Det hører ikke til politikernes opgave at bestemme, hvor lang tid en biskop må være ansat. Det skal folkekirken selv bestemme.
Sådan lyder budskabet fra oppositionen i Folketinget på et lovforslag, ligestillings- og kirkeminister Manu Sareen (R) har præsenteret i dag. I forslaget lægger Manu Sareen op til, at biskopper maksimalt kan være ansat i 10 år.
Hos Dansk Folkeparti er kirkeordfører Christian Langballe som udgangspunkt imod lovforslaget.
"Umiddelbart synes jeg, det er en dårlig idé. Det er en sag, der hører til internt i folkekirken, og som ikke skal komme fra politisk side," siger han og tilføjer, at han endnu mangler at se, hvordan lovforslaget bliver skruet sammen, inden han tager endeligt stilling.
LÆS OGSÅ: Minister: Biskopper skal højst sidde i 10 år
Også Venstres kirkeordfører, Flemming Damgaard Larsen, mener, at spørgsmålet om længden på biskoppers ansættelse hører til i folkekirken:
"Det er noget, man i høj grad selv skal tage stilling til i folkekirken. Jeg vil være meget lydhør over for de høringssvar, der kommer ind. Hvis der er bred opbakning til det i folkekirken, er det fint for mig. Men det kræver, at der er opbakning til det i det folkekirkelige landskab, for at vi skal bære det igennem politisk," siger han.
LÆS OGSÅ: Fakta: Så lang tid sidder en biskop
Hverken Liberal Alliance eller De Konservative bakker op om Manu Sareens forslag.
Hvorfor skal man løse et problem, der ikke er der," spørger Liberal Alliances kirkeordfører Mette Bock.
At være biskop kan ikke sammenlignes med alle mulige andre erhverv. Det er noget ganske særligt. Og det her er at hive embedet ned på et niveau, hvor det ikke hører hjemme. Man gør biskopper til helt almindelige lønmodtagere, siger hun og peger på, at biskopper allerede har mulighed for at trække sig, før de bliver 70.
LÆS OGSÅ: LA: Nej til åremål
Heller ikke Enhedslistens kirkeordfører Jørgen Arbo-Bæhr er ubetinget begejstret. Han kan ikke svare på, om partiet vil stemme for lovforslaget. Det skal diskuteres først. Men han har sympati for målet, bare ikke for midlet:
Lovforslaget er okay, og jeg kan godt forstå, at Manu Sareen stiller det. Som udgangspunkt skal folk ikke have livstidsansættelser. Men jeg synes også, at vi skal blande os udenom. Staten blander sig for meget i kirkelige anliggender."
LÆS OGSÅ: Kirkeeksperter: Man kan ikke tidsbegrænse Dalai Lama, Paven eller en biskop
Dermed er det ikke givet på forhånd, at Manu Sareen kan sikre sig flertal i Folketinget til lovforslaget.
Regeringspartierne ser forslaget om at tidsbegrænse biskoppers ansættelse som et vigtigt skridt hen mod en demokratisering af folkekirken. Socialdemokraternes kirkeordfører Karen Klint (S) kalder det rigtig godt, at biskopperne får en valgperiode:
Biskopper vælges demokratisk, derfor er det lidt underligt, at de er ansat for livstid. I alle andre erhverv vælges man for en periode. Det er fint, at biskopperne kommer med i den demokratiseringsproces. Og det er rigtig sundt at få den rotation ind i kirkelivet, siger hun.
Netop demokratisering er et ord, der går igen i kirkeordførernes beskrivelse af lovforslaget. SFs kirkeordfører Pernille Vigsø Bagge siger i en pressemeddelelse:
Det er et brud med en mangeårig tradition, men det er også udtryk for en demokratisering af folkekirken, som er helt nødvendig i disse år, hvor kun få vil sidde i sognenes menighedsråd, og hvor der kun alt for sjældent er valg til samme.