I går lidt over klokken fire om eftermiddagen begyndte de første breaking news-bånd at rulle på de danske netmedier:
Styrmand Søren Lyngbjørn og kaptajn Eddy Lopez fra coasteren M/V Leopard var efter 839 døgn frigivet af somaliske pirater mod en angivelig løsesum på 6,9 millioner amerikanske dollar, omtrent 40 millioner danske kroner.
LÆS OGSÅ: Kronologi: Det er sket i gidselsagen
Det udløste glæde hos både Danmarks Rederiforening og Søfartens Ledere, som er faglig organisation for kaptajner og navigatører, og som Søren Lyngbjørn er medlem af. Men løsladelsen førte også omgående til harme over Hørsholm-rederiet Shipcrafts håndtering af gidselsagen. Rederiforeningen meddelte, at Shipcraft nu er ekskluderet fra foreningen på grund af mangelfuld indsats, og Søfartens Ledere offentliggjorde, at organisationen politianmeldte Shipcraft den 29. juni 2011. Direktør Fritz Ganzhorn forventer nu, at Nordsjællands Politi vil efterforske sagen.
Sammen med gidslernes pårørende fandt vi ud af, at rederiet ikke foretog sig noget, at forhandlerne var sendt hjem, at rederiet ikke har nogen forsikring, at Udenrigsministeriet ikke gjorde nok, og at Leopard ikke sejlede med bevæbnede vagter. Et rederi har en helt særlig handlepligt i sådanne situationer, og de pårørendes tillid til rederiet var helt væk, siger han.
Søren Lyngbjørn, Eddy Lopez, som er chilensk født, og de fire filippinske sømænd, de blev taget til fange sammen med den 12. januar 2011, blev i går fragtet fra en lejr på det somaliske fastland til det danske krigsskib Iver Huitfeldt, hvor læger ville tilse dem. Det glæder Henrik Berlau, forhandlingssekretær i 3Fs transportgruppe, men sagens varighed gør ham vred.
Varigheden skyldes ligegyldighed fra rederiet og ligegyldighed fra myndighederne. Der har været skabt en forbindelse til piraterne, men man har ikke villet betale. En arbejdsgiver kan på ingen måde tillade sig ikke at ville sælge sin sidste Ferrari for at løse situationen, men det har rederiets ejere ved Gud ikke villet i den her situation.
Siden pirater bordede Leopard ud for Omans kyst fra hurtigtgående speedbåde og førte Søren Lyngbjørn og Eddy Lopez til det somaliske fastland, har Shipcraft konsekvent lukket af for al mundtlig kommunikation med offentligheden og har kun kommunikeret om sagens forløb i kortfattede pressemeddelelser. I går eftermiddag udsendte rederiet så endnu en pressemeddelelse, hvori direktør Claus Bech udtrykker, at rederiet i hele forløbet har haft forhandlere til at håndtere situationen.
Vi er et meget lille rederi, og piraterne har haft helt urealistiske forventninger til løsesummen, siger Claus Bech i pressemeddelelsen, hvori det oplyses, at Shipcraft har betalt et anseeligt millionbeløb, der er væsentligt højere end i tidligere gidseltagninger, hvor der har været danskere involveret.
Stort beløb eller ej: Tilfangetagelsen af Søren Lyngbjørn og Eddy Lopez har været enestående i den meget negative forstand, at de to danskere har været længere i piraters vold end nogen andre vesterlandske gidsler. Rekordtiden for et somalisk piratgidsel indehaves af en filippinsk sømand, som blev holdt fanget i 1000 dage, men ellers strækker gidseltagningerne sig over markant kortere tid.
I 2012 varede en somalisk piratgidselstagning i gennemsnit 316 dage, mens det i 2011 var 178 dage, viser beregninger fra den amerikanske tænketank Oceans Beyond Piracy. Hvorfor denne gidselsag har trukket ud så længe, ved kun Shipcraft, rederiets betroede forhandlingsfirma samt sandsynligvis medlemmerne af Udenrigspolitisk Nævn, som løbende er informeret om sagen.
Med til forklaringen på den uhørt langvarige gidselsag hører dog også, at internationale flådefartøjer har besværliggjort arbejdet for de somaliske pirater. Fartøjerne har de seneste par år intensiveret patruljeringen af farvandet ud for Afrikas Horn, hvor piraterne særligt fra begyndelsen af 2000erne kaprede skibe i ét væk, og når piraterne ikke er i stand til at kapre nye gidsler, bliver de desperate for at forhandle prisen højt op på de få gidsler, de har i deres varetægt.
Men i tilfældet med Søren Lyngbjørn og Eddy Lopez har rederiets pirat-handleplan gjort ondt værre. Da piraterne bordede Leopard-coasteren, satte mandskabet skibets motor ud af kraft i tråd med rederiets retningslinjer. Men det betød blot, at piraterne førte besætningen væk fra skibet, som med lasten bestående af militært isenkram var mindst 10 millioner kroner værd. Dermed forsvandt ifølge eksperter et tungtvejende argument for rederiet for at forhandle besætningen hurtigt fri. Ganske enkelt af den kyniske årsag at rederiet fik skibet og dermed sine kroner og øre tilbage.
Kroner har den danske stat i stor stil postet ind i kampen mod pirateriet ved Somalias kyst. Sidste år løb udgifterne op i sammenlagt 131 millioner kroner fordelt på 79 millioner til militær indsats og 52 millioner til to FN-styrede antipirateri-programmer, viser opgørelser fra Oceans Beyond Piracy. De mange millioner har ikke fået Søren Lyngbjørn og Eddy Lopez fri, men har medvirket til, at det nu er mere end to år siden, at danskere eller danske skibe er blevet kapret af pirater.
Det blev Søren Lyngbjørn og Eddy Lopez, men nu er de omsider fri, hvilket de i går først på aftenen udtrykte stor glæde over på en telefonforbindelse til tv2.dk. Men på spørgsmålet om, hvordan gidsellivet havde været, var Eddy Lopez mindre begejstret.
Vi har haft det af helvedes til. Det er syvogtyveenhalv måned, og vi er blevet tortureret, vi er blevet slået, og vi har ikke fået mad nok. Vi har været syge, men nu tror jeg på det.