Attentat kan føre til mere selvcensur

Mordforsøget på Lars Hedegaard svækker ikke hans seneste projekt, en ny islamkritisk avis. Men generelt kan attentatet forhindre den kritiske debat om islam, lyder vurderingen fra debattører

Politiinspektør Jørgen Skov, Københavns politi, orienterede i går på Politigården pressen om efterforskningen af mordforsøget på Lars Hedegaard. –
Politiinspektør Jørgen Skov, Københavns politi, orienterede i går på Politigården pressen om efterforskningen af mordforsøget på Lars Hedegaard. –. Foto: Søren Bidstrup.

Den ene af redaktørerne har været udsat for et mordforsøg. Alligevel kommer den højreorienterede og indvandrerkritiske svenske avis Dispatch International på gaden i dag.

Det forsikrer en af bladets to redaktører, Ingrid Carl-qvist, der sammen med forfatteren og islamkritikeren Lars Hedegaard står bag ugeavisen, der blev lanceret sidste år og udkommer på nettet og i en svensk papirudgave.

Selvom udgivelsen af Dispatch International ikke påvirkes af attentatet mod Lars Hedegaard i tirsdags, så kan mordforsøget indskrænke ytringsfriheden og den kritiske debat om muslimer.

Sådan lyder vurderingen fra Ingrid Carlqvist og flere andre debattører.

Vi er mere fast besluttede end nogensinde på at udgive avisen for at vise, at den debat, vi vil rejse, er vigtig. Jeg tolker angrebet mod Lars som, at det er rettet mod Dispatch International. Som jeg forstår det, har der aldrig været trusler mod ham i forbindelse med hans arbejde for Trykkefrihedsselskabet i Danmark, siger Ingrid Carlqvist, der selv blev truet af svenske venstreekstremister, da hun arrangerede et møde med den hollandske islamkritiker Geert Wilders i Malmø sidste efterår.

Ingrid Carlqvist er flere gange flyttet på hotel på grund af truslerne og har også overvejet at slå sig ned i Danmark.

Mere generelt mener hun, at attentatet er udtryk for et politisk klima, hvor det i tiltagende grad er farligt at tale kritisk om muslimernes religion.

LÆS OGSÅ: Dansk islamkritiker overfaldet fire gange

Chefjurist i den borgerlige tænketank CEPOS, Jacob Mchangama, fremhæver, at det seneste attentat mod Lars Hedegaard indgår i et større mønster, hvor kritikere af islam risikerer vold og trusler.

Det er helt klart en udvikling, der kan resultere i selvcensur og nok vil få nogle til at tænke sig om to gange, før de udtaler sig. Det sætter ytringsfriheden under pres, og Danmark er på grund af blandt andet Muhammed-krisen et epicenter for den udvikling, siger Jacob Mchangama.

Skuespilleren og foredragsholderen Farshad Kholghi frygter også, at attentatet mod Lars Hedegaard vil resultere i øget selvcensur. Selv modtog han de første trusler på grund af islamkritiske udtalelser for 10 år siden. I dag færdes han slet ikke på Nørrebro og heller ikke i centrum af København om natten.

Attentatet vil ikke påvirke min egen optræden, men jeg tror, det vil øge frygten for at udtale sig kritisk om islam, siger Farshad Kholghi.

Selvom motivet til mordforsøget endnu ikke står klart, mener Farshad Kholghi, at den tragiske begivenhed peger på behovet for at styrke den demokratiske dannelse i indvandrermiljøer.

På lang sigt skal vi have et samfund, hvor lille Ali og lille Hassan bliver demokratisk dannede. Derfor må vi sige farvel og tak til mange af de religiøse ledere, der bliver inviteret ind som integrationsrådgivere, og som ikke tænker demokratisk. Inden for det seneste år har vi blandt andet haft sagen om de unge, der gik amok på en skadestue i Odense og juletræssagen i Kokkedal. Begge sager viser, at udemokratiske kræfter har alt for let spil, lyder det fra Farshad Kholghi.

Præsident for skribentorganisationen Dansk Pen, Anders Jerichow, fremhæver, at drabsforsøget viser behovet for hele tiden at fastholde demokratiske værdier ikke kun blandt indvandrere, men overalt i samfundet.

I de seneste år har politiet og medierne registreret en voksende aggression. I politiets arbejde spores det i såkaldte hadforbrydelser mod mindretal af religiøs, etnisk og seksuel karakter. På web-avisernes debat er der hyppige udtryk for en skræmmende ringeagt mod mennesker og hele grupper. Hvis vi skal fastholde de demokratiske værdier, er vi nødt til at indprente dem i vores børn fra de yngste år, mener Anders Jerichow.