Om knap to uger går Norge til valg, og alt tyder på, at de vælger en ny regering. Pilen peger imod et borgerligt samarbejde ledet af Erna Solberg fra Højre. Valgkampen er inde i de sidste intense dage, hvor alt i princippet kan ske, men de fleste valgeksperter er enige om, at slaget er tabt for statsminister Jens Stoltenberg fra Arbejderpartiet og hans allierede.
Valgkommentator Aslak Bonde, der er redaktør på bloggen Politisk Analyse, mener, at regeringen kæmper op ad bakke, fordi store dele af vælgerne ønsker et regeringsskifte uden egentlig at være utilfredse.
LÆS OGSÅ: Jens Stoltenbergs store udfordring
En stor gruppe ønsker et skifte blot for skiftets skyld. De mener, at efter otte år i regeringskontorerne er flere af ministrene udslidte. De ønsker at se nye mennesker lede landet, men samtidig har de en pragmatisk tilgang til det politiske, som de ikke tror vil undergå en stor forandring. Erna Solberg har sagt, at hun vil gå forsigtigt frem med reformer, og det synes vælgerne godt om, siger Aslak Bonde.
Den seneste meningsmåling fra avisen VG viser, at Højre står til at få flertal sammen med et eller flere af de tre øvrige borgerlige partier. Regeringen har mindsket forskellen mellem de to blokke, men den store usikkerhed ligger i Arbejderpartiets to samarbejdspartier, som begge risikerer at ryge ud, hvis de 17 procent af nordmændene, som endnu ikke har bestemt sig, sætter deres kryds andre steder. Desuden ser Højre ud til at blive landets største parti, hvilket vil være et markant prestigetab for Arbejderpartiet.
Et af de emner, der har været overraskende fraværende i debatterne, er regeringens lederskab efter terrorangrebet den 22. juli 2011.
For et år siden fremlagde en Storting-kommission en rapport, som var en sønderlemmende kritik af det værn, som ikke formåede at beskytte Norge mod Anders Breiviks terror. Manglende beredskab i både politi, luftvåben og blandt politikerne gav frit spil for hans handlinger, der endte med at koste 77 mennesker livet og skabe store ødelæggelser.
Politikerne har været forsigtige med at bruge regeringens fejltagelser som kasteskyts i valgkampen, fordi tragedien stadig er et meget følsomt emne. I en af de fælles tv-debatter diskuterede partilederne håndteringen af ?terrortragedien den 22. juli 2011, og de udtrykte usædvanlig enighed om, at Norge som land havde håndteret hændelserne med værdighed.
Statsminister Jens Stoltenberg kan dog ikke komme uden om kritikken af hans styring i tiden før terrorangrebet, og mens Arbejderpartiet gik markant frem i månederne efter angrebet, er de nu på et historisk lavpunkt i meningsmålingerne. Alligevel vil 22. juli-angrebet ikke få speciel stor betydning på valgdagen, mener tidligere kirke- og undervisningsminister for Kristeligt Folkeparti og seniorrådgiver ved Oslosenteret, Einar Steensnæs.
Folk skelner mellem 22. juli og Stoltenbergs lederskab som statsminister. Blandt menigmand anses han stadig for at være både respekteret og populær. Det, der skete den sommerdag for to år siden, er så usædvanligt, at det ikke bliver en del af valgkampen. Der er langt større fokus på dagligdagens problemer, hvor regeringen har svært ved at levere konkrete resultater, siger Einar Steensnæs.
Størstedelen af de norske medier agerer, som om valget allerede er afgjort, og ifølge statistikbureauet Norsk Regnecentral er der mere end 95 procent sikkerhed for, at de borgerlige får flertal. Ifølge Einar Steensnæs kan den eneste reelle overraskelse komme fra Miljøpartiet De Grønne, der er blevet valgkampens helt store stjerneskud. Partiet har flere gange tidligere forsøgt at blive valgt ind i Stortinget, og i år ligger det og vipper omkring spærregrænsen på fire procent.
Hvis partiet bliver valgt ind, bliver der et mere ensidigt fokus på grøn politik, for sammen med et andet lille parti, Socialistisk Venstreparti, kan de påvirke dagsordenen. De Grønne har fået enormt meget medieomtale for deres miljøinitiativer, men de færreste ved, at partiet også går ind for at legalisere hash og indføre planøkonomi, som vil reducere levestandarden til 1980-niveau, siger Einar Steensnæs.
Ifølge ham består den mest sandsynlige regeringskonstellation af Højre i samarbejde med Kristeligt Folkeparti og Venstre eller alene med Fremskridtspartiet.