Livets træ på Golgata

Korsets legende er stadig værd at fortælle

"Hver påskemorgen kan vi glæde os over, at livet udsprang af korsets rod på Golgata - og ja, jeg tror på korsets gåde," skriver Nanna Drejer.
"Hver påskemorgen kan vi glæde os over, at livet udsprang af korsets rod på Golgata - og ja, jeg tror på korsets gåde," skriver Nanna Drejer. Foto: Mads Jensen.

Påskehøjtiden nærmer sig, og vi skal endnu en gang høre om opstandelses-underet livets sejr over døden.

Påskehøjtiden bringer mig Selma Lagerlöfs gennembrudsroman, Jerusalem, i erindring. Heri skildrer Lagerlöf (1858-1940) Golgatas og korsets legende, som jeg får lyst til at genfortælle og delagtiggøre læserne i: Noa havde ejet og gemt Adams hovedskal, og da Noa døde, gik hovedskallen i arv til hans søn Sem. Da Sems sidste stund nærmede sig, valgte han at begrave Adams hovedskal på en med oliventræer bevokset høj uden for Jerusalems mur.

LÆS OGSÅ:
Blodet og livet forlod langsomt den korsfæstede

Siden den dag kom stedet til at hedde Golgata, der betyder Hovedskalsstedet.

Da dronningen af Saba besøgte den vise kong Salomon i hans palads bygget af Libanons cedre, var der især én af stolperne i væggen, som fangede hendes opmærksomhed. Den var ualmindelig tyk, og dronningen så, at den bestod af tre sammenvoksede stammer.

Da bævede dronningens hjerte, thi hun kendte træets historie. Dronningen af Saba fortalte nu kong Salomon, at dette træ stammede fra livets træ i Paradiset. Den engel, der vogtede Paradiset efter de første menneskers uddrivelse, havde nemlig engang tilladt Adams søn Set at komme ind i den liflige have.

Da Set igen forlod haven, gav englen ham tre frø af livets træ. Disse frø lagde Set nu i jorden på Adams grav på Libanons bjerg, og deraf voksede der tre stammer op og dannede et eneste træ. Men det blev spået, fortsatte dronningen af Saba sin beretning, at på dette træ skal engang et menneske dø, og når det er sket, skal Jerusalem falde, og alle Israels stammer splittes.

Dronningen rådede derfor kong Salomon til at bortskaffe træet. Kongen lod træet tage ud af væggen og befalede, at det skulle kastes i Betesdas dam. Men på Herodes tid blev dammen renset, og arbejderne fandt livets træ på bunden.

De kastede det op på bredden af Betesdas dam, hvor Pilatus bøddelknægte fandt det. En dødsdømt forbryder skulle korsfæstes, og bøddelknægtene tømrede et kors af træet og rejste det på Golgata, hvor forbryderen skulle henrettes.

Men i samme øjeblik den korsfæstede opgav ånden, sænkede et stort mørke sig over jorden, templets mure rystede, og det babyloniske forhæng flængedes fra øverst til nederst. I Golgatas bjerg opstod en dyb revne, hvorfra der flød blod fra korset ned til klippegraven.

Legenden fortæller ligeledes om den græske kejserinde Helena (ca. 248-328), der på befaling af Gud drog på pilgrimsrejse til Det hellige Land. I Jerusalem fandt den fromme kejserinde det hellige kors, og hun lod opføre en basilika på findestedet.

Den korsfæstede på Golgata var Guds søn, Jesus Kristus, som sonede vore synder, ofrede sit liv i kærlighed til os og genopstod påskemorgen som den førstefødte af de døde.

I flere af vore kirker hænger et krucifiks, hvor den korsfæstede Kristus støtter sine naglede fødder på et kranium. Dette symboliserer, at korsfæstelsen skete på Golgata Hovedskalsstedet, hvor det første menneskes hovedskal ifølge legenden blev begravet.

Hver påskemorgen kan vi glæde os over, at livet udsprang af korsets rod på Golgata og ja, jeg tror på korsets gåde.

Glædelig påske!

Nanna Drejer, litteraturforsker, forfatter og foredragsholder, Præstevænget 30,Svendborg.