Indvandrere skilles lige så ofte som danskere

Hvor det for 20 år siden var tabu, at tyrkiske indvandrerægtepar gik fra hinanden, er der sket en holdningsændring i den største indvandrergruppe

Indvandrere skilles lige så ofte som danskere

Ægteskabet skal holde, koste hvad det vil. Det var normen blandt tyrkiske gæstearbejdere i 1970erne og 1980erne. Men i løbet af den seneste snes år er der sket en revolution i mange tyrkiske familier. Skilsmisser er blevet tre-fire gange så almindelige, som de var for 20 år siden, og dermed bliver tyrkiske indvandrere skilt næsten lige så ofte som danskere.

Det fremgår af en ny undersøgelse af herboende tyrkeres skilsmissemønster fra SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd. Der bor godt 60.000 tyrkiske indvandrere og efterkommere i Danmark, og tyrkerne er dermed den største nydanske minoritet.

Tallene viser, at der er sket store forandringer i de etniske minoritetsfamilier med tyrkisk baggrund. For 20 år siden blev familierne sammen næsten uanset hvad, og skilsmisser var sjældne og stigmatiserende. I dag bliver tyrkiske indvandrere og deres efterkommere skilt næsten lige ofte som danske familier, og de fraskilte møder langt større accept, siger seniorforsker Anika Liversage fra SFI.

LÆS OGSÅ: Unge tyrkere dropper tankesættet fra den anatolske landsby

Opgørelsen har taget afsæt i de godt 11.680 tyrkiske par, der blev gift fra 1981 til 2007. I den periode gik 2460 af disse par fra hinanden. Opgøres antallet af skilsmisser i forhold til antallet af bestående ægteskaber, så lå skilsmisseraten i 1980erne på omkring tre procent for de tyrkiske ægtepar. 20 år senere er skilsmissehyppigheden vokset til at være omkring 12 procent, hvilket er meget tæt på det danske niveau.

I nogle af ægteskaberne har ægtefællerne næsten ikke kendt hinanden, før de blev gift, og de fortæller, at de oplevede ægteskabet som en stor fejltagelse. Samtidig kan personer, der bliver skilt i Danmark, ofte klare sig bedre her, end hvis skilsmissen var foregået i Tyrkiet. Man kan få mulighed for at tage en uddannelse eller få økonomisk hjælp. Begge dele betyder, at ægteskaberne lettere kommer i farezonen, siger Anika Liversage.

Integrationskonsulent Esma Birdi, der selv brød ud af et arrangeret ægteskab, kan sagtens genkende mønstret.

Der bliver flere skilsmisser, fordi tyrkiske indvandrere har en lang anciennitet i Danmark, og familierne bliver påvirkede af det danske samfund. Det accepteres i højere grad end tidligere, at ægtefæller går fra hinanden, siger Esma Birdi.

Cand.scient.pol. og tidligere folketingsmedlem for Socialdemokraterne Yildiz Akdogan, der ligesom Esma Birdi har tyrkisk baggrund, har flere veninder, der er blevet skilt. Hun fremhæver det højere uddannelsesniveau som en af forklaringerne.

Min egen lille observation er, at der er sket en holdningsændring, som betyder, at kultur og traditioner nogle gange må vige til fordel for individuelle behov. Men det hænger også sammen med udviklingen i Tyrkiet, hvor en ny skilsmisselov har gjort det lettere at gå fra hinanden. I mange tyrkiske sæbeoperaer, som bliver set af mange herboende dansk-tyrkere, kan man nu opleve skilsmissefamilier, siger Yildiz Akdogan og tilføjer, at unge kvinder har opdaget, at man sagtens kan komme videre og starte et nyt liv efter en skilsmisse.

Det er ikke længere et tabuemne, og det i sig selv er befriende, ved jeg fra min omgangskreds, lyder det fra Yildiz Akdogan.

Anika Liversages forskning viser dog også, at skilsmisserne i nogle tilfælde har tragiske konsekvenser. En del af de fraskilte kvinder uden permanent opholdstilladelse bliver sendt tilbage til Tyrkiet.

Her er deres situation ofte meget vanskelig, og de har svært ved at forsørge sig selv, forklarer Anika Liversage.