Den danske stats fortolker

I morgen fylder Grundloven 164 år og dens seneste udgave 60 år. Professor Ove Kaj Pedersen er en af de skarpeste analytikere af loven og den stat, den sætter rammerne for

Professor Ove Kaj Pedersen er forfatter til blandt andet artiklen ”Grundloven og den danske stat” og bogen ”Konkurrence-staten”. Den seneste udgave af Grundloven, som i morgen fylder 60 år, har været et referencepunkt i hans forskning gennem fire årtier. Her er Ove Kaj Pedersen fotograferet i barndommens by, Skagen. –
Professor Ove Kaj Pedersen er forfatter til blandt andet artiklen ”Grundloven og den danske stat” og bogen ”Konkurrence-staten”. Den seneste udgave af Grundloven, som i morgen fylder 60 år, har været et referencepunkt i hans forskning gennem fire årtier. Her er Ove Kaj Pedersen fotograferet i barndommens by, Skagen. –. Foto: Kåre Viemose.

Den 5. juni 1953 var Ove Kaj Pedersen fem år og boede i Skagen, hvor han var søn af en lokal politibetjent. Høje akademiske uddannelser, global konkurrenceevne og formuleringen af nationale forfatninger var ikke en del af den verden, hans barneøjne så. Han voksede op i et lokalsamfund, hvor alle borgere tænkte, at det var en selvfølge, at man skulle klare sig selv hele livet, og der var ingen, som behøvede at fortælle dem, at de havde et ansvar for ikke at blive en belastning for staten, som han selv har formuleret det i denne avis.

Den 5. juni 1953 var den dag, Danmarks Grundlov senest blev revideret. Loven har, siden den første udgave kom den 5. juni 1849, været den danske stats vigtigste dokument, og for en forsker er det til stadighed interessant at læse. Blandt andet fordi en meget stor del af lovens indhold står mellem linjerne.

Både den danske stat og verden har forandret sig betydeligt, siden Ove Kaj Pedersen var fem år, og derfor hører han til de grundlovseksperter, som mener, at en ny revision vil være fornuftig. Dette er dog i praksis så vanskeligt at gennemføre, at 1953-grundloven formentlig vil eksistere uforandret i adskillige år efter 60-årsdagen i morgen.

Ove Kaj Pedersens historie er historien om den kvikke dreng fra det ikke-akademiske hjem, der allerede som 22-årig blev uddannet journalist og siden kastede sig over universitetsstudier i sprogfilosofi i Paris og statskundskab i København og Aarhus. Han har været tilknyttet universiteterne i Roskilde, Aalborg, Aarhus og København og er i dag professor i komparativ økonomisk politik ved CBS Handelshøjskolen i København. Akademisk er han kommet en lang vej siden barndomsdagene i 1950ernes Skagen.

LÆS OGSÅ: En folkekirkelig legende på 95 år

Men den danske stat er også kommet en lang vej, og netop dette er en rød tråd igennem Ove Kaj Pedersens forskning og forfatterskab. For 60 år siden var Danmark nationalstaten. En nation bygget op om fællesskab på tværs af landsdele og på trods af sociale skel men samtidig båret af et stærkt fokus på den enkeltes ansvar for sig selv. Politibetjenten i Skagen ville aldrig ansøge en offentlig kasse om penge til noget som helst.

I såvel Ove Kaj Pedersens som den nuværende Grundlovs barndom og ungdom etableredes velfærdsstaten. Der blev sat ekstra fokus på, at den enkelte borger inden for den danske stats ramme skulle være tryg. Personligt ansvar blev ikke afskaffet, men et sikkerhedsnet blev forsøgt spændt ud under alle borgere ud fra en forestilling om, at de med denne tryghed i bagagen ville bidrage positivt til demokratiet.

I løbet af 1990erne fik så vel Ove Kaj Pedersen som den danske stat for alvor internationalt udsyn, men blev samtidig målt og vejet i forhold til de bedste i verden. Velfærdsstatens rammer udfordres af, at alting foregår i konkurrence på tværs af landegrænser. Men vi står ikke i globaliseret epoke, hvor nationalstaterne mister betydning. Tværtimod lever vi nu i konkurrencestaten, hvis borgere alle skal uddannes og opkvalificeres til at kunne tage kampen op med borgerne i de andre stater. Dermed uddanner vi os ikke primært til danskere eller til demokrater, men til duelige og omstillingsparate soldater i den globale kamp om viden og produktivitet, lyder analysen i bogen Konkurrencestaten fra 2011.

Hvordan den danske stat videre udvikler sig, efter at 1953-grundloven har passeret velfærdsstatens typiske efterlønsalder, er svært at sige. Personligt har Ove Kaj Pedersen indgået en senioraftale med sin arbejdsplads om at blive lidt længere på arbejdsmarkedet. Han har også en bog mere, der skal skrives, med titlen Markedsstaten. Og analyser og fortolkninger af den danske stat er fortsat skarpe. Så hvis han ender med at blive pensioneret tidligere end 1953-grundloven, skyldes det ikke nødvendigvis, at han er den mest pensioneringsmodne af de to.