Kontroverser, personsager og fyringer ses stadig oftere i dansk kulturliv. Steder som Kunsthal Charlottenborg, Kunsthal Aarhus og Den Kongelige Ballet er blandt de mange kulturinstitutioner, som på det seneste har trukket negative overskrifter i medierne med fokus på ledelsesproblemer.
Af samme grund kom et udvalg nedsat af Kulturministeriet i 2011 med en række anbefalinger for god ledelse som led i gennemførelsen af ministeriets tilskudslov. De historisk græsrodsstyrede institutioner var simpelthen blevet løbet over ende af nye og større forventninger om en professionel ledelse, og der var behov for nye standarder, lød det fra både ministerium og udvalg.
Men den stigende professionalisering er paradoksalt nok en af hovedårsagerne til det stigende antal kontroverser, mener ledelsesforsker Helle Hein, som også er forfatter til bogen Primadonnaledelse.
LÆS OGSÅ: Direktør forlader Kunsthal Charlottenborg
På den positive sider bliver der nu taget fat om mange af de problemer, som tidligere tiders mere bløde ledelse havde tendens til at lade fare. Men med ledelsesværktøjer hentet fra særligt erhvervslivet er kulturlederne samtidig i færd med at lægge mere afstand til de mange medarbejdere med kunstnerisk baggrund. Og det giver ballade, siger hun:
Det er en myte, at kulturpersoner ikke kan lede, og at kulturpersoner ikke vil ledes. Men det kræver en anden form for ledelse end den nytteetik, de meget økonomi- og kontrolorienterede ledere har en tendens til at trække ned over kulturfolket. For når det sker, reagerer kunstnere mere kraftigt end så mange andre medarbejdertyper.
Dertil kommer, at den politiske styring af kulturlivet for alvor har taget til de seneste fem år, mener Helle Hein. Der er eksempelvis kommet nye og meget kontante krav til Det Kongelige Teater om antallet af premiereforestillinger og om at lokke flere unge og danske af anden etnisk herkomst i teater, og omfanget af afrapportering til staten er generelt taget voldsomt til. Der er på den måde stadig flere dele af opgaverne og økonomien, som institutionerne ikke bare selv kan forvalte, hvilket har skabt flere gnidninger end tidligere.
LÆS OGSÅ: Kunstens evigt rastløse dirigent
Lars Liebst, administrerende direktør i Tivoli og formand for det udvalg, som i 2011 kom med anbefalingerne for god ledelse, erkender gerne, at anbefalingerne kan kobles direkte sammen med det øgede antal kontroverser. Men han ser det som en naturlig og nødvendig overgangsfase til en ny måde at lede på, som allerede er sket i mange andre dele af samfundet, men som først nu for alvor er kommet til kulturen.
Det kommer til at kræve nogle års udvikling i kulturlivet, før den nye ledelsesstil har bredt sig og er accepteret. For det kræver noget af medarbejderne, som lige nu reagerer på de mange omstillinger, langtfra alle er vilde med. Og det kræver noget af lederne, som skal øve sig i de særlige hensyn, der er i kulturinstitutioner i forhold til det at drive en erhvervsvirksomhed. Der er vel at mærke tale om institutioner, som ofte har gjort tingene på samme måde i rigtig mange år. Forhåbentlig kommer de ud på den anden side med en erkendelse af, at det er godt med mere synlighed og klare retningslinjer, også i kulturlivet, siger han.