Det er naturligt, at besættelsesdagen i dag stort set har mistet sin betydning som kollektiv mærkedag. Det siger en række danske historikere, der forsker og underviser i besættelsestiden.
Kristeligt Dagblad skriver i dag, at den kollektive bevidsthed om årsdagen for den tyske besættelse af Danmark i 1940 stort set er forsvundet over de seneste 20 år. Og Frihedsmuseet, som er Nationalmuseets afdeling for besættelsen og modstandskampen i Danmark, har i år for første gang besluttet ikke at gennemføre nogen markering af besættelsesdagen, fordi tilslutningen til markeringen af dagen igennem flere år har været faldende.
Det er en naturlig udvikling, at besættelsesdagen ligesom mange andre historiske datoer efterhånden bliver et stykke historie, som primært optager forskere, fortæller Claus Bryld, historiker og professor ved Roskilde Universitet. Han forsker i politisk historie og kollektiv bevidsthed.
LÆS OGSÅ: Besættelsesdagen mister sin betydning
Det er klart, at jo længere væk man kommer fra en historisk begivenhed, desto mere afsvækket bliver den i den almindelige bevidsthed. Man kan sammenligne det med udviklingen for dybbøldagen. Jeg tror ikke, at mange mennesker i dag tænker på, at den 18. april markerer årsdagen for slaget ved Dybbøl. Den dag var nok i virkeligheden mere indgribende for Danmark end besættelsesdagen i 1940, men jeg tvivler på, at andre end historikere og journalister tænker på den som en historisk dato. Sådan vil det også gå med besættelsesdagen, siger Claus Bryld.
Samme vurdering lyder fra Ditlev Tamm, forfatter og professor i retshistorie ved Københavns Universitet. Udviklingen skyldes ikke mindst, at få nulevende danskere husker besættelsesdagen, siger han.
Det er jo naturligt, at denne som andre mærkedage i landets historie kommer særligt på afstand, når den generation, der direkte knytter oplevelser til dagen, forsvinder, siger Ditlev Tamm.
Under den kolde krig havde besættelsesdagen en militærpolitisk betydning, som den ikke har længere, siger Bryld.
Under den kolde krig havde besættelsesdagen en konkret funktion. Dagen blev af mange opfattet som en lektion i, hvad man ikke skulle gøre, hvis man igen blev angrebet. Man brugte slagordet aldrig mere en 9. april med henvisning til risikoen for at blive angrebet af Sovjetunionen, som var den eneste fjende dengang. Og man ville ikke risikere igen at blive overrumplet af fremmede magters militære styrker, siger Claus Bryld.
Hjemmeværnet blev oprettet efter besættelsestiden i juni 1945 under devisen aldrig mere en 9. april. Dermed udgør hjemmeværnet et endnu synligt præg, besættelsesdagen har sat på eftertiden. Det bestod dengang af 250 modstandsfolk, som ikke ønskede at aflevere deres våben fra besættelsestiden.
Efter fredsslutningen oprettedes flere hjemmeværnsforeninger, og i 1949 oprettede regeringen et samlet hjemmeværn, hvis primære opgave under den kolde krig var at værne om dansk territorium. Efter den kolde krigs afslutning i 1991 har hjemmeværnet primært løst fredeligere opgaver som vejvisning og trafikregulering, og besættelsesdagen har ifølge Claus Bryld mistet sin militærpolitiske betydning.
Før havde højtideligholdelsen af besættelsesdagen en tilknytning til den kolde krig. Men den brug af historien og af besættelsesdagen som symbol ophører med den kolde krigs afslutning, fordi der ikke længere er en fjende i det nærmeste nabolag, siger han.
Mens besættelsesdagen som mærkedag fylder mindre i den kollektive bevidsthed i dag end for 20 år siden, har dagen stadig stor historisk værdi, og forståelsen af dagens betydning er væsentligere end markeringen af den, mener Ditlev Tamm.
Dagen er stadig væsentlig for dem, der forstår historiens betydning som indledning til dansk besættelseshistorie. Det er ikke så meget selve den 9. april, der er vigtig, som det er forståelsen af det stykke verdenshistorie med Danmark som en brik, datoen relaterer til, siger han.
Mogens Rostgaard Nissen, arkiv- og forskningsleder ved Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig, frygter heller ikke, at udviklingen vil få konsekvenser for den brede befolknings forståelse af besættelsestidens betydning for Danmark.
Det er helt rigtigt, at selve datoen 9. april betyder mindre og bliver højtideligholdt mindre i dag end tidligere. Men man skal ikke begræde den udvikling. Det kan også blive problematisk, hvis bestemte mærkedage skal holde liv i historiske fortællinger. Det er en god anledning til at huske på, hvad der skete dengang, og til at formidle historien for nye generationer; men vi kan jo ikke bruge hver dag på at trække de store skeletter frem af skabet, siger Mogens Rostgaard Nissen.
Han vurderer, at opmærksomheden over for besættelsesdagen vil være højere i 2015, hvor den 9. april er 75-årsdagen for den tyske besættelse af Danmark. Besættelsesdagen er stadig en officiel national flagdag, og der flages i dag på halv stang frem til middag.
