OREGON (USA) er en magnet for homoseksuelle, der ønsker at få børn. Sådan lød overskriften i avisen USA Today for ganske nylig. Ifølge artiklen flokkes homoseksuelle fra Europa til Portland i staten Oregon for at købe sæd og æg for dernæst at leje en rugemor, der kan bære barnet i ni måneder.
Det er et rent slaraffenland, hvor man kan shoppe rundt blandt klinikker, hvor elitedonorer og unge rugemødre byder sig til. Men som alt andet er prisen afgørende. Byer og lande konkurrerer derfor i en benhård global konkurrence, hvor udviklingslande vinder på pris, alt imens USA vinder på kvalitet.
Det er i USA, vi finder de såkaldte elitedonorer, som udstilles i flot designede kataloger på nettet. Kvaliteten bestemmes også af succesraten, det vil sige, om eller hvornår undfangelsen lykkes. Her taler vi om nutidens vigtige fødselsdag, som er den såkaldte undfangelsesdag, hvor champagnepropperne springer for projekt barn.
LÆS OGSÅ: Barnløse vil designe deres donorsæd
Hvordan forholder det sig i Danmark? På det globale sædmarked er vi ganske godt med. Her ligger vi rent faktisk i førerfeltet med eksport til hele verden. Men på et hastigt voksende ægmarked halter vi bagefter, da vi endnu mangler at se den første ægbank her i landet.
Desuden er kommercielt rugemoderskab endnu ikke tilladt i Danmark til manges store fortrydelse.
Det samme gælder for dobbeltdonation, hvor en kvinde eller et par ikke blot modtager sæd eller æg, men begge dele, for på den måde at sikre opfyldelse af måske verdens største ønske ønsket om et barn.
Men hvad der ikke er tilladt i Danmark, er muligt i udlandet. I Danmark bliver du ikke dømt for fertilitetsrejser. Tværtimod er der mulighed for efterbehandling, hvis indgrebet i udlandet ender i komplikationer. Der er ligefrem hjemmesider, der hjælper og assisterer i forbindelse med behandlingsrejser.
Men hvorfor overhovedet regulere dette marked? Hvorfor lader vi ikke bare markedskræfterne råde, nu hvor barnløse danskere alligevel kan rejse til udlandet og indfri ønsket om det længe ventede barn?
Svaret er ganske enkelt: barnet. Hvad med barnet? Her tænker jeg ikke på barnets fysiske vel. Problemet er heller ikke nye familiekonstellationer. Der er intet belæg for at sige, at eksempelvis homoseksuelle er dårligere forældre tværtimod.
Problemet ligger i den kyniske måde, hvorigennem barnet bliver en vare. Vi har for længst accepteret en ekspansiv global handel med børn, hvis blot de handles, før vi kalder det et barn. Barnet bliver et produkt, der skal kvalitetssikres.
Allerede i dag ser vi talrige eksempler på børn, der tabes, når markedskræfterne flytter fokus hen imod pris og kvalitet. I dag lever troen på kvalitetssikring af sæd gennem screeningsprogrammer. Fra Indien hører vi næsten dagligt om rugemødre, der presser vesterlændinge for flere penge, hvis barnet skal udleveres ved fødslen.
Der er også eksempler på, at de intenderede forældre vil have rugemoderen til at abortere, hvis de på afstand har set et scanningsbillede, der ikke stemmer med forventningerne. Men trods fyldige kontrakter er det ikke altid, rugemoderen vil gå med til abort.
Vi ser en stigende transport af æg hen over landegrænserne, hvor amerikanske æg er i høj kurs. Såkaldte sort sæd fra Indien eller Afrika er ikke eftertragtet og sælges derfor markant billigere og så videre.
For årtier siden havde vi mange problemer med uønskede børn. I dag er vi i den modsatte grøft, hvor børnene i mange tilfælde er ønskede i et omfang, så de vokser op som forældrenes projekt. Fremtidens familieplanlægning inkluderer æg fra USA, screenet sæd fra Danmark og en rugemoder fra Ukraine. Men til barnet vil det lyde: Du er vores helt egen!.
Etisk set bliver skrevet på skift af tidligere formand for Det Etiske Råd Erling Tiedemann, højskole, forstander og medlem af Det Etiske Råd Jørgen Carlsen, lektor og formand for Det Etiske Råd Jacob Birkler, tidligere medlem af Det Etiske Råd Klavs Birkholm og tidligere folketingsmedlem Tove Videbæk