Et kvindeår i skyggen af vold

For tredje gang har FN valgt fordømmelsen af vold mod kvinder som tema for Kvindernes Internationale Kampdag, som markeres i dag

Brasilianske kvinder demonstrerer mod hustruvold. Millioner af kvinder bliver hvert år mishandlet af deres ægtemænd eller slægtninge, viser statistikkerne. –
Brasilianske kvinder demonstrerer mod hustruvold. Millioner af kvinder bliver hvert år mishandlet af deres ægtemænd eller slægtninge, viser statistikkerne. –. Foto: Pedro LadeiraAFP.

Nok er nok, lyder parolen også for Zimbabwes kvinder, der er blandt de millioner, der i dag protesterer mod den omfattende vold, kvinder over hele kloden stadig må finde sig i.

Vi har fået nok. Vi vil have en løsning, fastslår blandt andre Zimbabwes kvindeforbund, Womens Coalition.

I Zimbabwe viser landets egne statistikker, at 30 procent af alle kvinder over 15 år har været udsat for tæv, voldtægt eller andre fysiske overgreb.

Endnu værre ser det ud globalt:

Ifølge FNs Kvindekommission oplever 6 ud af 10 kvinder en form for vold undervejs i deres liv. Det er baggrunden for, at FN for tredje gang inden for syv år har valgt fordømmelse af vold som tema for Kvindernes Internationale Kampdag, der markeres i dag verden over.

LÆS OGSÅ:Kvindernes kampdag: Ældre kvinder overses

Det forgangne år har i særklasse budt på en række chokerende tilfælde af vold mod kvinder fra en kvinde i Thailand, der blev hakket ihjel med en økse af sin ægtemand, mens hun spiste middag med nogle venner, til gruppevoldtægt af først en ung indisk kvinde og siden en sydafrikansk teenager med døden til følge for dem begge.

Hvor grumme de tre tilfælde end er, er det værste dog, at de langtfra er enestående. Millioner af kvinder bliver hvert år mishandlet af deres ægtemænd eller slægtninge såvel som af fremmede, som de globale statistikker viser. Alene kvindelig omskærelse rammer ifølge FN mellem 100 og 140 millioner kvinder. Omkring 150 millioner piger under 18 år blev i 2002 seksuelt misbrugt. I Sydafrika bliver en kvinde slået ihjel hver sjette time af en nær partner. Og så videre.

Vi har at gøre med en dyb og uhyggelig voldskultur. Volden mod kvinder er den mest skræmmende form for ulighed, siger udviklingsminister Christian Friis Bach (R), der netop har godkendt en bevilling på 15 millioner kroner til bekæmpelse af vold i Somalia og Sudan.

Ministeren er opmærksom på, at vold mod kvinder er umådelig svær at komme til livs, fordi den er filtret sammen af både kultur, ulighed, fattigdom og undertrykkelse. Et af midlerne er dog det, FN forsøger i disse dage i New York, hvor der er møde i FNs Kvindekommission. Her deltager Danmark med ligestillingsminister Manu Sareen (R), og målet er at få vedtaget en stærk resolution mod vold mod kvinder.

Og ord nytter, understreger Christian Friis Bach, selvom der kan synes langt fra dokumenterne i FN-bygningen i New York til den teenager, der får 100 piskeslag i Maldiverne, fordi hun har haft sex uden at være gift.

LÆS OGSÅ: Sareen og Friis Bach: Sæt fokus på vold mod kvinder

Ord bygger værdier, og værdier skaber handling. Det skal man ikke underkende. Resolutioner fjerner ikke volden som at knipse med fingrene, men de giver FN nogle muligheder for at gribe ind, og de sætter en standard for, hvad der er acceptabelt. En stor del af problemet handler jo også om at gøre op med nogle syge forestillinger om, at mænd har ret til at bestemme over kvinders krop, understreger han.

Sonja Salminen, etnograf og projektleder af Oplysningscenter om Den Tredje Verden i Aarhus, peger på, at selvom udvikling og bedre velfærd er en væsentlig forudsætning for at gøre noget ved volden mod kvinder i mange fattige lande, er det ikke tilstrækkeligt. Kvindevold findes også i velstående, demokratiske samfund.

For det første ændrer samfundskulturen sig ikke, blot fordi kvinder får en uddannelse og et arbejde. Det tager lang tid, før ligestillingen følger med. I Indien ser vi for eksempel, hvordan mange kvinder opnår økonomisk uafhængighed, men alligevel bliver hos en voldelig mand, fordi det opfattes som helt forkert at gå.

For det andet er samfundets organisering efter køn noget af det mest grundlæggende overalt i verden og i vores historie. Kvinder får børn og er dermed reserveret hjemmet og familien, mens manden er den udadgående, siger hun.

Robin May Schott, seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier med speciale i blandt andet massevoldtægter under krig, fremhæver normerne omkring vold som et meget væsentligt element.

Mænd er ikke voldelige, blot fordi de har adgang til voldsmidler eller muligheder. Det gør en stor forskel, hvilke normer og regler der findes i et samfund eller en organisation som militæret, eller for den sags skyld oprørsgrupper. Det er vigtigt at gøre op med idéen om, at vold er en naturlig del af forholdet mellem kvinder og mænd eller en naturlig del af krig. Sådan er det ikke, siger hun.

Robin May Schott fremhæver, at også mange mænd bliver seksuelt misbrugt under krige, i fængsler og i militæret det har bare været et endnu større tabu end voldtægterne af kvinder.

Kvindernes U-landsudvalg, KULU, arbejder med at bremse volden mod kvinder, blandt andet i Congo, som er et af de mest brutale samfund at være kvinde i. Rådgiver i KULU Hanne Liveng siger, at bevidstgørelse er et af de vigtigste midler til at gøre op med volden:

Kvinderne selv, men især politi og retssvæsen skal lære, at vold ikke er i orden. Det er afgørende for at få ændret voldskulturen.

Hanne Livengs vurdering er, at fattigdom nok spiller en rolle for volden, men at den snarere har sin rod i det generelle hierarki mellem kønnene.

Vold er spundet ind i en række kulturelle og institutionelle årsager, som det er lige så vigtigt at gøre noget ved som fattigdommen, siger hun.