Skattejagt med metaldetektor er blevet en folkesport

Medieomtale af de seneste års større møntfund har øget amatørarkæologers interesse for at gå på skattejagt. Ren succeshistorie, siger museumsinspektør

Jesper Hansen, indehaver af metaldetektorbutikken detektorshop.dk, melder om stigende interesse i takt med mediernes omtale af de seneste års større møntfund og anslår, at omkring 1000 danskere dyrker hobbyen.
Jesper Hansen, indehaver af metaldetektorbutikken detektorshop.dk, melder om stigende interesse i takt med mediernes omtale af de seneste års større møntfund og anslår, at omkring 1000 danskere dyrker hobbyen.

Endnu en spektakulær sølvskat fra fortiden er hentet op af den danske muld. Da 16-årige Michael Stokbro Larsen sidste efterår gik en tur med sin metaldetektor på en mark i Vendsyssel, sagde det pludselig bip. Og så bip-bip-bip-bip. Han ringede til sin 21-årige bror, de gravede efter signalet, og inden de havde set sig om, stod de med hver sin sølvmønt i hånden.

Skatten, de fandt, blev i flere medier i går udråbt til at være i samme liga som guldhornene. Og de to brødre er langtfra de eneste, der har fået smag for at hige og søge med apparatet på marker og enge, langs moser og hegn.

LÆS OGSÅ: Nordjysk møntfund giver ny viden om Harald Blåtand

Jesper Hansen, indehaver af metaldetektorbutikken detektorshop.dk, melder om stigende interesse i takt med mediernes omtale af de seneste års større møntfund og anslår, at omkring 1000 danskere dyrker hobbyen.

Typisk er det en mand i 30erne. Han er til friluftsliv, og meget ofte er han også lystfisker eller jæger i sin fritid. Og så har han enten en historisk interesse eller samler på mønter, siger han om den moderne skattejæger.

Jens Christian Moesgaard, museumsinspektør og seniorforsker ved Den Kongelige Mønt- og Medaillesamling på Nationalmuseet, vurderer, at amatørarkæologer som disse står for 80-90 procent af alle møntfund i dag.

Det er en ren succeshistorie. Vi får 10 gange så meget ind som for 30 år siden og dobbelt så meget som for 10 år siden på et godt år omkring 3000 mønter, siger han og tilføjer:

Det har betydet en revolution for dansk arkæologi, at der er nogle engagerede frivillige, der går af sted med en metaldetektor. Før troede vi, at mønter og smykker var noget eksklusivt, der kun blev gravet ned i skatte. Men de ligger jo klattet ud over landet, og det giver os et langt mere aktivt billede. Almindelige folk gik altså også og tabte mønter i vikingetiden. Synes nogle, at det er snyd, kan jeg oplyse, at det hjælper gevaldigt på museernes budgetter, at de ikke skal ud og afdække samtlige danske pløjemarker med murerske.

Naturstyrelsen oplyser, at de med jævne mellemrum får henvendelser fra folk, der vil vide, om det er i orden, at de bruger apparatet på offentlig grund.

Praksis er, at der altid henvises til det lokale museum, og samarbejdet fungerer ifølge Jens Christian Moesgaard upåklageligt.

Amatørarkæologen ringer sit fund ind til museet og taster findestedet ind på GPS. På den måde sikres arkæologerne et udgangspunkt for videre udgravning og eventuel indhentning af danefæ. I så fald får finderen kun æren og en lille findeløn. Dette samarbejde er ganske enestående for Danmark, mener museumsinspektøren.

I mange lande omkring os, for eksempel Tyskland, er det forbudt at bruge metaldetektor på offentlig grund, så ser arkæologen sådan noget, ringer han til politiet i stedet for at sige pænt tak. Der har vi været så heldige, at vi i 1970erne tog amatørarkæologerne til os i stedet for at støde dem fra os.

Jesper Hansen, der selv er detektorentusiast, fandt i foråret en såkaldt helligtrekongersring fra 1300-tallet ved Galten i Østjylland. Han er medlem af en detektorklub, hvor folk færdes i flok med en enkelt eller to detektorer, lever sig ind i historien og undersøger hinandens fund. Som ved enhver anden sport er der dog et aberdabei, påpeger han:

Metaldetektoren kan finde metaller i jorden af alle slags, også bittesmå ting. Så langt det meste, den bipper af, er skrald. Lidt ligesom lystfiskeren, der igen og igen får tang på krogen. Det er som at gå efter nålen i høstakken, men den kan altså findes.