Farvel til den britiske jernlady

Thatcher delte briterne, men var en imponerende skikkelse

Når briterne i morgen begraver landets største politiker siden Winston Churchill, siger de farvel til en historisk skikkelse, der også efter sin død deler landet. Nyheden om den 87-årige Margaret Thatchers bortgang skabte således usmagelige spontane gadefester i dele af landet. Tidligere minearbejdere, der havde set den konservative premierminister knække fagforeningernes magt, priste hendes død. Og på internettet blev den fejret som en protest mod det konservative samfund. Kritikken af hende lyder i forsimplet form, at hendes politik var årsag til nutidens finans-, bank- og vel-færdskrise.

Thatcher vandt ingen verdenskrig, men forandrede i sin regeringstid fra 1979 til 1990 ikke bare Storbritannien, men verden og fik en -isme opkaldt efter sig, som sætter sig spor den dag i dag og reformerede britisk politik. Tony Blair vandt senere magten for Labour ved at tilbyde thatcherisme i en noget mildere version, og den succes lærte andre socialdemokratiske partier i Europa af. Hun bragte storheden tilbage i Storbritannien og gjorde det muligt at regere landet, som havde ligget under for ikke mindst fagforeningers magt og mange lammende strejker.

Essensen af thatcherismen er ikke bare ultraliberalisme og dyrkelse af personlig grådighed, som det karikeret er blevet fremstillet. Kernen i thatcherismen er en stærk stat og en fri økonomi. Hendes konservative økonomiske politik fokuserede på at skabe et samfund, der belønner dem, der tager et initiativ og skaber velstand. Uden velstand kan staten intet gøre, heller ikke for de fattige, fastslog hun.

Konfronteret med østblokkens ufrie samfund satte hun statens og det offentliges rolle til debat. Hun ønskede at indskrænke den og styrke den enkeltes følelse af personligt ansvar og samfundssind. Hun ville gøre op med krævementalitet og erstatte den med en gør det selv-mentalitet.

LÆS OGSÅ: Undersøgelse gør op med det britiske klassesystem

Hun reducerede statsbudgettets underskud, sænkede skatterne markant og fik bugt med en ødelæggende inflation. Hendes begejstring for at privatisere statsejede virksomheder og ejendom dannede norm rundt om i verden. Hendes politik skabte en økonomisk revolution, øget velstand, men også øget fattigdom.

Thatcher, der voksede op som datter af en metodistprædikant med klassiske værdier som personligt ansvar og hårdt arbejde, havde i perioder med god grund kirken som sin største kritiker. Hun fastholdt selv, at det er en pligt at afhjælpe fattigdom, men hun delte ikke mange kirkefolks opfattelse af, at det først og fremmest var statens opgave at gøre det. Engang sagde hun, at hun tvivlede på, at staten ville have gjort lige så meget for den mand, der faldt i røverhænder, som den barmhjertige samaritaner gjorde for ham.

Thatchers verdenssyn var i lige så høj grad præget af moralske som økonomiske overvejelser. Hun var ingen almindelig politiker. Hendes styrke var en utrolig principfasthed, men hun evnede også kompromiser. Hun anså kommunismen for at være en ond styreform, men gik i dialog med Mikhail Gorbatjov. Mange faktorer var årsag til Sovjetunionens fald i 1991, men hendes klare overbevisning og stærke forsvar for frihed var en vigtig faktor. Det samme var hendes nære bånd til USAs daværende præsident, Ronald Reagan.

Det er svært ikke at vise denne imponerende politiker respekt, selvom man kan være uenig med en del af hendes politik, herunder hendes modstand mod et stærkt europæisk samarbejde. I ordets egentligste forstand var hun en frihedskæmper, der står stor respekt om, ikke mindst i den tidligere kommunistiske verden.

Hun var visionær, og det kan politikere til alle tider lære af. bjer