Hvordan vil du beskrive din tro?
Det er blevet så moderne at bruge udtrykket kulturkristen. Naser Khader var vist den første, der brugte udtrykket kulturel muslim, og det er vel sådan, jeg også er som kristen. Jeg er fuldstændig opmærksom på, at mange af mine værdier og tankesæt bunder i den kristne tro. Men det betyder ikke, at jeg tager det hele bogstaveligt. Jeg er medlem af folkekirken, men mine børn er ikke døbt. Jeg synes ikke, man kan melde andre folk ind i noget, for det må de selv tage stilling til, og de har så senere valgt ikke at lade sig døbe. Selv er jeg medlem af folkekirken, fordi jeg er døbt og konfirmeret, og det, tror jeg, er samme grund, som 90 procent af folkekirkens medlemmer har.
LÆS OGSÅ: Jeg har jo et godt liv
Flere gange har jeg overvejet at melde mig ud, men jeg har hver gang syntes, at det alligevel var okay at være med. Jeg har sjældent en stor åndelig oplevelse i kirken. Jeg kører meget rundt i landet til foredrag, og hvis jeg er et nyt sted, kan det sagtens falde mig ind at deltage i en gudstjeneste, men jeg kan ikke mindes, hvornår jeg sidst har fået noget ud af det. Jeg bliver ved med at komme, fordi jeg håber, jeg en dag får noget ud af gudstjenesten. Jeg kan dog godt lide at sidde i kirken og synge med på salmerne og opleve stemningen i kirken. I Viborg Domkirke har de en meget smuk krypt, hvor de har en bibel liggende. Jeg kan godt lide at slå tilfældigt op i den og tænke over det, der står. Der står mange ting, man kan tænke over i Bibelen, samtidig med at der også står meget, det er svært at forstå meningen med.
Hvordan var forholdet til religion i dit barndomshjem?
Da jeg var ganske lille, bad min mor aftenbønnen Nu lukker sig mit øje. Og jeg havde en bog, der hed Bittens aftenbøn, som havde et billede af en lille pige med guldhår og natdragt, der lå på knæ. Den elskede jeg, når vi læste sammen. Selvom mine egne børn ikke er døbt, har jeg læst Ebbe Kløvedal Reichs børnebibel højt for dem, for de skulle ikke opdrages til at være ignoranter. Min egen mor sagde, at hun havde sin barnetro, men jeg tror mest, det var en frase. Hun havde i hvert fald ikke et kirkeligt liv heller ikke da hun blev enke og følte sig ensom. Jeg kan huske, at min far meldte sig ud af folkekirken under stort rabalder, og det grinede vi meget ad derhjemme. En dag pustede han sig op og ville sige til præsten, at han ville udmeldes. Vi sad alle hjemme og ventede, men vi kunne godt høre, at luften var gået ud af ham, da han kom hjem. Da vi spurgte, hvad præsten havde sagt, sagde far, at præsten havde vist ham, hvor han skulle skrive under. Far havde ellers mandet sig op til en kæmpe teologisk diskussion. Fordi far havde meldt sig ud af folkekirken, ordnede vi selv hans begravelse, hvilket var en betydelig smukkere begravelse end de fleste andre, jeg har været til. Der er nogle begravelser, som er vidunderlige, men det er som regel de begravelser, hvor de pårørende selv har lagt et stort arbejde. Min mor fik også en smuk kirkelig begravelse med en meget klog præst, som var god at tale med både min bror og mig. I min barndom gik mor og jeg i kirke til jul, og det gør jeg stadig. Det er for mig en tradition på lige fod med at bage vaniljekranse. Det er det eneste tidspunkt hele den dag, hvor jeg har mulighed for at sidde ned. Ingen i min familie går med mig, men jeg følges med en god ven. De ting, jeg har fået med mig hjemmefra, bunder på mange måder i kristne værdier som at opføre sig ordentligt, yde, før man kan nyde, gøre sin pligt og være åben og tolerant over for folk med andre holdninger.
Hvad har udfordret din tro?
For at svare på det ville det kræve, at jeg har været igennem skuffelser med kristendommen, og det kan jeg ikke påstå, jeg har været. Jeg har aldrig haft de store forventninger til den, og jeg har aldrig troet, at kirken eller kristendommen skulle løse problemer for mig. Religiøse spørgsmål har ikke optaget mig ret meget, for jeg har mere haft en politisk tilgang til verden, uden at jeg har været partipolitisk aktiv.
Hvad har formet den tro, du har i dag?
Det er helt sikkert den tolerante, åbne og kærlige del af den kristne tro, der har formet mig, og som jeg har taget til mig. Det er også tit en fornøjelse at høre på Johannes Møllehave, og jeg synes, han er klog og har stor indsigt. Han kan påpege ting i en tekst, som jeg ikke selv ville have fanget. Jeg er også meget påvirket af Søren Kierkegaards tanker om det personlige ansvar.
Hvordan gør din livsanskuelse en forskel i din hverdag?
Jeg har lige så travlt som alle andre, og somme tider kommer jeg til at være lidt for hurtig og afvisende, hvor jeg i stedet gerne ville være favnende. Fordi jeg skriver den slags bøger, som jeg gør, er der nogle, som tror, jeg kan løse deres problemer. Det kan jeg ikke, men det betyder ikke, at jeg ikke vil lytte til dem. Det er bare ikke altid muligt at sætte sig ned et par timer for at lytte til vildt fremmede mennesker. Jeg føler stærkt, at man skal hjælpe, hvor man kan, men næstekærligheden er på én gang både det smukkeste og det sværeste bud. Jeg er meget bevidst om, at jeg selv har et privilegeret liv, og at jeg ikke har fået det foræret, men at det både er et resultat af held og valg, jeg har truffet.
Hvem er et forbillede for dig i eksistentielle spørgsmål?
Min gode veninde Jytte Borberg, som nu er død, havde en fantastisk smuk tilgang til livet. Hun var det mindst klynkende menneske, jeg nogensinde har truffet. Hun mistede to voksne sønner og sagde engang, at det ikke nytter noget, at man sætter sig ned og spørger, hvorfor det skulle overgå en selv, for det skulle det jo. Det har jeg aldrig glemt. De folk, som håndterer deres givne vilkår med værdighed, er mine forbilleder. Min afspændingslærer Bodil Müller var et andet forbillede. Hun var i stand til at bygge andre mennesker op. Hvis man kom som en klud, fløj man derfra. Det, synes jeg, er en meget fornem egenskab at have.
Hvad er det bedste åndelige råd, du nogensinde har fået?
Det var faktisk Bodil Müller, som citerede Bibelen: Så vær da ikke bekymrede for dagen i morgen; dagen i morgen skal bekymre sig for det, der hører den til. Hver dag har nok i sin plage.
Lone Kühlmann