Venstre slår nu sin EU-politiske kurs helt fast. Det sker som optakt til et EU-topmøde i Bruxelles, der begynder i dag.
Her skal statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) og de øvrige statsledere forhandle om en bankunion, der skal styrke EU-samarbejdet og forhindre fremtidige økonomiske kriser.
EU-ordfører Lykke Friis og flere andre Venstre-politikere har foreslået, at statsministeren drager til topmødet og bakker op om kernelandenes ønske om mere europæisk integration. Det gør de i en kronik, der blev bragt i Berlingske i går. Den kommer efter flere ugers intern splid om Venstres EU-politik, som opstod efter en række vidtgående forslag af europaparlamentariker Jens Rohde (V) forslag, som partitoppen i første omgang tog afstand fra.
LÆS OGSÅ: Først må man oplive, derefter oplyse
Mens statsministeren ikke har fået et klart mandat med sig om en dansk tilslutning, anbefaler Lykke Friis og hendes partikolleger, at Danmark går med i bankunionen og i et fælles finanstilsyn, samt at Europa-Parlamentet styrkes.
Når byggestøvet har lagt sig, og vi står med en styrket euro, bør Danmark gennemføre en folkeafstemning om det danske euro-forbehold, lyder Venstres forslag.
For at undgå dansk slingrekurs i EU-spørgsmål fremover ønsker Venstre et nyt dansk europapolitisk kompromis, der klart definerer den danske position.
Dette gentog Lykke Friis i går på et møde i Folketingets Europaudvalg:
Vi skal ikke diskutere dansk europapolitik på en salami-agtig måde og snakke banktilsyn den ene dag og indskydergaranti den anden. Vi er nødt til mere samlet at se på konsekvenserne for Danmarks placering i Europa.
Helle Thorning-Schmidt bakkede over for Europaudvalgets medlemmer op om et nationalt memorandum og sagde, at det er vigtigt med en grundig politisk diskussion om EU.
Men det bliver ikke let at opnå konsensus om den danske tilgang til EU-samarbejdet. De EU-skeptiske partier Dansk Folkeparti og Enhedslisten mener modsat regeringen og Venstre, at tiden er inde til en folkeafstemning om dansk deltagelse i eurosamarbejdet, som ifølge målinger igen vil ende med et klart nej.
De Konservative, der har valgt en mere skeptisk tilgang til et tættere EU-samarbejde, ønsker ikke, at EU-institutionerne får mere magt, da det ifølge partiformand og EU-ordfører Lars Barfoed ikke er en fordel for et lille medlemsland som Danmark.
Peter Nedergaard, professor i statskundskab ved Københavns Universitet med speciale i EU, mener ikke, at forslaget om et dansk memorandum nødvendigvis er den rigtige løsning.
Det vil være en fordel med en bred enighed om EU-politikken, men ulempen vil være, at den europapolitiske debat lægges død. For der er stadig ideologiske uenigheder om for eksempel regulering og omfordeling. En konsensusaftale vil være kontraproduktiv og risikerer at føre til mindre debat om EU og til flere teknokratiske beslutninger, siger Peter Nedergaard.
Han ser flere problemer i Venstres oplæg og savner en klar holdning til en folkeafstemning om euroen.
Der er en ny anledning til at gå med i et strammere samarbejde med EU-kernen, men det store spørgsmål om befolkningens opbakning tager man ikke stilling til. Kronikken viser med al tydelighed, at man synes, det er træls at leve i et land, hvor befolkningen ikke forstår, at eurosamarbejdet er en god idé. Men danskerne har sagt nej to gange, og der har aldrig før været så lav en tilslutning til eurosamarbejdet. Den folkelige modstand kommer Friis og de øvrige politikere lidt for let omkring, siger han.