Det er med ryggen til publikum, at dirigent Børge Wagner har tilbragt en stor del af sit professionelle liv. Men uden for koncertsalen har Børge Wagner set sit publikum i øjnene. For efter knap ti år som dirigent i Radiounderholdningsorkesteret, blev han i 1998 medlem af den konservative byrådsgruppe i Odense, hvor han i 12 år sad i udvalget for ældre og handicappede. Derudover har han siddet i Unicef Danmarks præsidium og er en af bagmændene bag opførelsen af Hospice Fyn i Odense i 2002.
Her er han stadig aktiv som formand for bestyrelsen. For Børge Wagner ønsker at have medindflydelse og gøre en forskel, hvor han kan. Og arbejdet med Hospice Fyn har en hel speciel plads i hans hjerte.
Han sætter sig ofte ved flyglet på hospicet og spiller. For det kan give en positiv oplevelse midt i den svære tid.De reaktioner, jeg får, når jeg spiller, er bare så fantastiske og siger lidt om, hvor lidt der sommetider skal til for at gøre en forskel, siger han.
Det er ikke kun Hospice Fyn, der har glæde af Børge Wagners musik, for han arbejder stadig som freelance dirigent og har blandt andet været gæstedirigent ved samtlige danske symfoniorkestre.
Musikken slipper han aldrig den har været en del af hans liv, siden han som tre-årig begyndte at spille klaver. Et instrument, som han skiftede ud som seks-årig, hvor han begyndte at spille violin. Siden blev det trompeten og endelig valdhornet, som han har spillet på hele sit voksenliv.Han begyndte sin karriere som hornist i Radiosymfoniorkestret, men efter 12 år som solist fik han smag for at dirigere. Han søgte derfor en masse legater og tog på studierejser, og med en medfødt musikalitet, vilje og flid lykkedes det ham i 1987 at blive chefdirigent for Radiounderholdningsorkesteret. Det var han i ti år frem til 1997, og det var en spændende tid med masser af udfordringer.
For det kræver sin mand at lede og dirigere et helt orkester, siger Børge Wagner.Alle dirigenter har meget stærke personligheder og ingen dirigenter er ens, men alligevel deler de sig i to grupper:
Den ene gruppe er dem, der gerne vil lave deres egne fortolkninger, og så er der dem, der fortolker komponistens stykker. Jeg hører selv til den sidste gruppe, da jeg synes, det er vigtigt at respektere det arbejde, som komponisten har lagt i det.
Så der er tempo på Børge Wagners liv, selvom han på mandag fylder 75 år. Men der er også tid til at slå benene op og give sig tid til at læse avisen eller tage et spil Petanque i haven med sin hustru gennem 43 år. Hvis altså han ikke lige skal til møde i Bellinge Kirke, hvor han gennem de sidste 16 år har siddet i menighedsrådet. Som dreng var han FDF er, og den kristne tro har fulgt ham gennem hele livet. At han i dag fylder 75 år, har ikke den store betydning. Det er bare endnu et år til livet, og derfor skal det heller ikke fejres med den store fest, men med åbent hus for venner og familie.