En række teologiske eksperter mødtes i går for at analysere det oplæg, som et udvalg under Kirkeministeriet har skrevet om selvbestemmelse i folkekirken. Kristeligt Dagblad har samlet nogle af oplægsholdernes pointer her.
Peter Lodberg, lektor, dr.theol.
Hvad er hovedpointen i dit oplæg på konferencen?
Jeg efterspørger, at man tænker folkekirken som en offentlig institution med et offentligt anliggende, frem for bare at se den som traditionsbærende. Jeg vil gerne argumentere for et ekstra pejlemærke (ud over seks principielle pejlemærker i Kirkeministeriets debatoplæg, red.), som går på at betone folkekirkens væsentlige rolle for det danske samfund. Både på grund af kirkens præg på landskabet og på grund afden tænkning og det kulturelle arbejde, der foregår rundt omkring.
Hvilken styring af indre og ydre anliggender hælder du til?
Den bredeste. Jeg synes, at man med modellerne skulle være gået længere og have givet folkekirkerådet større kompetencer. Jeg oplever udspillet som meget forsigtigt, når vi tænker på, at danskerne har øvet sig i minimum 50 år på at være demokratiske. Man går på listefødder for at afgive bare lidt magt.
Ulla Morre Bidstrup, lektor, ph.d.
Hvad er hovedpointen i dit oplæg på konferencen?
Jeg lægger vægt på, at den magtdeling eller balance, der har været, er og i bedste fald kan vedblive at være i den danske folkekirke.
Hvilken styring af indre og ydre anliggender hælder du til?
Jeg vil først forbeholde mig ret til at blive klogere i den kommende debatfase. Men jeg ønsker så lille og så enkel en organdannelse som nødvendigt. Jeg er tilhænger af et lille folkekirkeligt valgt økonomiudvalg til erstatning for den nuværende ministerielt udpegede budgetfølgegruppe. Dette udvalg kunne også udskrive landskirkeskat, så det ikke længere er én person, ministeren, der gør det. Endelig mener jeg, et sådant udvalg kunne tage sig af den let øgede mængde af tiltag, som jeg mener, folkekirken må gøre i fællesskab. Jeg er for eksempel varm tilhænger af det folkekirkelige videns- og studiecenter, der nu oprettes. Hvad angår strikte indre anliggender såsom ritualer, synes jeg ikke, de egner sig til afgørelse ved håndsoprækning, og jeg foretrækker den nuværende ordning. Jeg lægger vægt på folkekirken som et fortolkningsfællesskab, hvor grundlaget er klart, men hvor mange forskellige stemmer lyder i udlægningen.
Marie Vejrup Nielsen, lektor, ph.d.
Hvad er hovedpointen i dit oplæg på konferencen?
Jeg er mest interesseret i det overordnede identitetsspørgsmål, hvad og hvem er folkekirken?. I styringsgruppens debatoplæg optræder ordet fælles mange gange, og noget kan tyde på, at der nu er fokus på sammenhæng og fællesskab i kirken, hvor det tidligere var frihed til forskellighed. Derudover bruger man markøren kirke overalt, der understreger, at folkekirken skal være nationalt udbredt. Folkekirken skal altså også være der, hvor medlemmerne er meget få.
Hvilken styring af indre og ydre anliggender hælder du til?
Det har jeg ikke en personlig holdning til.
Kirstine Helboe Johansen, adjunkt, ph.d.
Hvad er hovedpointen i dit oplæg på konferencen?
Forslaget til styring af folkekirken opererer med en opdeling, hvor man har præsterne på den ene side og lægfolket på den anden. Min pointe er, at en stor del af lægfolket, nemlig den almene kulturkristne dansker, nemt kan drukne i denne opdeling. Det stærkt engagerede lægfolk og det almene lægfolk er på mange måder to forskellige enheder og bør også strukturelt tænkes som sådan.
Hvilken styring af indre og ydre anliggender hælder du til?
Det har jeg ikke taget stilling til. Min opgave er primært at analysere argumenter for og imod forslagene.