Hænder, som helst vil gi hænder med drømme i

Skulle en eller anden ikke genkende overskriftens ordlyd, så skal det straks røbes, at der er tale om linjer fra andet vers af Rosa Abrahamsens digt Hænderne

Rosa Abrahamsen (1926-1964) blev kendt som "Blegdammens Rose", fordi hun som polioramt i 1952 blev indlagt på Blegdamshospitalet i København. Mange andre unge var i de år mere eller mindre hårdt angrebne. Fotoet viser Dronning Ingrids besøg på Blegdamshospitalet i 1952
Rosa Abrahamsen (1926-1964) blev kendt som "Blegdammens Rose", fordi hun som polioramt i 1952 blev indlagt på Blegdamshospitalet i København. Mange andre unge var i de år mere eller mindre hårdt angrebne. Fotoet viser Dronning Ingrids besøg på Blegdamshospitalet i 1952. Foto: Hakon Nielsen Denmark.

Det blev i sin tid indspillet med melodi af Hugo Gyldmark og ofte ønsket i radioens lytterønskeprogram Giro 413.

Digtet kan læses i hendes debutdigtsamling, De store skibe, fra 1956. De to første af de seks vers lyder sådan her: Der er hænder som hvide liljer/ og hænder som roser i knop,/ der er hænder med stærke viljer,/ en hånd kan være så smuk.// Der er hænder som altid kræver,/ og hænder som helst vil gi,/ der er store, barkede næver/ og hænder med drømme i.

LÆS OGSÅ:Smil i en grøn elevator mod Helvedet

Rosa Abrahamsen (1926-1964) blev kendt som Blegdammens Rose, fordi hun som polioramt i 1952 blev indlagt på Blegdamshospitalet i København. Mange andre unge var i de år mere eller mindre hårdt angrebne af den virus, der for det meste blev omtalt som børnelammelse.

Hendes vanskelige vilkår til trods var Rosa Abrahamsen til stor opmuntring for sine lidelsesfæller. Som man skrev i sin tid: Hendes humør og livskraft smittede alle andre sygdomsramte. De fik livsmod igen, da Rosa i et radiointerview med glad stemme udbrød: Livet er værd at leve!.

Jeg kunne ikke lade være med at tænke på Hænderne, da jeg sidste søndag lyttede til marts måneds præst i DR Kirken, Lea Skovsgaard fra Harlev-Framlev. Hendes prædiken var et langt stykke præget af iagttagelser af hænders forskelligartethed, som lignede beskrivelserne i Hænderne. En tydeliggørelse af et kristeligt kropssprog, som vi måske ikke altid lægger passende vægt på at benytte os af.

Lea Skovgaard talte klart og enkelt. I sig selv en prisværdig håndsrækning til såvel de fremmødte kirkegængere som til seerne.

Gudstjenesten var meget passende præget af en lokal spejdergruppe, der håndgribeligt og alene med anvendelse af granrafter og reb på stedet påtog sig at bygge et fremskudt alter.

Når man tænker på, hvor hurtigt håndteringen af materialerne skulle foregå, så var det ret imponerende, som det lykkedes at bringe korset i lod og vater. Krydsbesnøringerne var under andre forhold måske blevet mere elegant udført! Dog en solid demonstration af fællesskab og sympatisk handlekraft. Eksemplarisk samvirke præst og menighed imellem: Hænder, som helst vil gi hænder med drømme i.

Hele opbygningen af den komplicerede konstruktion foregik under gudstjenesten i et anskueliggørende forsøg på at forene kor og skib. Også meget illustrerende blev et stort nadverbrød håndteret i forlængelse af prædikenens ord om Jesu bespisningsunder. Fra hånd til hånd til mund blev brødet fordelt og dyppet i altervin.

Vær opmærksom på, at DR Kirken nu sendes på kanal DR K. Det betyder, at den tilmed kan genses mandag formiddag umiddelbart efter transmissionen af morgenandagten fra Københavns Domkirke og Dagens sang, der allerede længe også har været og fortsat bliver sendt på DR K.

Leif Hjernøe er forfatter og foredragsholder