Jeg er Thomas Cromwell

Britiske Hilary Mantel har sendt historiske og ikke mindst historisk korrekte romaner ind på listen over de bedst sælgende bøger med sine romaner om Thomas Cromwell og Henrik VIII. Hun er nu oversat til over 36 sprog

For Hilary Mantel er det meget vigtigt, at hendes romaner er historisk korrekte. ”Jeg er meget præcis, og den garanti, jeg giver til læserne, er, at jeg først opfinder historien, der hvor kilderne tørrer ud. De fleste succesrige forfattere af historisk fiktion gør det ikke på den måde. De bruger ganske gennemforskede dele af historien som en baggrund for fiktive personer.” –
For Hilary Mantel er det meget vigtigt, at hendes romaner er historisk korrekte. ”Jeg er meget præcis, og den garanti, jeg giver til læserne, er, at jeg først opfinder historien, der hvor kilderne tørrer ud. De fleste succesrige forfattere af historisk fiktion gør det ikke på den måde. De bruger ganske gennemforskede dele af historien som en baggrund for fiktive personer.” –. Foto: Gavin Smith.

Magten er den meget sigende titel på danske udgave af den seneste roman fra britiske Hilary Mantel.

Historien handler om den magtfulde Thomas Cromwell, der var rådgiver for den engelske Tudor-konge Henrik VIII, som er kendt for sine seks ægteskaber og ikke mindst for at bryde med paven i Rom, så han kunne blive skilt fra sin første hustru.

Den nu 60-årige forfatter har mange bøger historiske og selvbiografiske bag sig. Men med først Wolf Hall og senest Magten er hun ikke alene den første kvindelige forfatter til at vinde den prestigefyldte Bookerpris to gange, hun er tilmed kommet på listen over de 100 mest indflydelsesrige personer i verden ifølge det amerikanske Time Magazine.

Derfor et det naturligt at spørge, om hun nu er litteraturens Thomas Cromwell:

Ja. Jeg kom ud af intet. Og selvom jeg har fået udgivet bøger, siden jeg var midt i 30erne, hvilket var samtidig med Thomas Cromwells ankomst på scenen, så har det taget et stykke tid for folk at bemærke, at jeg var der. Men som alle de år, hvor Thomas Cromwell var i et hjørne af rummet, lyttende og observerede, så vil jeg gerne tro, at jeg har gjort det samme, fortæller Hilary Mantel.

LÆS OGSÅ: Langtrukken men spændende roman om reformationen

Hun er i den grad kommet ud af skyggen. Kristeligt Dagblad møder hende hos hendes litterære agent i London. Det er agenten, som sælger rettighederne til udlandet. Og nok er der mange britiske forfattere i folden. Men interviewet finder sted under fem hylder, hvor Magten er udstillet i alle sine mange oversættelser fra de skandinaviske sprog til japansk, russisk og græsk.

I princippet burde hun sidde hjemme og arbejde på den tredje bog i trilogien om Thomas Cromwell.

Men det er ikke kun ønsket om interview fra den store verden, der holder hende væk. BBC er i gang med en tv-udgave af de to første bøger og Royal Shakespeare Company arbejder på at bringe bøgerne til teateret, hvilket hun er stærkt involveret i.

Det er en mærkelig proces, fordi jeg rejser i tiden mellem de tre bøger. Men jeg er lykkelig, hvor jeg er. Jeg vil gerne have mere ren skrivetid. Men jeg er ikke i panik. Nogle scener er næsten færdige, andre er kun et ord eller to, fordi jeg ikke skriver kronologisk, forklarer Hilary Mantel med tilføjelsen, at karakteren af hendes romaner betyder, at det ikke bare handler om at finde 10 minutter her og der til at skrive.

Hun indrømmer videre, at det ikke er nok for hende at være forfatteren og så overlade tv og teater til andre.

Igen. Jeg er Thomas Cromwell i den proces. Jeg vil have mine fingre ned i hele processen. Det er ikke storhedsvanvid. Jeg elsker teateret lige så meget, som jeg elsker fiktion, og jeg kan ikke modstå det sæde på første parket, som det giver mig.

Netop Thomas Cromwell har spøgt i tankerne hos Hilary Mantel, siden hun begyndte at skrive historiske romaner, da hun var i 20erne.

Han har altid været der i øjenkrogen. Næste gang skal det være Thomas Cromwell. Jeg var ikke klar over, at det ville tage 30 år, men jeg tror ikke, at det er en dårlig ting, for jeg er kommet til et stadie i mit liv, hvor jeg kunne skrive den historie. Det ville jeg ikke have været i stand til, da jeg var i 20erne eller 30erne. Og det jeg skrev dengang, som min bog om Den Franske Revolution, kunne jeg ikke skrive nu.

Hendes niende bog fra 2005, Beyond Black (ikke udgivet på dansk), solgte så godt, at der var basis for at bede forlaget om ekstra tid til at arbejde på den første bog om Cromwell, Wolf Hall, som kom i 2009, hvor det meget passende var 500 år siden, Henrik VIII besteg den engelske trone.

Med de to første bøger tegner hun et mere bredt billede af Thomas Cromwell.

Offentligheden kender ham som den karikerede skurk, de lærte om i skolen. Jeg ville vise en mere nuanceret person. Det var ikke for at rehabilitere ham, men for at se på den kompleksitet, der er i et menneskeliv, understreger Hilary Mantel, som også måtte ændre sin egen opfattelse af manden.

Min tanke var, at selvom han er en skurk, så er han en interessant skurk. Men ret tidligt begyndte jeg at tænke, at jeg faktisk godt kunne lide ham. Det var, da jeg fandt ud af, at han havde sans for humor, at jeg tænkte, at vi kan få det her til at fungere, forklarer hun med en latter.

Selvom Cromwell er hovedpersonen, så er det langt hen ad vejen Henrik VIII og hans første skilsmisser og hustruer, der driver handlingen frem. Dermed også opgøret med paven i Rom.

Det rejser spørgsmålet, hvor troende de personer var, og i hvor høj grad religionen var et redskab til at holde fast i magten.

Henrik VIII var meget inderlig og dybt religiøs. Han var stærkt bevidst om sig selv som værende en synder. Han var frygtsom og overtroisk. Så selvom han brød med paven, så brød han ikke med den katolske lære, understreger Hilary Mantel.

Hun fremhæver, at højmessen stort set fortsatte uændret efter bruddet, og at det først var under hans søn, at England for alvor blev protestantisk.

Cromwell på den anden side er der stor uenighed om. Nogle historikere vil have dig til at tro, at han ikke troede på noget. At religion blot var et redskab for ham. Men sådan ser jeg det overhovedet ikke. Han var forpligtet i sin tro. Det, jeg ikke ved, er, hvilken slags protestant han var, men jeg tror ikke, at han var lutheraner, understreger Hilary Mantel.

Hun fremhæver, at han prøvede at beskytte protestanter og presse kongen til at være mere sympatisk. Men også, at det var beskyldninger om kætteri, som i 1540 førte til hans fald.

Han havde ganske åbent beskyttet protestanter og evangelister. Og jeg tror, det var, fordi han var protestant af hjertet. Men han kunne ikke sige det åbent. Og i 1538 og 1539 så han til, mens Henrik VIII brændte protestantiske kættere. Det er nok den sværeste tid i hans liv. Men hvad skal han gøre? Han kan ikke selv hoppe ind i flammerne.

Troen har også spillet en rolle i den tidlige del af Hilary Mantels eget liv. Hun blev opdraget på først en katolsk grundskole og siden en klosterskole.

Jeg troede af hele mit hjerte og sjæl, indtil jeg var 12. Men så vågende jeg op en dag og Gud var tilsyneladende fløjet ud ad vinduet. Og det var det. Men jeg ved, hvordan det er at tro. Så det er ikke en dårlig opvækst for en forfatter. Det giver dig en indsigt. Særligt hvis du vil skrive om det 16. århundrede eller tidligere, understreger Hilary Mantel, der nu rangerer højt på listen over samtidige skønlitterære forfattere efter sine to første bind i trilogien om Thomas Cromwell.

Læs Kristeligt Dagblads anmeldelse af Magten her.