KONSTATEREDE mangler i folkeskoleelevernes viden medfører oftest politikerkonklusionen: Vi må have en ny folkeskolelov!. Hvorfor gå stædigt videre ad en gammel skolevej, som på trods af utallige reparationer ikke er blevet bedre?
Da en regerings ekspertpanel efter en rundrejse konkluderede, at det var bedst at nedlægge mindre skoler og udbygge de største, var konklusionen utvivlsomt forudbestemt. Det må være indlysende, at børn har brug for trygge omgivelser. Kæmpeskolernes myldrende uoverskuelighed og enorme larm kan umuligt skabe tryghed. At man netop ville vægte børnenes tarv, er i høj grad blevet modbevist af, at for eksempel mange politikere sender deres egne børn i mindre privatskoler med motiverende og engagerede lærere.
LÆS OGSÅ: Lærernes taberfortælling truer den danske model
Betyder flugten fra folkeskolen til privatskoler ikke netop, at forældre føler, at tryghed, det alment dannende og det menneskeligt berigende er blevet en mangelvare i folkeskolen? Undervisningsministerens glæde over nu endelig at have fået gennemført en folkeskolereform vil vare ved, indtil hun opdager, at absolut intet har ændret sig ud over noget rent formelt.
At udlicitere ansvar for undervisningen synes forkert, for hvor meget ved kommunalpolitikere og forældrebestyrelser om udvikling og dannelse? Kun få forældre ønsker at sidde i en skolebestyrelse, fordi det eneste, de kan være sikre på, er at skulle indgå kompromiser, der kan ende langt fra deres egne ideer.
Mon ikke det var en fordel, om det basale pensum for undervisningen i landets folkeskoler igen blev fastlagt af Undervisningsministeriet? Hvad om politikerne nedsatte en kommission af særdeles kompetente fagfolk til at diktere en landsdækkende folkeskolelov, som det for eksempel var tilfældet i Den blå Betænknings tid?
Hvorfor skal eleverne sidde i firkantede grupper i et klasselokale? Gruppemidtpunktet er ikke noget, men bliver symbolsk et centrum for elevernes opmærksomhed. Hvorfor må eleverne ikke sidde, som de gjorde førhen, og som det fortsat er tilfældet på læreanstalterne, hvor læreren er undervisningens naturlige centrum? Skyldes det, at rigtig mange folkeskolelærere ikke magter at fange og beholde elevernes opmærksomhed?
Politikerne går som regel ud fra, at skolelærere magter alt. Undertiden barsles med en ny læreruddannelseslov, hvoraf de seneste har været udflydende og ineffektive. Den færdiguddannede lærer mangler basisviden, faglig viden og i særdeleshed pædagogisk træning.
Det må være ren logik, at en lærers autoritet forsvinder i takt med, at vedkommende fjernes fra klasserummets centrum og har mindre pædagogisk kunnen. Afviklingen gør skolelæreren næsten betydningsløs. Eleverne skal selv styre noget, de ikke ved, hvad er.
Folkeskolens egentlige problem er og har i mange år været en forringet læreruddannelse, hvilket overses totalt af Folketinget. Mon ikke en opstramning af læreruddannelsen med mødepligt ville hjælpe, så seminariebygningerne igen bliver fyldt op med aktive lærerstuderende, der i et dagligt indlæringsfællesskab kan blive ladet op med begejstring for, viden om og erfaring i det at skulle undervise børn i at leve?
Seminarielektorerne kunne, som ofte diskuteret, ansættes i kombinationsstillinger, så en del af deres undervisningstid foregår i folkeskolen, hvor de kan få mulighed for at demonstrere eller afprøve egne ideers holdbarhed.
Danmarks Lærerhøjskole kunne genopstå som den store opladningsinstitution i faglige, pædagogiske og almendannende discipliner, den var, indtil man langsomt brød den ned og lagde nogle rester ind under Aarhus Universitet som et appendiks til professor Niels Egelund.
Tør Folketinget indse, at det spilder folkeskolens tid ved ikke først og sidst og frem for alt at fokusere på lærernes uddannelse og videreuddannelsesmuligheder?
C.S. Lewis sagde, at den sandt progressive er den, der har modet til at indse, at en forkert vej er betrådt, hvorfor man må vende om for at genfinde den rigtige.
Jens Kristian Lings har været folkeskolelærer i 8 år, lektor ved Danmarks Lærerhøjskole i København i 20 år og beskikket censor ved lærereksamen i 10 år