i dag kan forsørge sig selv og sine fem børnebørn. Foto: Peter Høvring.

I en slidt hytte af grene og lerjord og et tag lavet af rustne og bulede blikplader i Kampangi i Uganda bor den 50-årige enke Winfred.

Hun er hiv-smittet og har haft store problemer med at skaffe mad til sig selv og børnene. Efter at manden døde af aids, har hun måttet tigge ved naboerne for at skaffe mad, og ofte er det kun blevet til ét måltid om dagen til hende og de fem børnebørn, som hun tager sig af.

LÆS OGSÅ: U-landskalenderen har lært børn at hjælpe børn

I foråret 2011 gav Folkekirkens Nødhjælp Winfred to geder og hjælp til at etablere en køkkenhave, hvilket har betydet, at hun nu er gået fra at veje 39 kilo til 52, og at hun er i stand til at forsørge familien.

I virkeligheden var det ikke Winfred, der i første omgang fik køkkenhaven og gederne foræret som gave. For før de endte ved hende, lå de under juletræet hos en dansk familie.

Siden 2006 har Folkekirkens Nødhjælp ført julekampagner, hvor danskerne kunne give velgørende gaver til familie og venner og dermed hjælpe fattige over hele verden.

Mest kendt er den første kampagne, Giv en ged, som blandt andet blev efterfulgt af muligheder for at give en flok høns og en hane, en bold til gadebørn i Kirgistan og en risbank til Cambodjas småbønder.I alt har der været 38 forskellige velgørenhedsgaver, 122.000 købte gaver og mere end 26,5 millioner indsamlede kroner til projekter i verdens fattigste lande.

Et af stederne er landsbyen Kampangi, hvor medarbejdere fra Folkekirkens Nødhjælp netop har været nede for at se, hvordan det er gået med de geder og køkkenhaver, der er sendt til de mest ramte indbyggere. Her var journalist fra Folkekirkens Nødhjælp Eva Højrup med.

Området har mange hiv-smittede, som eksempelvis Winfred, og de har svært ved at kæmpe sig tilbage til tilværelsen. For de kvinder kan vi blandt andet se, at gederne og køkkenhaverne har givet dem værktøjerne til at få mad og finde indkomstmuligheder, siger Eva Højrup og tilføjer, at Winfreds geder eksempelvis har fået kid, som hun har kunnet sælge videre til en god pris og dermed skaffe penge til mad og til at få børnene i skole.

Idéen til Giv en ged-kampagnerne stammer fra England, hvor udviklingsorganisationen Oxfam begyndte med at sælge velgørenhed som julegaver. Derefter valgte Kim Skytte, der er leder af Folkekirkens Nødhjælps julekampagner, at den danske nødhjælpsorganisation skulle gøre dem kunsten efter. Ifølge ham er gederne og de andre gaver helt ideelle i julemåneden.

Gederne er oplagte i denne højtid, fordi de opfylder den ene del af den gensidige julegaveforpligtelse. Vi mennesker har den indstilling, at når man giver noget, får man noget igen. Det er altså sjældent, at man får en julegave af nogen uden at give noget igen, da gaveudvekslingen netop knytter bånd mellem mennesker, siger han og tilføjer, at man blandt andet kan se, at geden i høj grad bruges til dem, som ikke ønsker sig noget til jul.

Vi kan se, at flere efterspørger gaverne, fordi de mangler noget andet til deres far end sokker og slips. Det er på den måde en god gave til dem, der har alt. Hvis man ikke har noget at give dem, kan de få en ged og dermed give en gave videre til en helt tredje person et andet sted i verden.

Siden sin start har både Giv en ged-kampagnen og andre nødhjælpsorganisationers lignende projekter dog mødt kritik.

Blandt andet er seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier Lars Engberg-Pedersen skeptisk over for idéen om at give velgørenhed som gaver.Det principielle er, at man giver et indtryk af, at man gennem pengegaver til enkeltpersoner kan løse problemerne i udviklingslandene, selvom faktum er, at der skal meget andet til. Mange ved godt, at eksempelvis gederne ikke løser alting, men grundlæggende har danskerne svært ved at forstå, hvad udviklingsbistanden handler om, siger han og tilføjer, at det er et problem, hvis selv de store nødhjælpsorganisationer ikke hjælper til at skabe en forståelse af, hvad udviklingslandene har brug for.

Derudover mener Lars Engberg-Pedersen også, at gaverne giver et forkert ejerskab.

Med gaver er det giveren, der bestemmer, mens modtageren bare må tage imod. Jeg mener, det er vigtigt at sende et signal til danskerne om, at vi ikke skal bestemme, men at vi skal hjælpe på en måde, der giver de fattige i udviklingslandene det fulde ejerskab. Det lægger Giv en ged-kampagnerne ikke op til.

Ifølge Folkekirkens Nødhjælps generalsekretær, Henrik Stubkjær, er man bevidst om, at gaverne ikke kan løse udviklingsproblemerne alene, hvorfor kampagnerne netop indgår naturligt i andre projekter.

Når vi eksempelvis sælger geder, er det, fordi vi i forvejen arbejder med landsbrugsudviklingen det pågældende sted. Arbejdet står og falder altså ikke med, om man køber en ged, men hvis tilstrækkeligt mange gør det, vil det være muligt at udvide projekterne, siger han og tilføjer, at organisationen har kunnet se gode resultater af kampagnerne på lang sigt:

Vi har set eksempler på, at gederne faktisk har givet familier et løft og det skub, der skulle til at for at vende den negative fattigdomsspiral.