Juridisk set kan kirkeminister Manu Sareen (R) godt gøre, som han gjorde mandag, da han besluttede, at stillingen som provst i Aabenraa Provsti skal genopslås.
Men nu lyder spørgsmålet, om det var en klog beslutning.
Som Kristeligt Dagblad fortalte i går, begyndte sagen med, at biskop over Haderslev Stift Marianne Christiansen havde peget på en anden provstekandidat end den, som menighedsråd og provstiudvalg ønskede. Uenigheden blev taget op i Folketinget, hvor fortrolige oplysninger blev lagt på bordet af Venstres kirkeordfører, Flemming Damgaard, og herefter valgte Manu Sareen at lade processen gå om.
LÆS OGSÅ: Kirkeminister overtrumfer biskop i strid om provstejob
Svend Andersen, professor og dr.theol. ved Aarhus Universitet, er en af dem, der mener, at kirkeministeren har blandet sig i en sag, hvor han burde træde mere varsomt.
Kirkeministeren overtræder efter min mening ustandseligt grænsen mellem, hvad han som politiker skal tage sig af, og hvad der må være kirkens egen opgave. Det har han gjort i denne sag og med spørgsmålet om vielse af homoseksuelle og tidsbegrænset ansættelse af biskopper, siger Svend Andersen, der understreger, at kirkeministeren ifølge lovgivningen aldrig har gjort noget, han ikke har lov til.
Han demonstrerer, sådan som jeg ser det, at den ordning, vi har nu, hvor det i sidste ende er politikerne, der styrer folkekirken, er helt uholdbar. For det er klart, at kirkelige anliggender skal ordnes af kirken selv.
Principielt synes Svend Andersen, det er meget forfriskende, at en temmelig nyvalgt biskop som Marianne Christiansen tager sin lederstilling alvorligt og selv vurderer, hvem der er den bedste kandidat.
Demokrati forekommer mig at være et af de helt afgørende spørgsmål i folkekirken i øjeblikket, blandtandet fordi det hænger sammen med arbejdet med en ny styringsform for folkekirken. Ikke alle spørgsmål egner sig til demokratisk afgørelse. En leder skal have lov til at vælge en lavere rangerende leder, for eksempel en provst, som biskoppen har et meget tæt samarbejde med, lyder det fra Svend Andersen.
Heller ikke Mette Bock, kirkeordfører for Liberal Alliance, mener, at kirkeministeren burde have grebet ind.
Jeg vil gerne understrege, at formalia er overholdt, og han har fuldstændig ret til at gøre, som han har gjort. Men det er for mig at se et udtryk for mangel på skønsomhed, siger hun.
Hun peger på, at kirkeministerens vigtigste opgave er at holde folkekirken strakt ud i den ene arm og Folketinget i den anden og så selv være stødpude i midten.
En klog beslutning havde ifølge Mette Bock været at bede biskoppen om at tage diskussionen lokalt.
Kirkeminister Manu Sareen henviser til et svar, han tidligere har givet på Mette Bocks kritik i avisen JydskeVestkysten:
Når man er medlem af kirkeudvalget, burde man vide, at jeg træffer afgørelsen om, hvilken kandidat jeg vil indstille til kongelig udnævnelse efter at have indhentet uafhængige udtalelser om kandidater-ne, lød det her fra kirke-ministeren.
Venstres kirkeordfører, Flemming Damgaard Larsen, mener heller ikke, at kirke-ministeren har overtrådt en usynlig grænse mellem folkekirken og staten.
Jeg mener, det er godt, at han reagerer, som han gør, for man kan jo se, at der er ting i sagen, som ikke er optimale, siger Flemming Damgaard Larsen og henviser blandt andet til, at biskoppen har trådt folkekirkens demokrati under fode.