Nu er kvinderne alene tilbage i Kadji

Den lille flække Kadji i det nordlige Mali var et af islamisternes tilholdssteder under deres fremtog i landet. Byen valgte at leve med oprørerne, og det har kostet en række af de mandlige indbyggere livet

Kadji, der ikke er meget andet end en samling lave lerhuse, var byen, hvor de islamistiske oprørere i Mali søgte ly, efter at franske soldater havde fordrevet dem fra den større by Gao. –
Kadji, der ikke er meget andet end en samling lave lerhuse, var byen, hvor de islamistiske oprørere i Mali søgte ly, efter at franske soldater havde fordrevet dem fra den større by Gao. –. Foto: Malin Palm.

Islamisterne kom til Kadji langt før, de besatte resten af det nordlige Mali. I flere måneder levede indbyggerne side om side med de bevæbnede mænd.

Nu 18 måneder senere er områdets største by, Gao længere nede ad Nigerfloden mod øst tilbage under den maliske hærs kontrol, men af frygt for at blive forvekslet med de islamistiske grupper flygtede mange af byens mænd. Andre blev arresteret, fængslet og tortureret af soldaterne.

Se der henne, siger Cheick Haidara og peger på en smal landtange, der stikker ud i Nigerfloden.

Det er Kadji Dar es Salaam. Byens indbyggere er religiøse fundamentalister. Vi på denne side af floden afskyede islamisterne og deres strenge sharia, men i Kadji var de altid velkomne, siger han og fægter så vildt med armene i forargelse, at han næsten er ved at falde ned af træbænken, han sidder på.

På den anden siden af Nigerflodens brune vand kan man skimte nogle hustage. En moské rejser sig over træerne. Gao var islamisternes stærkeste tilholdssted under deres 10 måneder lange besættelse, men det var i Kadji, de gemte sig, da det fransk-anførte angreb drev dem på flugt i januar.

Soldaterne kom i morgengryet. De gennemsøgte metodisk hus efter hus i jagten på våben, hjemmelavede bomber, telefonlister med arabiske navne, manualer til at sende kodede meddelelser over internettet eller andre tegn på, at husets ejere støttede den islamistiske oprørsbevægelse Mujao, som har rødder i Algeriet og Mauretanien.

De var aggressive og optrådte hadefuldt. Efter at de havde rodet huset igennem, stillede de mændene op på en række i baggården, fortæller Aminata Alasane og retter på sit sorte slør:

Det var sidste gang, at jeg så min bror.

Kadji er ikke meget mere end en samling lave lerhuse spredt omkring nogle sandede smågader. Her er et forsamlingshus, en koranskole, en moské og en lægeklinik, men lægen har ikke været her i flere måneder. Siden byen begyndte at få ry for at være et islamist-tilholdssted, vovede besøgende ikke længere at komme at byen.

Beboerne tilhører Ansar Sunna, en meget konservativ islamisk trosretning, som forlanger, at kvinder bærer heldækkende slør, hvilket ellers er usædvanligt i Mali, hvor 95 procent af befolkningen er muslimer. Ansar Sunna går også ind for forbud mod cigaretter, alkohol, adskillelse af kvinder og mænd uden for hjemmet og tillader kun koranskoler. Mange mener, at det var derfor, islamisterne valgte Kadji.

De tilbød os penge, hvis de måtte være her. Vi sagde, at vi ikke ville have noget, men at de gerne måtte blive, siger Hafazi Almahadi, byens leder.

LÆS OGSÅ: Da de civile vagtstyrker tog over

Islamisterne holdt sig for sig selv. Det samme gjorde beboerne.

Vi kom fint ud af det, siger Assiatou Mahamadou, en anden af byens kvinder.

Da Malis hær begyndte at jage islamisterne ud af de byer, de havde overtaget, styrede soldaterne også direkte mod Kadji.

De sagde, at vi gemte våben og ammunition. At her var en lejr, hvor unge mænd fra Pakistan, Marokko og Algeriet blev trænet i at føre hellig krig, siger Aissatou.

Soldaterne arresterede alle de mænd i byen, som ikke allerede var flygtet. De kom tidligt om morgenen til Aissatou Mahamadous hus, mens hendes mand stadig sov.

De efterlod kun kvinder og spædbørn, siger hun.

Mændene blev ført til Gao, hvor de blev forhørt inden omkring 20 af dem blev sendt til det centrale fængsel i Bamako, hovedstaden i Mali. Det fik Aissatou Mahamadou først at vide, da hun blev bedt om at komme til sygehuset i Bamako for at identificere ham blandt en række døde. Hun fandt ham ikke.

De tilbød at betale for busrejsen, men det afviste jeg. For mig er han ikke død, siger hun.

I kølvandet på det militære angreb er tusindvis af mænd og drenge blevet arresteret, mistænkt for at støtte islamisterne. Mange arabere og tuareger er flygtet for at undgå anklagerne.

Konflikten har ført til forstærkede etniske modsætninger mellem tuaregerne og de øvrige befolkningsgrupper, blandt andet songhai, den største befolkningsgruppe i nord, siger lederen af Komiteen for Dialog og Forsoning, Mohamed Salia Sokona.

Komiteen har et vanskeligt arbejde foran sig med at bidrage til at lære befolkningerne i byer som Kadji og de besatte byer at leve sammen igen.

Det første skridt mod forsoning er præsidentvalget den 28. juli, mener Mohamed Salia Sokona.

I Kadji vover veninderne ikke længere at besøge Arwabilatou Ousmane, hvis mand også flygtede fra byen, da hæren rykkede ind. Selv er hun holdt op med at komme på markedet i Gao.

Aissatou Mahamadou er langsomt ved at acceptere, at hendes mand ikke kommer tilbage.

Da han ikke var blandt de mænd, som kom tilbage, begyndte jeg at forstå, hvad der var sket, siger hun.

Det er svært for hende at forsørge sig selv og sine tre døtre:

Kvinder kan ikke arbejde i Kadji.

Hun håber, at valget vil bringe nye ledere til magten, som kan se, hvad det nordlige Mali har brug for.

Sygehuse, skoler, bedre veje og flere job alt det som findes i syd, savner vi i nord, siger hun.

Allermest ønsker Aissatou Mahamadou sig dog fred.

Der er mange, som mener, at islamisterne kun eksisterede i Kadji, men de købte sig til alliancer i byer og lokalsamfund over hele det nordlige Mali. Tidligere venner blev bitre fjender. Det bliver svært at leve sammen igen, men for Mali skyld må vi forsøge, siger hun.

Oversat fra svensk af Ulla Poulsen