Bag brødet i et lerfad

En stegeso er fantastisk til alle simreretter og man kan også bage sit brød i den

Lerformen skal sættes iblød i koldt vand i 20 minutter, inden den bruges. –
Lerformen skal sættes iblød i koldt vand i 20 minutter, inden den bruges. –. Foto: .

Man kan nemt komme til at snuble lidt over navnet: en römertopf. Og egentlig er det bare et tysk mærke for forskellige varianter af et lerfad med låg, som findes i mange former rundt omkring i verden. På dansk bliver den kaldt en stegeso, cocotte er den franske model, og en tagine bliver brugt i blandt andet Nordafrika.

Uanset hvad man kalder den, kan den fås forholdsvis billigt, den er super til simremad og er smuk at servere i. Med tiden bliver den plettet, men det giver bare patina.

LÆS OGSÅ: Det er smørret, der gør det

Jeg bruger mest min til kylling stopper den med grønt, krydderurter, en høne og lidt væske, og så simrer det af sig selv i halvanden time. Men i princippet kan alt bages i lergryden: lam, vildt, okse og eller bare grøntsager. Under låg ved lav temperatur til almindelige retter er 180 grader nok og med lang bagetid, bliver vitaminerne og næringsstofferne efter sigende i maden. Og man kan bruge tiden på andre gøremål, mens maden laver sig selv ...

Jeg fik ideen til at bage brød i min römertopf af Hanne Risgaard fra Skærtoft Mølle, som ud over at lave godt mel også har skrevet en begavet bog om at bage brød. Og opskrifterne er forrygende. Det er hendes abrikosbrød, jeg giver videre i denne artikel. Men jeg har afprøvet diverse brød i römertopfen, og resultatet bliver virkelig godt. Man kan eventuelt tage låget af de sidste 20 minutter, hvis man ønsker en mere sprød skorpe.

Et par vigtige regler er der dog: En römertopf skal stilles i blød i koldt vand inden brug i 20 minutter, så leret er fugtigt. Og man må aldrig sætte den i en varm ovn. Den skal varme op med indhold inden i ovnen. Følger man ikke de to regler, revner leret.